Anisa og Vigdis: Jeg håber virkelig I har ret.

Anisa: Tak for de opmuntrende (og rosende ord). Det reddede lige dagen!

Jeg har en forhåbning om at kunne begynde at studere igen (sideløbende med arbejde) på et tidspunkt når min søn er lidt ældre. Har ikke givet op, men har lidt frustration i hverdagene over, at de ting der før i tiden kom let, pludselig er en udfordring.

Vigdis: Jeg gør mig ingen forhåbninger om at blive bedre end før, jeg har også elementer af rodet personlighed og er en anelse distræt - dét er vist kommet for at blive og kan ikke relateres til noget med skjolbruskkirtlen.