Det er en kronik, der absolut er læseværdig... den pragmatiske vinkel på velfærdsstaten, dækker fuldstændig og 100% min egen holdning.

Man kan sagtens være både socialbevidst og socialpragmatisk på en og samme tid... Socialbevidst af næstekærlighed, og socialpragmatisk for at sikre ro i samfundet, også for alle dem man (jeg) politisk ikke bryder sig om, pga. den samfundsskade de, politisk påfører det samfund, jeg helst ser fortsætte for at sikre mine og andres børnebørn et liv uden social uro.

De velstillede har glemt, at velfærdsstaten er til for dem også i Norge... ?

Det er bittersød ironi, at de, der har mest travlt med at kritisere velfærdsstaten, faktisk er dem, der burde være gladest for den. På overfladen er udfaldene mod velfærdsstaten selvsagt et problem for de nederste lag i samfundet, men det vil hurtigt vise sig, at middel- og overklassen er i gang med at angribe det fundament, som både parcelhuset og millionvillaen er bygget på.

Det har aldrig været en hemmelighed, at velfærdsstaten er skabt ’fra oven’ for at undgå social uro og oprør mod de politiske og økonomiske eliter. Den moderne velfærdsstats fader, Bismarck, meldte i 1871 rent ud: »Kun et indgreb fra den herskende statsmagt kan bringe den socialistiske bevægelse til standsning, idet den realiserer det, som de socialistiske krav lader synes berettigede.« Med de ord blev de første fattigdomsydelser og anden hjælp indført i Tyskland, da man allerede for 140 år siden udmærket var klar over, at det ville være den bedste forsikring mod social uro og en radikal ændring af forholdende mellem rig og fattig.

Det lader til, at alle disse, ideologiske "bekæmpere" af velfærdsstaten, ikke er klar over at de leger med ilden. Der er intet - siger/skriver: i n t e t , som er så farligt som en flok fattige, der ser deres børn blive syge af underernæring. Og der er ikke den "ordensmagt" i hele verden, som kan tøjle denne flok, når livet står på spil. Prisen for statens "kamptropper" og private "vagtværn" kan hurtigt overstige prisen for velfærdsstaten.

Antallet af working poor vokser stødt også i Europa. I Tyskland har man foreløbigt opgjort omfanget af denne nye "underklasse" til at udgøre 7% af samtlige i beskæftigelse. I Danmark har de seneste indgreb i de sociale sikringer allerede skabt udgangspunkt for dannelse af underklassen "working poor"... Det er ikke til at sige, hvor mange eller hvor få skridt fra social uro Danmark befinder sig, men det er sikkert nu, at denne fare er ved at vokse, idet de danske socialdemokrater blot viderefører hvad den tidligere borgerlige regering har sat i gang, rettet mod landets syge, arbejdsløse og "alment" fattige. Mon det også kan ske i Norge?