Jeg læser i din hovedtråd (den med linket til i signaturen), at du i snart to år har været i behandling med kun 50 mcg Levaxin, og først langt senere blev det øget til 75 mcg.

Dit forløb og symptomerne, ikke mindst de nye, vidner om at din hypothyreose forværres, fordi du længe er gået undermedicineret. Der er no way in hell, at du kan være overdoseret.

Hvis du vil vide hvor høj dose Levaxin du burde være i behandling med, kan du gange din vægt i kg med 1,9 mcg Levaxin, og du vil få denne rette dosering, som ville gøre dig friskere og sikre dig mod udvikling af fortsat nye symptomer på lavt stofskifte.

Problemet er blot, at jo længere man er gået undermedicineret, jo sværere kan det blive at få kroppen til at tage imod øgning af medicinen, op til den helt rette dose, hvor symptomerne svækkes og forsvinder.

Det andet problem er, at når din læge har ladet dig blive mere syg på en alt for lav medicindose så længe, har jeg ingen tillid til, at denne læge overhovedet vil revidere sine anbefalinger. Det var nogenlunde det samme som er sket for mig for mange år siden, og som gjorde at jeg gik over til at selvbehandle mig selv med Thyroid, men det er ikke et råd man kan give andre, fordi ikke alle kan klare sig uden lægehjælp, uanset om denne hjælp fører til bedring eller ikke.

Håber at andre har måske noget at sige, som kan hjælpe dig bedre end jeg kan.