I stedet for stoffskiftemedisin...

[Elbeth]

Jeg startede også på 50 mikrogram. Hvis lægen har en idé om, at det kan være lidt for brat, er det måske ok at starte med 25 - men så ville jeg da forvente, at man lagde 25 mere på efter et par uger. 25 µ er en barnedosis, og jeg forstår ikke, hvordan nogen kan forvente, man skal kunne blive bedre med den.

Så er det forskelligt, hvor meget vi har brug for, og desværre også forskelligt, hvor meget de enkelte læger under os. Jeg skrev lige om det for et øjeblik siden:

Jeg måtte ha 150 µ i de første år med medicinen. Så blev jeg nogle år efter syg, og ved et tilfælde var der en læge, der rettede min dosis pga mit kolesterol. Der blev lagt 50 µ til fem dage om ugen. Det hjalp på alting ... jeg blev rask/frisk og desuden gravid
Alle læger har kaldt det "en saftig dosis" men alle har ment, den var ok i forhold til blodprøverne (hvilket måske vil sige, jeg godt kunne ha taget lidt mere og været noget stærkere, men det er en anden historie ...)

Nielsigen

Hei Nielsigne

Du har vært heldig å snuble over en lege som forsto sammenhengen mellom kolesterol og sykdom - i ditt tilfelle undermedisinering.

Mitt inntrykk ved høyt kolesterol, er at leger skriver ut resept på statiner, istedet for å finne årsaken til høyt kolesterol.

[Nielsigne]

Hei Nielsigne

Du har vært heldig å snuble over en lege som forsto sammenhengen mellom kolesterol og sykdom - i ditt tilfelle undermedisinering.

Mitt inntrykk ved høyt kolesterol, er at leger skriver ut resept på statiner, istedet for å finne årsaken til høyt kolesterol.

Ja, der er mange læger, der ikke er dygtige / flinke nok til deres arbejde. Kurset i sammenhængen mellem stofskifte og kolesterol burde være obligatorisk (efter)uddannelse for dem alle. Den læge, der opdagede sammenhængen hos mig, var en meget ung læge, frisk fra universitetet og netop startet i lægepraksis som ammanuensis. Han havde netop været på nævnte kursus og adskilte sig ikke bare fra sine ældre og mere erfarne kolleger mht. viden men også mht. ambition - og han havde måske nok også bedre tid: Efter kurset gik han i gang med at tjekke alle klinikkens stofskiftepatienters nyeste kolesteroltal .... og ringe hjem til os alle.

Til gengæld var der andre områder, han ikke vidste noget om - fx var han nær ved at skrive antidepressiva ud til mig, fordi han mente, jeg virkede uforklarligt trist Sådan som man nu en gang bare er, når man er dårligt medicineret på en eller anden måde.

[Elbeth]

Til gengæld var der andre områder, han ikke vidste noget om - fx var han nær ved at skrive antidepressiva ud til mig, fordi han mente, jeg virkede uforklarligt trist Sådan som man nu en gang bare er, når man er dårligt medicineret på en eller anden måde.

Psykiater Dag Coucheron, har tidligere uttalt at det er altfor enkelt å skrive ut antidepressiva istedet for å snakke med pasienten. I artikkelen Behøver vi antidepressiva? uttaler han bl.a.: "- Indikasjonene må være strenge, oppfølgingen tett - og kombinert med inngående samtaler om den enkelte pasients hele livssituasjon."

Psykiatriske blindspor en artikkel av Dag Coucheron:

Dessverre kan ikke psykiske sykdommer hverken behandles eller beskrives i kurver, med tall eller bokstaver. De kan ikke måles i meter eller kilo. Den eneste fruktbare måten er å beskrive slike tilstander er å bruke et språk både pasienter, pårørende og helsepersonell forstår. Det er det enkle språket. Ordene som beskriver fortvilelse, frykt, redsel og sorg, for å nevne noen. Det menneskelige sjelsliv er komplisert, spennende og alltid dypt personlig. Derfor er diagnoser innen dette felt oftest av begrenset verdi. Av og til direkte villedende. Behandling tar tid, tid koster penger!

Sannheten tåkelegges

Psykiatriske diagnoser tåkelegger ofte sannheten, forenkler den og umuliggjør altfor ofte både sykdomsforståelse og behandling. På grunn av den nære koblingen til somatikken vil psykiatere ofte gå glipp av andre og mer fruktbare forbindelser for å forstå mer av sine pasienters plager, for eksempel filosofien, kunsthistorien, sosiologien og skjønnlitteraturen. Psykiatrisk behandling krever fantasi, en egenskap like sjelden som uunnværlig i all menneskebehandling, samt evne til nytenkning og omstilling til hver enkelt pasient og en varig og endelig skilsmisse fra det naturvitenskapelige ideal, uansett hvor nyttig denne har vært i somatikken. Det er vel for meget forlangt å få leger, politikere og byråkrater til å tenke nytt.

Vi må håpe at nyutdannede leger får lære mer om hele mennesket, at alle har en psykisk helse med både opp- og nedturer i livet, men som ikke nødvendigvis trenger en pille for å takle det!

[Nielsigne]

Psykiater Dag Coucheron, har tidligere uttalt at det er altfor enkelt å skrive ut antidepressiva istedet for å snakke med pasienten "- Indikasjonene må være strenge, oppfølgingen tett - og kombinert med inngående samtaler om den enkelte pasients hele livssituasjon."

Vi må håpe at nyutdannede leger får lære mer om hele mennesket, at alle har en psykisk helse med både opp- og nedturer i livet, men som ikke nødvendigvis trenger en pille for å takle det!

Nu har jeg jo faktisk en idé om, at vi er enige om dette, Elbeth, men jeg vil nu alligevel ... slå et slag for cykelsmeds-lægen. For jeg mener faktisk, at alt det der med "det hele menneske" har ødelagt ret så meget for mig ... At lægen ser på en og spørger til ægteskab og arbejde, når det man trænger til er fx blodprøver og medicin ... det er jo EN ULYKKE. Jeg gik rundt i årevis uden stofskiftemedicin, fordi læger og andre behandlere overalt hvor jeg kom hen, mente at jeg bare trængte til fysisk træning, blive bedre til at sige fra, få repareret min aura ... og alt muligt andet.

"Det hele menneske" har været adgangsbillet for alle mulige sindssyge behandlere, og jeg er bange for, ideen om "det hele menneske" i det hele taget kan misbrugs i stor stil, fx i forbindelse med TERM-modellen http://www.aarhussygehus.dk/files/Ho...M-uptodate.pdf og / eller http://www.dsam.dk/files/12/funktion...g_lidelser.pdf
---

Jeg har også skrevet om det med det hele menneske i tråden om det såkaldte Lightning Proces:

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at dette er den pris, vi betaler for at man endelig "ser det hele menneske". Dette har vi råbt på i mange år, efter at der i endnu flere år har været en cykelsmeds-tilgang til patienter. "Dér er problemet, så dér behandler vi" og ikke videre.
Nu er der imidlertid kommet så mange og så utiltalende repræsentanter for tanken om "det hele menneske", at det er blevet et problem, fordi også her mangler det empatiske element; man isisterer, helt på linje med de gamle, forstokkede, ups, konventionelle behandlere, på at man har ret i alle sine teorier. Ingen af stederne er der plads til patienten. Jeg vil hellere ind til cykelsmed-udgaven end til den læge eller anden behandler, der konstant mistænker mig for at have alle mulige andre dagsordener end den, jeg præsenterer. Sidstnævnte har jeg prøvet to udgaver af, og som mange her ved, er det hårdt arbejde at fortælle en læge om sine smerter, når lægen bare tænker på psykiske problemstillinger og slet ikke hører efter. Som skal se et smadret knæ for at tro, man har slået sig, og som ikke tror, der kan være nogle problemer med stofskiftet, medmindre blodprøven viser det.

Min søster har for over en måned siden slået hovedet, og der må være sket et eller andet i den anledning. Men lægen har bare kæftet op om stress, parforhold, småbørn ... indtil min søster ved et tilfælde kom til at snakke med en svensk neurolog. Denne kunne hun så citere for et eller andet relevant hos lægen, hvor hun også havde sin mand med som hjælp til at slå i bordet.

Hvad gør mon så den, der er mindre velklædt, mindre veluddannet, mindre godt gift og med mindre interessante bekendte ... end min søste er ... når de stilles over for sådan en psyko-orienteret læge? Jo, h*n gør vel som jeg gjorde i mange år, bøjer nakken og går igen, fast besluttet på at tage sig sammen. Alt imens resten af kroppen, økonomien og venskaberne fordamper ...

Det er jo mangel på medicin, så det gør noget ... det skal bare være den rigtige medicin

Nielsigne

[Elbeth]

"Det hele menneske" har været adgangsbillet for alle mulige sindssyge behandlere, og jeg er bange for, ideen om "det hele menneske" i det hele taget kan misbrugs i stor stil, fx i forbindelse med TERM-modellen http://www.aarhussygehus.dk/files/Ho...M-uptodate.pdf og / eller http://www.dsam.dk/files/12/funktion...g_lidelser.pdf
---
Jeg har også skrevet om det med det hele menneske i tråden om det såkaldte Lightning Proces

Opprinnelig postet av Nielsigne
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at dette er den pris, vi betaler for at man endelig "ser det hele menneske". Dette har vi råbt på i mange år, efter at der i endnu flere år har været en cykelsmeds-tilgang til patienter. "Dér er problemet, så dér behandler vi" og ikke videre.
Nu er der imidlertid kommet så mange og så utiltalende repræsentanter for tanken om "det hele menneske", at det er blevet et problem, fordi også her mangler det empatiske element; man isisterer, helt på linje med de gamle, forstokkede, ups, konventionelle behandlere, på at man har ret i alle sine teorier. Ingen af stederne er der plads til patienten. Jeg vil hellere ind til cykelsmed-udgaven end til den læge eller anden behandler, der konstant mistænker mig for at have alle mulige andre dagsordener end den, jeg præsenterer. Sidstnævnte har jeg prøvet to udgaver af, og som mange her ved, er det hårdt arbejde at fortælle en læge om sine smerter, når lægen bare tænker på psykiske problemstillinger og slet ikke hører efter. Som skal se et smadret knæ for at tro, man har slået sig, og som ikke tror, der kan være nogle problemer med stofskiftet, medmindre blodprøven viser det.

Hei Nielsigne

Jeg har tydelig tråkket rett i salaten for jeg har ikke hatt denne oppfatning av "hele mennesket" som bl.a i "Lightening Process". Ut i fra hva jeg her lest, tror jeg ikke heller på Lightening Process, og er redd det hele er "humbug og farlig lek med skjebner". Jeg synes derfor det er trist at idéen om "Hele mennesket" kan kunne misbrukes i ulike typer "behandling".

Min erfaring er en helt annen. Min fastlege kjenner meg som pasient, men også som person, gjennom mer enn syv år, som lytter til pasienten. Legen vil f.eks. aldri finne på å gi meg statiner utifra sitt kjennskap til meg og mitt syn på kolesterolmytene. (Les om Kolesterolmytene av Uffe Ravnskov)

Jeg har derfor en positiv oppfatning av min fastleges syn på "hele mennesket", både med forståelse, empati og "å bry seg om" - mer i retning av Hippocrates' ord; - " It's far more important to know what person the disease has than what disease the person has". Jeg forstår nå at Hippocrates' ord også kan tolkes både positivt og negativt alt etter hvem som ser.

Da holder jeg med deg og "cykelsmed-udgaven" - hvis pasienten kun ønsker å få tatt blodprøver, så må dette være greit.

Et lite visdomsord som kunne passe: - Whenever a doctor cannot do good, he must be kept from doing harm. (Hippocrates)

-lig hilsen Elbeth

[Nielsigne]

Jeg har tydelig tråkket rett i salaten for jeg har ikke hatt denne oppfatning av "hele mennesket" som bl.a i "Lightening Process". Ut i fra hva jeg her lest, tror jeg ikke heller på Lightening Process, og er redd det hele er "humbug og farlig lek med skjebner". Jeg synes derfor det er trist at idéen om "Hele mennesket" kan kunne misbrukes i ulike typer "behandling".

Nei da
Du har da ikke trådt i spinaten - du forstår bare udtrykket "det hele menneske" som det gode menneske, du er

Og ja, klog mand, ham Hippocrates - mange læger kunne med fordel læse lidt op på ham

Når jeg siger det med cykelsmeden, tænker jeg nu i øvrigt ikke kun på tekniske ting som blodprøver; det har også ret så meget at gøre med "håndelaget" - at kunne huske sin lærdom og sine erfaringer og som en god håndværker ikke bare springe over, hvor gærdet er lavest for en selv og højest for kunden / patienten!

Nielsigne