Tidligt diagnostiseret Hashimotos, symptomer af antistoffer

[Anisa]

Der er også en masse andre tal, jeg skal have styr på, men lægen på ambulatoriet ville ikke udlevere dem, og hun kunne ikke selv overskue, hvad de betød.

Hvis du har NemId, kan du oprette adgang til https://www.sundhed.dk/ hvor du kan få indblik i alle dine patientjournaler (så vidt jeg husker). Alle tal burde ligge der og være tilgængelige for indsigt.

Nu er min store udfordring at finde ud af, hvad jeg gør her fra, fordi jeg ikke finder støtte hos endokrinologerne på ambulatoriet eller hos egen læge.

Du kommer nok ikke udenom at skulle overveje behandling med Thyroid. Særlig når man nærmer sig overgangsalderen, vil kompensationen fra andre hormoner aftage, og derfor vil effekten af mangel på rette thyreoideahormoner blive større end hos yngre kvinder i syntetisk behandling.

Jeg har kendt i hobetal af middelaldrende og ældre hypothyroide kvinder, der ellers selv kæphøjt mente at de har klaret sig fint med syntetisk T4, men som har oplevet en uforklarlig forværring af både hypothyreose og af overgangsalderens gener, indtil de gik over til Thyroid-mediciner. Det er nok valget af lægemiddel, som bliver din udfordring her.

Du får nok hørt en hel masse om, at T4 i Euthyrox er nøjagtig det samme som kroppens eget T4 og at det derfor er overflødigt med at udskifte Euthyrox med Thyroid.

Hvad de (lægerne) dog ikke taler så gerne om, når de hævder at syntetisk T4 er det samme som kroppens eget, er følgende: kroppens eget T4 produceres udelukkende i skjoldbruskkirtlen og derfra bliver kroppens eget T4 distribueret ud til kroppens celler pakket ind i transportproteiner (skjoldbruskkirtlen udsender INGEN frie hormoner). Disse transportproteiner frigiver T4 når kroppen sender (fortløbende) signaler om at nu er tid til at frigive lidt af T4 igen, aldrig alt på en gang, og på denne måde er der altid både proteinindpakket- og frit T4 i cirkulationen. Sådan regulerer kroppen den fortløbende frigivelse af T4 til dækning af de øjeblikkelige behov for T4.

Euthyrox fingerer fuldstændig anderledes. Når man tager Euthyrox, er det leveren som skal erstatte skjoldbruskkirtlen som "producent" af T4.

Det som sker når du har slugt en Euthyrox er, at indholdet (et pro-drug som IKKE er T4, selv om lægerne påstår det) bliver optaget i tarmen og fra tarmen skal dette pro-drug videre til leveren, hvor det hydroliseres til frit T4-analog som ligner kroppens eget T4. Det betyder at hele mængden af dette T4-analog frigives til blodstrømmen på en gang og i fri form. Det betyder også, at det som kroppen har behov for at blive omdannet til T3 "lige nu og her" bliver omdannet, mens resten af det frie T4-analog går til spilde. Det meste forsvinder igen med urinen.

I en sund menneskekrop, af hele den daglige produktion af thyreoideahormoner kun 0,2% af T4 og 0,04% af T3 befinder sig i fri form. Nogenlunde det samme sker når man er i behandling med Thyroid-lægemidler, idet der kun frigives (fra proteinbindingen) lidt af thyreoideahormoner ad gangen. Derimod når man sluger sin syntetisk T4-analog tablet - oversvømmes blodstrømmen med fri-form T4-analog på en gang. Lyder det godt? I don't think so...

Der findes IKKE en funktion i kroppen, som deponerer det allerede frie syntetiske T4, så det kan derfor ikke spares til senere... uanset at der snakkes om, at den syntetiske T4-analog skulle have samme halveringstid som det "ægte" T4. Det er kun det proteinindbundet "naturligt" T4 som i virkeligheden kan spares til senere, uanset om det kommer fra en sund skjoldbruskkirtel eller fra Thyroid-tabletter.

Kroppen tvinges til at "forsvare" sig mod denne unaturlige "oversvømmelse", hver gang en syntetisk tablet optages i tarmen. Ingen ved hvordan det foregår, men den ustabile virkning eller manglende virkning, eller bi-virkninger beviser at kroppen forsvarer sig mod denne "oversvømmelse", og ellers forsøger at overleve trods konstant hormonmangel, fordi de frie T4-analoger gør ikke meget gavn i blodet, andet end at blive målt ved blodprøverne, uanset at hormonmangel i kroppens celler fortsætter. Der findes ingen målemetoder til at måle hormoner i kroppens celler.

Kort sagt, er værdien af det syntetiske T4-analog på et givent tidspunkt, ikke sammenlignelig med værdier af kroppens eget T4 eller værdier af frit T4 som kan måles hos Thyroid-brugere. Derfor er kapaciteten for T4-til-T3-omdannelsen af det syntetiske T4-analog heller ikke sammenlignelig med kapaciteten for T4-til-T3-omdannelsen fra det "ægte" T4, og dette er årsagen til at så mange i syntetisk behandling har så store problemer med at mangle T3.

Derudover, lægernes yndlings kritik-punkt over for Thyroid-lægemidler er at T4/T3 Ratio i "grise-tabletterne" er højere end T4/T3 Ratioen i en menneskelig skjoldbruskirtel, og derfor skulle Thyroid-lægemidler angiveligt indeholde for meget hormon i forhold til hvad "naturen" har bestemt for et menneske. Jamen, vi "spiser" jo heller ikke vore egne skjoldbruskkirtler når vi er sunde og friske, vel? Vi forbruger kun de hormoner som skjoldbruskkirtlen producerer, og vi gør det i den mængde som vores eget hormonsystem "bestemmer" sig for at frigive fra proteinbindingen, fortløbende over hele døgnet. Så uanset forskellen i T4/T3 Ratioer i de forskellige skjoldbruskkirtler hos pattedyrene... vil kroppen beordre frigivelsen af kun lige netop den mængde hormoner, som kroppen har brug for "lige nu og her" - hverken mere eller mindre - forudsat, at man enten forsynes med thyreoideahormoner fra en sund skjoldbruskkirtel, eller at man får den rette dose af Thyroid-tabletter, hver dag.

Fordi her er tale om to diametralt forskellige "kemier": syntetisk FRIT T4-analog (+ T3 i kombinationsbehandling) og de proteinbundne dvs. IKKE AKTIVE hormoner i Thyroid-tabletter - er alt snak om forskellen i T4/T3 Ratioen mellem de menneskelige og de animalske skjolsbruskkirtler -i forhold til tablet-behandlingen - fuldstændig meningsløs! Vi har kun to muligheder at vælge imellem, når vi skal vurdere dette, lægernes argument mod at ordinere Thyroid-lægemidler - enten fatter de ikke den grundlæggende forskel i metabolismen af disse to former for lægemidler, eller praktiserer de blot deres tro og overbevisning. Uanset hvilken forklaring gælder den enkelte læge, kan det ikke retfærdiggøre den kendsgerning, at han/hun ødelægger deres patienters liv, ved ikke at behandle med det bedst egnet lægemiddel.

Sidst men ikke mindst: det syntetiske T4-analog kan ikke passere blod/hjerne-barrieren hvor hjernens egen, autonome omdannelse fra T4 til T3 foregår. Hvorimod det proteinbundne hormonmolekyle fra Thyroid-tabletter passerer denne barriere ubesværet. Det er forklaringen på, hvorfor så mange i syntetisk behandling oplever bl.a. brain fog og symptomer fra resten af kroppen, hvis funktioner styres fra hjernen.

Der er 3 alderstrin i et menneskets liv, hvor enten kroppens egne hormoner eller hormoner fra tabletter "behandles" forskelligt indenfor kroppens kemi. Det syntetiske T4-analog kan en menneskekrop håndtere og udnytte bedst i alderen fra efter puberteten og inden overgangsalderen. I den yngre alder er alle andre kroppens hormoner endnu intakte og kan derfor kompensere for de mangler, som de syntetiske T4-analog ikke magter at løse.

Børn behandlet med syntetisk T4-analog bliver ikke udviklet så godt som de ellers ville blive hvis de havde en sund skjoldbruskkirtel eller var i behandling med Thyroid-lægemidler. Tragedien ved denne sag er, at man aldrig på forhånd kan vide, hvordan et barn vil udvikles under normale hormonale forhold og derfor kan man heller ikke - på forhånd - udpege, hvor dette barn vil udvikles ringere pga. behandling med syntetisk T4-analog. Derfor både forældre og læger lader sig nøje med hvad de tror er normalt for dette barn. Man har ikke ond af hvad man ikke ved noget om...

Ældre kvinder på tærsklen til overgangsalderen, selv efter mange års behandling med det syntetiske T4-analog som hidtil har fungeret upåklageligt - i følge deres eget udsagn - begynder at opleve et tiltagende ubehag, nye symptomer, træthed, indskrænkning af kognitive funktioner osv. De kommer ingen vegne med klager hos deres læger, fordi alt de plages med bliver bortforklaret med overgangsalderen. Jeg har også oplevet det selv og fik gentagende gange at vide, at jeg skulle holde op med at pive og slå mig til tåls med min alder. Det blev jeg træt af på et tidspunkt og har smidt både lægerne og deres Eltroxin på porten. Siden da, underligt nok, er min overgangsalder er blevet symptomfri, og har nu været det i de snart 7 år jeg har behandlet mig selv med Thyroid.

Så alt i alt - du er relativt nygift, med hele resten af livet foran dig, og stående på tærsklen til en beslutning om - hvilket liv ønsker du dig fremover. Hvis du vil eksistere - vælg at fortsætte med Euthyrox. Hvis du derimod gerne vil leve - kommer du ikke udenom Thyroid. Så enkelt kan det siges. Faktisk.

Det er så blevet et svar lidt i øst og vest på samme tid. Jeg kan i hvert fald godt se, at jeg burde vente med at svare, til min hovedpine var over... Tina, håber du hitter rede i det alligevel.