Tak for svar, AdAdAs

De fleste problemer og omgivelsernes reaktion, som du beskriver, stammer jo fra at din søn er syg, og at han er underbehandlet. Det gælder om at få ham bedre behandlet og det kan han ikke blive uden at du gør et forsøg på at hans behandling bliver forbedret. Du kan gøre en del selv på hjemmefronten, og resten skal tilkæmpes hos lægerne. Det er dette, som vores kommentarer gerne skulle hjælpe dig med.

Har du så nogen kommentarer til alt det, som Bettie og jeg har skrevet til dig?

Generelt bemærket (ikke henvendt til dig), er det ret forbløffende (og deprimerende), at største parten af forældre (til hypothyroide børn) der har klaget deres nød på forummet, var ikke specielt nemme at komme i dialog med, når talen kom på, at tabletbehandlingen ikke var nok til at få deres børn i bedring. Specielt ikke med alt for lave doseringer af Levaxin og da slet ikke, når vi har talt om omlægning af kosten til ikke-goitrogen, fluor-fri pasning af tænder, og om jod. Da forsvandt forældrene fordi deres tro på lægerne, og på tabletterne, og på statens kostråd var langt stærkere end deres frygt for børnenes fremtid og helbred.

Det er nok sket i så mange tilfælde, fordi disse forældre, ligesom lægerne - ikke har fattet alvoren og anede ikke hvordan det er selv at have denne sygdom. Jeg håber at det bliver anderledes med dig, AdAdAs. Du er jo allerede uheldig at have haft hypothyreose i 16 år.