Sharon:

Luuna - jeg ved ikke, om du kan bruge det til noget, men jeg vil bare fortælle, at min erfaring med stigninger i Erfa er, at jeg først oplever overdoseringssymptomer efter 10 dage - og nogle gange endnu længere tid efter en stigning. Måske kommer reaktionen også forsinket hos dig, hvis du kommer for højt op? Det lader dog til, at du kan mærke en mere direkte effekt af dosisøgninger og sænkninger, så det er nok ikke det samme hos dig. Synes dog bare lige jeg ville skrive det alligevel .
Jeg ved godt, at jeg kan få et smæk! Men lige nu har jeg valgt at tage det med, hvis det kommer, fordi jeg bare slet ikke kan holde ud at være så underdoseret med alt det, jeg går igennem lige nu.
Jeg betragter som nævnt en del af det som "akut-dosering" og tænker, at min kirtel jo nok også ville producere mere, hvis feed-back-systemet var i balance.

Du har tidligere skrevet, at din PMS og øgede gener op til menstruation bl.a. kan skyldes for lidt østrogen. Det er nok sandsynligt, men mine egne erfaringer fra denne måde bekræfter, at det også kan hænge sammen med for lidt progesteron - og måske for lidt af begge dele?
Det er ikke så meget PMS som generel symptomforværring, men jeg deler din erfaring med progesteron! Tror dog, at jeg med dette har kompenseret noget for østrogenmangel også. Det vil den videre behandling vise

Hvis du på et tidspunkt får overskud, må du meget gerne skrive om, hvordan du er blevet klar over, at du har parasit- og bakterieinfektioner. Er det blevet målt hos Bruce Kyle? Eller blot på baggrund af symptomer?
I træthedssygdom er det nærmest umuligt at blive testet, så det er dækkende, fordi infektionerne skjuler sig både i kroppen og i testning. Mine konklusioner er derfor først og fremmest blevet til på baggrund af symptomer og behandlingsreaktioner, men jeg har gået en lang og mere besværlig vej, end de fleste behøver under bedre omstændigheder.

Det med bakterieinfektioner er fortsat det mest usikre. Her en artikel af Teitelbaum om, hvordan han vurderer dette ud fra symptomer:
http://www.endfatigue.com/health_art...ic_cfs_fm.html

Fordi jeg har haft en infektion på luftvejene i så lang tid med grønt opspyt og temperaturstigning, er det oplagt at prøve med Claritromycin, som bruges til dette.

Det med parasitterne blev jeg sporet ind på, fordi jeg fik Metronidazol i første omgang hos tandlægen.
Det bruges til anaerobe bakterier som dem, der er tilstede i parodontose, og som måske også kom fra en rodbehandlet tand, jeg har fået fjernet. De kan danne satelitter andre steder i kroppen...

Metronidazol bruges imidlertid også mod parasitter, men den dosis, man skal have for det, kunne jeg ikke tåle, og symptomerne vendte jo tilbage. Da jeg så fik bedring ved at behandle mod parasitter med urter, blev jeg sikker i min sag. Det hjælper tilsyneladende også på den skade/inflammation jeg har i min tarm.
Vi prøver nu at forstærke denne del af behandlingen med artemisinin. Det er et udtræk af malurt, som også kan bruges mod bl.a. malaria, der også er en parasit. Disse lever jo ikke blot i tarmen men kan være systemiske.
Jeg venter stadig på at få det hjem.

Jeg skal desuden have forholdt mig mere aktivt til SIBO (bakteriel overvækst i tarmen). Det kan også være en "low grade infection" (som Bruce Kyle kalder det), der forårsager mange af symptomerne inklusive let feber.

Jeg fik det konstateret ved en urinprøve (Organix), og har ikke kunnet behandle det i bund. Det bedste vil være at følge det op med en afføringsprøve (disse har varieret kvalitet og fanger sjældent alt!). Her vil man også bl.a. kunne se, om der i mellemtiden er kommet betydelig overvækst af candida, og en del parasitter (hvis disse ikke er væk) vil kunne konstateres.

Det er bare så dyrt, og jeg håber, at jeg vil kunne komme til at bruge den som en test af, om "vi har fået det hele med" (så godt som det nu er muligt).


Jeg er imponeret over, hvor hårdt du sætter ind - og håber, du kan få den rette støtte og behandling hos Bruce Kyle!
Tak igen for din opbakning og omsorg.
Det er temmelig vanvittigt at jeg udsætter mig for intravenøs C to dage i træk. Ikke mindst når jeg skal til tandlæge dagen efter og venter menstruation, der plejer at lænke mig til sofaen.
Men jeg har fået nok nu, og jeg skulle alligevel derud med en urinprøve. Tandlægen er heldigvis først sidst på eftermiddagen, og bortset fra, at jeg skal have hentet nogle varer, så kan jeg kaste mig omkuld på sofaen indtil mandag. Herfra får jeg så "kun" C-vitaminbehandling mandag og torsdag de næste par uger.

Jeg skal jo også kunne sove om natten, og i det hele taget går det ikke at behandle for voldsomt og udsætte kroppen for for meget fysisk stress, som jo er en hjørnesten i energitabssygdom.

Jeg får rigtig god støtte hos Bruce Kyle, som jo er en erfaren læge, der ved meget om de fleste af de områder, hvor jeg har brug for behandling. Det vanskelige er den særlige måde, som alting opfører sig på i træthedssygdom og så selvfølgelig overblikket over alt fra stofskifteforstyrrelser og andre hormonelle ubalancer til mærkelige infektioner og toxiner... Det skal nok gå.

Lige nu ved jeg ikke helt, hvordan jeg skal komme til tandlæge, men jeg må bide tænderne sammen og "æde mig selv". Herefter står den så på restitution og egenomsorg

Tak for jer!