Sitat Opprinnelig skrevet av Kevlin Vis post
Og her kan man lese hvordan L Ose skriver om (les: latteriggjør) boka i Tidskriftet for den norske legeforening:
http://tidsskriftet.no/article/1831417
"Sannheten vil komme frem om ikke så altfor lenge. Om noen år ler vi av kolesterolmyten. Jeg håper vi ikke har gjort alt for mye skade i mellomtiden. Derfor er jeg glad for at vi nå får denne viktige boken på norsk. Kendrick skriver med et stort engasjement, og noen ganger er han noe perfid, andre ganger så morsom at du vil humre og le. Men alt han skriver er vitenskapelig dokumentert. Jeg vil foreslå for norske helsemyndighetene at de kjøper boken og distribuerer dem til alle norske leger med beskjed om at de ikke får skrive ut en eneste kolesterolsenkende "medisin" før de har lest den. Da kan vi spare mange liv og mange penger." Tor Ole Kjellevand, lege og tidl. overlege ved hjertemedisinsk avdeling på Rikshospitalet i Oslo (Fra forordet.).

Sitat Opprinnelig skrevet av Kevlin Vis post
Lite sitat: "Jeg følte meg faktisk flere ganger hensatt til Ludvig Holbergs tekst og Erasmus Montanus’ argumentasjon" -
Jamen, denne bemærkning vidner kun alt for tydeligt om dybden af doktorens litteraturkundskab... og andre kundskaber? For det er en ekstremt uheldig tittel, som Leiv Ose valgte til sin anmeldelse i Tidsskrift for Den norske legeforening: En ny Semmelweis?

Jeg går ud fra, at Leiv Ose mener at forfatteren til bogen Det store kolesterolbedraget, Malcolm Kendrick MD skulle angiveligt være en "ny Semmelweis" ?

Jeg håber så sandelig, at Malcolm Kendrick bliver (en ny Semmelweis), idet de medicinske videnskabers historie har tusindfold bekræftet at Semmelweis... havde ret! Af sine samtidige ikke-læger, blev han kaldt for "mødrenes frelser". Ikke så ringe eftermæle, vel?

Hvad andet end netop uviden, som kan få en ellers veluddannet akademiker til at navngive sin boganmeldelse med navnet på den person, der posthumt har vundet respekt i kampen om anerkendelse af sine medicinske opdagelser, mod alle sine datidens illoyale medicinske kollegaer, i dag holdnings-repræsenteret bl.a. ved professor dr.med og seksjonsoverlege Leiv Ose.

Til forskel for dr. Semmelweis, behøver dr. Malcom Kendrick ikke dø svækket af en livslang kamp mod en illoyal læge-klikke. Datidens lægestand skyede ingen midler i de årelange forsøg på at undergrave dr. Semmelweis's slag om de døende barselspatienter på Wien's hospitaler. Malcom Kendrick er allerede anerkendt i flere medicinske miljøer og kan sagtens undvære Leiv Ose's støtte.

Ignaz Phillipp Semmelweis (født Semmelweis Ignác Fülöp 1. juli 1818 i Buda – 13. august 1865 i Döbling ved Wien) var en ungarsk læge, der i 1847 påviste, at barselsfeber kunne reduceres markant ved at indføre håndhygiejne blandt de behandlende læger. Han har vundet tilnavnet "mødrenes frelser" for netop dette arbejde. (Kilde: Wikipedia)

I april var 18 af 100 barselskvinder døde. Semmelweis tog fat på klorkalkafvaskningen i slutningen af maj. Juni..... og dødelighedsprocenten dalede brat til lidt over to. Juli.... kun en af hvert hundrede døde. Det var ligefrem mindre end dødeligheden på den "sikre" Afdeling II. Som man ser, der var ingen grund til at smile ad Semmelweis. Han vaskede døden bort.

Hvis det havde været en roman, så havde vi nu været ved den gode ende. Og hvis der kun havde været barselskvinderne at tage hensyn til, så havde Semmelweis haft medvind, for unge hustruer og forladte pigebørn kunne tillidsfuldt lægge sig ind på Afdeling I - ingen kaldte den en morderhule mere. De og deres mænd og - hvis de ingen mænd havde - deres forældre, var revnende ligeglade med, hvordan Semmelweis frelste dem fra døden. De ville alle som een have stemt for, at han skulle have mere i gage og udnævnes til professor. Men i den store verden.... i virkelighedens verden.... er alting anderledes....

Her findes professorer og noget, som man kalder faglært, organiseret viden, ren videnskab, akademisk uddannelse. Og desværre stod der i alle de evindelige rækker af fede bøger om fødselshjælp og i alle de mange reoler fulde af værker om barselsfeberen og den Atmosfæriske-Kosmiske-Telluriske Indvirken, som ubønhørligt fremkalder den...... ikke et eneste ord om, at man skal vaske sine hænder i en klorkalkopløsning før man rører ved en barselskvinde.

Hvad der var endnu værre: Semmelweis var endnu ikke fyldt tredive, han var bare en grøn reservelæge. Han havde ganske vist med nøjagtighed, og som den første, påvist, hvorledes blodforgiftning sniger sig ind i sunde organismer udefra. Men Semmelweis var uregerlig, ungdommelig, jævn af sprogbrug, ikke sikker i syntaksen - med andre ord, uden akademisk finhed. Professorerne kaldte ham for Skvadronøren fra Budapest.

Ved grundig og fornuftig afvaskning med klorkalk, som man for få øre kan købe i en materialhandel, kunne denne modermyrdende sygdom afværges. Det havde Semmelwies bevist. Og som den første i lægevidenskabens historie. Men samtidigt med, at den smule klorkalk fik ram på døden, havde den gjort af med evindelige rækker af fede lærebøger, som nød anseelse.... efter tre hundrede år igennem at være betragtet med højagtelse var deres indhold nu lige til skraldespanden. Simpelthen ved at frelse alle disse kvinders liv i juni og juli havde han bevist, at alle fødselslæger, som ikke vaskede hænder i klorkalkopløsning, de var - ansvarlige for dødsfaldene. Og det værste var, at Semmelweis havde sagt det temmelig tydeligt.

Intet under, at professor Klein og hans lærde kolleger straks stiftede en forsamling, med det ene formål, at få ram på Semmelweis.

I vore dage kommer en opdagelse i trykken omtrent samme dag, den er gjort, og man skulle have formodet, at Semmelweis offentliggjorde opdagelsen i hvert eneste lægetidsskrift i Europa. Men nej. Han havde, som han sagde, "en medfødt væmmelse ved alt skriveri." Tre professorer - ingen af dem var gynækologer - sagde god for ham. Det var hudlægen Hebra, professor Skoda og den berømte patolog Rokitansky. De holdt endda forelæsninger over hans opdagelse og sammenlignede ham med Jenner.

Selv fortsatte han bare arbejdet på Fødselsafdeling I, hvor han drev dødeligheden længere og længere ned, da der pludselig skete noget forfærdeligt. I oktober 1847 lå tretten kvinder på rad, rede til at føde. De var absolut garderede mod liggiften, for Semmelweis sørgede jo for, at alle vaskede hænder i klorkalk, inden de trådte ind på stuen. Men pludselig fik kvinden i seng nr. 2 barselsfeber, tolv i alt fik barselsfeber, de elleve døde. I næste nu var han klar over årsagen.

Kvinden i seng nr. 1 havde kræft. Det vædskede fra svulsten - en art pus, som meget mindede om den materie, Semmelweis og hans studenter fik på hænderne, når de obducerede. De havde undersøgt denne kvinde først og var så gået raden igennem og havde kun vasket hænder i almindelig sæbe mellem hver undersøgelse. En ny opdagelse var gjort: barselsfeber kommer ikke alene fra lig, den kan også komme fra enhver betændelsessygdom hos en levende. Der må vaskes hænder i klorkalk mellem hver undersøgelse.

459 mødre døde af barselsfeber på Fødselsafdeling I i året 1846. Nu var man ved udgangen af 1848. Af de 3356, som havde født børn på Afdeling I det år, bukkede kun 45 under.

Så fik gamle professor dr. med. Johann Klein omsider ram på Semmelweis. Den gamle professor fik sin ven Rosas - en dreven iscenesætter og en spytslikker med fine forbindelser - til at fortælle myndigheder, at Semmelweis gik med de revolutionæres fjerbesatte hat. Da Semmelweis søgte genansættelse i 1849, ansatte Klein i hans sted en fyr ved navn Braun, som ikke lagde skjul på, at han fandt det let komisk at være så sygeligt interesseret i håndvask. Klein blev af med Semmelweis på den manèr, at han gav ham en plads ved demonstrationsundervisning på modeller - ikke levende kvinder.... Sådan behandlede man den mand, der først af alle havde vist, hvordan man frelser barselskvinder fra døden. Semmelweis tog hjem til sin fødeby Budapest, og den første måned, efter at han var afskediget, døde 20 kvinder af barselsfeber på Fødselsafdeling I. Klein lod stå til. Braun, den nye reservelæge, var ganske enig med Klein, som fandt håndvask i klorkalkopløsning let komisk. (Kilde: Medicinhistoriker Paul de Kruif 1890-1971 i bogen "Dødens Banemænd" - 1932)

Det tjener dog professor dr. med. Leiv Ose til ære, at han ikke forfølger sin udenlandske læge-kollega pr stedfortræder, men modigt udfører hele latterliggørelsen selv.

Elbeth har postet en tråd om Semmelweis her. Absolut læseværdig. Anbefales.