Tolerance-paradoks

[Anisa]

merk dere at personen som sier dette er en dyrevenn..

Ikke nødvendigvis dyreven, Huldrena Det er faktisk et ret velkendt fænomen, at mennesker berøres mere af det som overgår ikke-mennesker, end det som overgår deres med-mennesker. Det er som om vi er mere immune over for de skæbner, andre mennesker rammes af, mens de samme skæbner som dyr udsættes for - rammer os stærkt, fordi vi ikke har et indre forsvar mod det, som vi har over for andre menneskers skæbne.

Det lyder lidt indviklet, men sådan er det faktisk. Sørgeligt nok.

Det som fik mig til at blive opmærksom på dette "fænomen" med at vi er mere ligeglade med forsvarsløse mennesker, end med forsvarsløse dyr var et foredrag om D-vitamin.

Foredragsholderen viste billeder af mennesker ramt af svær D-vitaminmangel og tilsvarende billeder af et dyr ramt ligeledes af svær D-vitaminmangel. Han sagde, at når han viste billeder af D-vitaminmangel-syge mennesker til sine lægekolleger - gjorde det ikke noget særligt indtryk på dem. Men da han viste dem billedet af et D-vitaminmangel-syge dyr - blev de alle dybt berørt, chokeret og FØRST DA har de forstået alvoren bag D-vitaminmangel.

Prøv at klikke på dette link: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=8939 , klik på videoen og se foredraget lige til nøjagtig 14 minutter og 40 sekunder inde i foredraget - da vil du selv høre og se, hvad han siger om netop det.

Det er rigtigt, at generelt er vi meget mere upåvirkede af andre menneskers ulykke, end vi vil være ved.