Jeg har siden 1997 haft periodisk forhøjet stofskifte/Graves

[Anne H H]

Tak for dine tanker
Her til aften går det imidlertid bedre, sådan er det faktisk tit, men jeg har også sovet et par timer i eftermiddags? Alle øjensymptomerne forsvinder også i takt med, at jeg får mere overskud, så det går op og ned, men indtil videre er T3-behandlingen ikke den store succeshistorie.
Held og lykke med din behandling.

[Anne H H]

Det går faktisk bedre og bedre, uden der er noget at råbe hurra for. Er stadig træt, men orker mere, overvejer at løbe en tur. Det har jeg ellers måtte opgive, da jeg er træt i kroppen helt ned til mindste celle. Det føles som at løfte beton, hver gang jeg tager et skridt, men måske jeg er mere heldig i dag? Havde dog en smule angst i kroppen tidligt på dagen, sikkert på grund af binyrernes ringe tilstand. Derimod arter maven sig en smule bedre. Overvejer at købe bogen "Adrenal fatigue" selvom jeg bliver helt fatigue ved tanken om, hvor omstændigt det er at have et nogenlunde almindeligt liv som stofskiftepatient.

[Hansen]

I din situasjon ville jeg tatt meget hensyn til meg selv.
Ikke løp de sedvanlige "10km". Løp heller opp til 10 korte stigningsløp med 5min pauser mellom.

[Anne H H]

Hej n'Finn
Jeg har aldrig kunnet løbe 10 km Jeg har højest løbet 7 km, men det var da jeg var barn, nu om dage er jeg glad, hvis jeg kan løbe 5 km.
Men ellers har det været en rigtig god dag set i forhold til de sidste mange dage.
Det eneste, der er kommet som en mindre rar overraskelse er, at jeg har haft angst både tidligere og her til aften. Jeg har før lidt af panikangst, når jeg befandt mig i situationer, hvor jeg ikke befandt mig vel, men denne diffuse angst for ingenting, den er heldigvis meget sjælden - hvor kom den fra? Heldigvis er det ikke en voldsom og ukontrolleret angst, det har jeg kun oplevet én gang i mit liv, det var i forbindelse med binyrebarkbehandlingen i 1997, og det var rigeligt!
Nå, men man må følge med processen så godt man kan, til gengæld kan jeg glæde mig over, at øjnene og maven har det fint.
I det hele taget har det meste af dagen været præget af overskud, har heller ikke sovet midt på dagen, som jeg så ofte gør.

[Hansen]

Angst og andre psykiske fenomener er nok alminnlig forekommende.
Og de tilhører symptomer ved for lavt stoffskifte.
Mange melder også at de får det ved økning av dosen, men så er det jo forbigående.

Jeg ville antatt at det har med at ting og tang i kroppen begynner å fungere og kan ha litt ubalanse i oppstarten. Også fra hormonproduserende kjertler...

Adrenalin er jo et av angsthormonene. Det kan produseres i store mengder på kort tid hvis en fluktreaksjon utløses, og setter da kroppen istand til enten å flykte eller sloss. Det er rett og slett en beskjed til kroppen : Nå er det klart for stor næringstransport.
Så benytt deg av det - av alternativene antar jeg flukt er å foretrekke
Så ta deg en løpetur ?

For hvis løpeturen uteblir, vil det kunne bygge seg opp et for høyt nivå - som jo fører til at det skal mindre til for å utløse reaksjonen.

[Anne H H]

Hej n'Finn
Det lyder helt rigtigt, at kroppen reagerer på de midlertidige ubalancer, for i går havde jeg pludselig symptomer på forhøjet stofskifte - var irritabel, rystede på hænderne og var næsten ved at omkomme af varme - både den udefra og indeni. Oveni det havde jeg foruroligende øjensymptomer, ømhed, dobbeltsyn og endnu mere bevægelsesstivhed, så det var rigtig ubehageligt, til gengæld har jeg ikke haft skyggen af angst.
I dag (22 juli) har jeg imidlertid haft det strålende. Ja, jeg har haft den bedste dag, siden jeg begyndte på T3-behandling, fuldstændig uden symptomer på træthed, også nu sidst på aften føler jeg mig lysvågen, hvilket er knapt så godt.
I morges vågnede jeg dog fast besluttet på, at jeg ikke turde fortsætte med T3 primært på grund af øjnene, men her til aften er jeg kommet i tvivl, for måske er det bare midlertidige op- og nedture, som du skriver?
I formiddags var jeg til lægen for at få lavet de første blodprøver, eftersom jeg havde symptomer på forhøjet stofskifte i går. Prøverne ligger klar i begyndelsen af næste uge, og er taget præcis 1 time efter, at jeg indtog T3, så det bliver interessant at se, hvordan tallene ser ud.
Jeg har også skrevet en mail i dag til Elaine Moore (der må være den, der ved mest og Graves), hvori jeg spurgte til hendes erfaringer med TED og T3-behandling.
En sidste tilføjelse er, at udover mine øjenproblemer er der også sket ændringer, som umiddelbart må tolkes som fremskridt. For udover de nævnte problematikker er øjnene ikke længere hårde, når jeg forsigtigt trykker dem ind i hovedet, før var de som sten og helt umulige at presse ind.

[Hansen]

Du er ikke helt alene i sommernatten Anne.
Jeg ville tatt det som et godt tegn at du ikke trenger mere søvn......
Det synes jeg også det lyder som med øynene.
Lykke til med det og dien prøver Anne.

[Blondie]

I formiddags var jeg til lægen for at få lavet de første blodprøver, eftersom jeg havde symptomer på forhøjet stofskifte i går. Prøverne ligger klar i begyndelsen af næste uge, og er taget præcis 1 time efter, at jeg indtog T3, så det bliver interessant at se, hvordan tallene ser ud.

Kjære Anne HH
Min erfraring med å ta T3 før blodprøver er at prøversvaret blir helt uleselig. Det vil si at det liksom ikke henger sammen med referanseområdet. Så da er du forberedt hvis det samme skulle skje med dine prøver.
Ønsker deg forøvrig masse lykke til med din T3 behandling og håper øynene dine snart er fine igjen

[Vigdis]

Ja, Anne, det beste er å ta blodprøver fast på morgenen, og medikamentfastende. Tar du blodprøver etter du har tatt medisin kan svaret være 15-20 % annerledes enn om du tok medisiner etterpå, mener jeg å ha lest ett sted. Prøvesvarene kan også variere endel ut over dagen. så det beste er å ta dem på omtrent samme tidspunkt hver gang. Da er det lettere å sammenlikne fra gang til gang.

[Anne H H]

Vågnede i morges og følte mig noget træt i kroppen, men det forsvandt efter, at jeg havde hvilet mig 30 minuttet sidst på formiddagen, og så har jeg ellers været godt kørende resten af dagen. Desuden har jeg kun sovet 7½ time, plejer at skulle sove minimum 9 timer, for at kunne klare mig igennem dagen.
Noget andet jeg har bemærket er, at mine øjensymptomer hænger direkte sammen med stressniveauet i kroppen. Det lyder måske som en lidt banal opdagelse, men det har gjort, at jeg tør fortsætte med T3, da det betyder, at jeg ikke nødvendigvis har begyndende TED, men at mine øjne slet og ret afspejler min nuværende fysiske tilstand:
Igår f.eks. vågnede jeg op med dobbeltsyn og meget ufleksible øjne, men 1 - 2 timer efter, at jeg havde taget min medicin, forsvandt alle øjensymptomer sammen med symptomerne på forhøjet stofskifte? Idag har jeg også haft en god dag, dog ikke helt som i går og med en smule øjenproblemer - men ikke noget alarmerende, hvorimod den var helt galt for 3 dage siden.
Men uanset hvad der sker, så er T3-behandlingen blevet begyndelsen på en proces mod et, forhåbentligt, væsentligt bedre helbrede. Er ærlig talt godt træt af at ligge på sofaen, mens mine venner (de fleste ældre end mig) farer omkring, som om de skal nå en helt masse, inden det er for sent (personligt tror jeg nu aldrig, det er for sent - men det kan da være panikalderen også rammer mig, i det tilfælde, at jeg skulle gå hen og få det fornødne overskud?). Jeg har derfor også bestilt 3 bøger på amazon.com i dag: "Adrenal Fatigue", "Living with Graves' disease" og "The Thyroid Diet" Kunne godt trænge til at smide et par kilo - eller otte.

Til Blondie, Vigdis og n'Finn:
Tak for jeres engagement og gode råd - så er jeg forberedt. Det er også rart at vide, at der sidder nogen ude i sommernatten, selvom det allerede er begyndt at blive tidligere mørkt i Danmark