Hej Anisa,

Tusind tak for dine meget oplysende og kompetente indlæg - jeg har en problemstilling jeg ikke selv kan gennemskue, og min endo negligerer det totalt. Jeg synes selv der er åbenlyse sammenhænge, men min endo kan ikke se dem. Nu har jeg så fået lavet en døgnurin prøve der havde endda meget forhøjet saltindhold - derfor jeg svarer på denne tråd.

Forhistorie:

For 2,5 år siden begyndte jeg pludselig at få en hel del ekstrasystoler - meget ubehageligt, men blev gennemchekket og mit hjerte var ifølge alle spcialister i topform, uanset det havde 1-2000 af disse ubehagelige ekstraslag i døgnet! Det er blevet ultralydsscannet adskillige gange og det fejler intet - men ja meget ubehageligt.

Nærmest samtidigt begyndte jeg at mærke min skjoldbruskkirtel var for stor, blev undersøgt, og ja den var meget for stor, fik jod som intet hjalp, og på et tidspunkt forsøgte de så med en prednisolonkur fordi de mistænkte en infllamation i skjoldbruskkirtlen. 10 dage fik jeg 25mg prednisolon, og det havde ingen effekt på kirtlens størrelse, men det havde til gengæld en eklatant effekt på mit hjertes ekstraslag - de forsvandt nemlig som dug for solen i den periode jeg spiste prednisolon!

Sommeren 2010, får jeg så fjernet skjoldbruskkirtlen total. Jeg har altid haft normalt stofskifte i den høje ende, årsagen var at kirtelen var 10 gange for stor. Påbegyndte euthuroxbhandling efter operationen, men overgik forår på eget initiativ til Thyroid uden at fortælle nogen om det. Jeg er dog nødt til at kombinere med euthyrox, da jeg på ren Thyroid kommer alt for højt i T3 og for lavt i T4. Idag spiser jeg 100mcg euthyrox dagligt, kombineret med 2 grains Thyroid fordelt på 3 doser dagligt. Mine tal er Frit T4: 21, Frit T3: 6,5 og TSH: 0,03.

Mine ekstrasystoler generer mig meget, ligesom jeg tit føler mig svimmel, mit blodtryk er i liggende tilstand ofte 95/55, og jeg føler mig generelt meget muskelsvag.

Så var det jo jeg begyndte at læse lidt om binyreinsufficens, og koblede det at prednisolon havde stor effekt på at disse forsvandt, og syntes det var logik at der måtte være en sammenhæng - gik derfor til lægen der henviste mig til endo på Kolding sygehus. Der blev lavet en døgnblodtryk, en døgnurin og en synachtentest.

Døgnblodtryk viste et gennemsnit på 116/70, hvilket var helt normalt, synacthentesten viste 350 på starttidspunkt, hvor jeg var tydeligt stresset af at skulle ha udført den test, og efter en halv time var den steget til ca. 750, altså 400 enheder.

Døgnurinen viste calcium på grænsen til for lavt, kalium normalt men også lavt i normalområde, mens natrium lå meget for højt nemlig 215 i referencerammen 50-150!

Det spøjse er at jeg faktisk længe har spist saltfattigt og sundt! Døgnurinmålingen blev gentaget 3 uger efter, og der viste den samme calcium, kalium midt i normalområde, og stadig natrium for højt, dog lavere end sidst, nemlig 186 i referencerammen 50-150 mmol/l. Det døgn hvor anden måling blev lavet er jeg helt sikker på at jeg indtog mere salt end første gang.

Når jeg så googler forhøjet salt i døgnurin:
http://e-dok.rm.dk/e-dok/d_hove_labk...9?OpenDocument

Og kan læse at forhøjede værdier ses ifm. binyrebark insufficiens, samtidig med at tilførsel af prednisolon fuldstændig fjerner de ekstrasystoler på mit hjerte, ja så kan jeg ikke lade være med at synes der må være en sammenhæng!, men lægen på endo i Kolding kan slet ikke se den, og holder sig til at den synachtentest er fuldstændig normal.

Jeg har købt salt med højt indhold af kalium (seltin), men aner ikke om det er godt ?

Jeg synes selv det er underligt at jeg på en saltfattig kost udskiller alt for meget salt, for mekanismen er vel at der udskilles det som kroppen ikke har brug for ?? Og jeg på en saltnormalkost udskiller mindre salt ?? Jeg har da på fornemmelsen at jeg af andre årsager udskiller alt for meget salt, og der derfor ikke er nok natrium i mit system ??

Jeg kan slutteligt oplyse at jeg på eget initiativ dengang mine ekstrasystoler begyndte, fik lavet en cortisoltest på eget initiativ. 4 spytprøver blev sendt til england, og den viste ekstremt forhøjede morgenværdier af både cortisol og testosteron, og jeg mener virkelig ekstremt forhøjede, 3 gange normalværdien. Kurven havde dog et fald hen over dagen og lå i normalområdet ved midnat. Det andet hormon DHEA blev også målt og det lå konstant for lavt hen over døgnet. Denne undersøgelse har jeg også vist til endo i Kolding, men den gider han overhovedet ikke forholde sig til.

Jeg indkøbte på det tidspunkt Dhea tabletter men har aldrig gået igang med at spise dem.

Bør jeg øge mit saltindtag ?
Bør jeg gennemtrumfe tilskud af binyrebarkhormon ?

Jeg er i totalt vildrede, og din vinkel vil blive modtaget med stor tak Anisa

KH
Mikkel

Kan se der lige er en rettelse:

Så var det jo jeg begyndte at læse lidt om binyreinsufficens, og koblede det at prednisolon havde stor effekt på at disse EKSTRASYSTOLER forsvandt, og syntes det var logik at der måtte være en sammenhæng - gik derfor til lægen der henviste mig til endo på Kolding sygehus. Der blev lavet en døgnblodtryk, en døgnurin og en synachtentest.