Side 13 av 16 Først 12345678910111213141516 Siste
Viser søkeresultater 121 til 130 av 153
  1. #121
    Medlem siden
    Oct 2011
    Sted
    Region Midt
    Alder
    60
    Meldinger
    525

    Standard Sv: Hashimoto's siden 2003

    Åh, det er godt, at det går bedre med maven Sharon, og at du kan tåle de andre ekstrakter
    Jeg tænker, at dine slimhinder virkelig må være slidte, når du reagerer så kraftigt, og det vil kunne betale sig at gøre en stor indsats for hele dit fordøjelsessystem. God arbejdslyst og held og lykke med det!

    Jeg har modtaget Dr. Teitelbaums bog 'From Fatigued to Fantastic' og må konstatere, at alt hvad der står om kronisk træthed og fibromyalgi desværre passer på mig. Det er dog en kæmpe lettelse endelig at få sat ord på, hvad der er galt - og det giver mig en bedre forståelse, når jeg ser tilbage på mit forløb de seneste år og mine symptomer nu.
    Det her er jo ret kontroversielt, fordi der ER tale om forskellige sygdomme og fordi, CFS og FM jo er udelukkelsesdiagnoser.
    Hvis man imidlertid anlægger en holistisk/integrativ synsvikel på det bredere begreb "træthedssygdom" eller det endnu bedre, synes jeg efterhånden, "energitabssygdom" og de mange forskellige samvirkende faktorer der bidrager til dem, så finder jeg det imidlertid logisk, at sygdomme som hashimoto´s, lyme m.v. kan bidrage til en mere omfattende sygdom af denne karakter.

    Det giver derfor god mening for mig, at læger som Meirleir, Teitelbaum og Hertoghe har overlappende behandlingstiltag.

    Jeg satser på at gå i gang med Ribose i morgen og håber så meget, at min mave kan tåle det - og endnu mere, at det vil hjælpe mig med min udmattende træthed, muskelsmerter og hjernetåger.
    Det håber jeg virkelig for dig. Held og lykke med det også!
    Og så bare et lille pssst... Østrogen- og cortisolmangel (altså set i forhold til, hvor meget kroppen har brug for), bidrager jo også til de samme symptomer.

    Kram til dig

  2. #122
    Medlem siden
    Mar 2011
    Sted
    Danmark, København
    Alder
    50
    Meldinger
    303

    Standard Sv: Hashimoto's siden 2003

    Sitat Opprinnelig skrevet av Luuna Vis post
    Det her er jo ret kontroversielt, fordi der ER tale om forskellige sygdomme og fordi, CFS og FM jo er udelukkelsesdiagnoser.
    Hvis man imidlertid anlægger en holistisk/integrativ synsvikel på det bredere begreb "træthedssygdom" eller det endnu bedre, synes jeg efterhånden, "energitabssygdom" og de mange forskellige samvirkende faktorer der bidrager til dem, så finder jeg det imidlertid logisk, at sygdomme som hashimoto´s, lyme m.v. kan bidrage til en mere omfattende sygdom af denne karakter.

    Det giver derfor god mening for mig, at læger som Meirleir, Teitelbaum og Hertoghe har overlappende behandlingstiltag.
    Det er netop også den måde, jeg tænker det på - som en 'energitabstilstand'. Det forklarer for mig, hvorfor jeg (og andre) kan have så mange gener med Hashimoto, hvor andre kan have det fint. Hvorfor jeg for et år siden, var så dårlig, at jeg næsten ikke kunne gå - og havde svært ved at komme fra sengen til toilettet. Det hjælper mig også til at sætte ord på min tilstand overfor mig selv og for andre. Det er jo slet ikke sikkert, at jeg ville få diagnoserne CFS eller FM, hvis jeg blev undersøgt (ER henvist til undersøgelse for FM, men der er 14 mdrs ventetid), men det er heller ikke det centrale for mig. Det giver mig nogle ting at arbejde med, nogle retningslinjer for, hvor jeg skal sætte ind (udover hormonbehandlingen, som jeg bliver vejledt i hos Hertoghe) - og så giver det mig som sagt en forståelse af min tilstand. Jeg havde lidt samme oplevelse, da jeg for nylig læste Dr. Øverbyes bog 'Lavt stoffskifte årsak til de fleste sykdommer', hvor han også beskriver energitabstilstandene.

    Jeg har det seneste år primært været optaget af min stofskiftesygdom og evt. andre hormonmangler, og jeg har set det hele i et perspektiv af, at jeg har netop en stofskiftesygdom. Jeg har dog også været udsat for mange andre ting, der kan være medvirkende til min tilstand - og som selvfølgelig måske også kan have været medvirkende til, at jeg udviklede Hashimoto. - En alvorlig trafikulykke, hvor jeg blev kørt ned på cykel og slog hovedet slemt (bevidstløs/hul i hovedet/muligt piskesmæld - og herefter sygemeldt i over et halvt år pga. diffuse gener, der aldrig blev taget hånd om), et UTAL af antibiotikakure gennem hele min opvækst og tidlig ungdom pga. konstante infektioner i hals og bihuler, stress og angst i mit job pga. dårligt arbejdsmiljø de sidste to år op til min sygemelding, overspisning af søde ting så længe jeg kan huske, mulige parasitinfektioner ved rejser i Asien og Afrika osv.

    Så der er jo mange ting, der kan være mulige komponenter i forhold til min nuværende tilstand - og jeg må derfor sætte ind på flere fronter. Det vidste jeg jo selvfølgelig godt i forvejen fra al min læsning herinde, men min læsning af de to nævnte bøger har alligevel hjulpet på min forståelse.

  3. #123
    Medlem siden
    Oct 2011
    Sted
    Region Midt
    Alder
    60
    Meldinger
    525

    Standard Sv: Hashimoto's siden 2003

    Hold da lige op Sharon. Det ER sørme godt nok mange forudsætninger for at udløse sådan en sygdom.

    Selv er jeg også "bare" diagnostiseret med whiplash, men det er jo netop underordnet, når det har udløst alt det andet og skal behandles som sådan.

    Hvor er du sej! Kæmpe kram og lykke til!

  4. #124
    Medlem siden
    Mar 2011
    Sted
    Danmark, København
    Alder
    50
    Meldinger
    303

    Standard Sv: Hashimoto's siden 2003

    Tak Luuna og til dig! Håber det går ok med dine eksperimenter?!


    Sitat Opprinnelig skrevet av Luuna Vis post
    Og så bare et lille pssst... Østrogen- og cortisolmangel (altså set i forhold til, hvor meget kroppen har brug for), bidrager jo også til de samme symptomer.
    Jeg tror, du kan have helt ret i, at det også spiller ind på min tilstand. Jeg skal have taget blodprøver til Belgien i morgen - og glæder mig til at se, hvad de viser i forhold til østrogen. Og så vil jeg tale med lægen om det, når jeg kommer derned. Måske jeg bør starte østrogenbehandling op igen i mindre doser.

    Mht. cortisolen, så er jeg sikker på, at det er et problem for mig. Lige nu satser jeg på, at jeg kan rette op på det med Adrenal Glandular, andre tilskud og minus stress (prøver at følge så mange af Wilsons råd som muligt), imens jeg læser så meget som muligt om HC-behandling. Hvis jeg skal i gang med HC, skal jeg have taget en beslutning om, om jeg tror på, at en lille dosis (fx 5-10mg) er den korrekte måde, eller om der min. skal 20 mg til.

    Jeg læste i øvrigt i går i Isagers bog 'Blinde pletter' - og der stod en fuldstændig beskrivelse af mig!

    Indtil videre kan min mave godt tolerere Ribosen .

  5. #125
    Medlem siden
    Oct 2011
    Sted
    Region Midt
    Alder
    60
    Meldinger
    525

    Standard Sv: Hashimoto's siden 2003

    Pyh. Jeg kan næsten ikke skrive. Det har været et "dyrt" eksperiment at udelukke tilskud for immunforsvar og infektioner. Mere om det på min egen tråd, når jeg får kræfter.

    Mht. HC så tænker jeg, at det jo også er en mulighed at starte på en lav dosis på f.eks. 5 mg. og så lade kroppen fortælle, hvad den gerne vil have?

    Antibiotika og sukker er jo en slem cocktail mht. candida, irriterede slimhinder i næsen kan være et symptom på det sammen med alle de andre ting, du oplever, og er du hårdt angrebet, hører behandling af det til det helt basale.

    Her en artikel af Teitelbaum (muligvis den samme som i bogen, men andre kan måske have glæde af det også):
    http://www.holistic-medicine.dk/submenu05.html

    Og her et link til Bruce Kyle, der har meget forstand på det:
    http://www.holistic-medicine.dk/submenu05.html

    Jeg må altså have fat i Henrik Isagers nye bog

    Spændende med dine blodprøver

  6. #126
    Medlem siden
    Mar 2011
    Sted
    Danmark, København
    Alder
    50
    Meldinger
    303

    Standard Sv: Hashimoto's siden 2003

    Kære Luuna - øv at du skal have det dårligere - håber det snart bliver bedre for dig! Mange tanker til dig

    Mht Isagers bog, så kan den virkelig anbefales - om ikke andet for at blive bekræftet i sin harme over den lægeverden/virkelighed, vi møder. Jeg er dog desværre stadig for 'tung' i hovedet til at læse den rigtigt, men har skimmet det, jeg kunne overskue. Derudover har jeg også fundet Isagers anden bog 'Stress og udstødelse' brugt - og har læst Eva Lydeking-Olsens afsnit til sidst - men den har du sikkert allerede læst. Jeg overvejer at bestille tid til en konsultation hos Eva Lydeking - for at få hendes vinkel og sparring på min behandlingsplan. Vil dog lige overveje, om det kan blive for forvirrende oveni min tur til Belgien - og det handler jo primært om, om jeg er i stand til at sortere og vurdere alle de relevante indspark, jeg får - og ikke mister mig selv i det.

    Har også flere gange overvejet en tur til Bruce Kyle, men lige nu sætter økonomien en begrænsning.

    Jeg er helt med på dine tanker mht både HC og svampeovervækst - og arbejder mig langsomt henimod en ren candidadiæt - og overvejer en lavdosis HC seriøst.

    Har de seneste dage taget mit blodtryk (lejet apparat på apoteket) - og det er det meste af tiden meget lavt. Dog falder det ikke, når jeg rejser mig fra liggende til stående stilling, men om aftenen er det gennemsnitligt - siddende - på ca. 95/62.

    Må lige fortælle, at jeg i dag har fået besked om, at min ret til sygedagpenge er blevet forlænget - de ville ellers have stoppet med udgangen af denne måned. Det er en stor lettelse, selvom de straks vil i gang med at indhente mere lægeligt - med fare for herefter at ændre afgørelsen. MEN i første omgang stopper udbetalingen ikke!

  7. #127
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    74
    Meldinger
    10,241

    Question Sv: Hashimoto's siden 2003

    Hej Sharon

    Jeg læste i den "positive" i går...

    Sitat Opprinnelig skrevet av Sharon Vis post
    Derudover har jeg i dag været hos tandlægen, som roste mig for min flotte 'mundhygiejne' og som overraskende bakkede mig op i, at jeg kan prøve at bruge tandpasta uden flour! Så er der da en del af min krop, der fungerer - og der findes så altså også tandlæger, som ikke er helt tossede!
    Det er en nyhed for mig, fordi jeg troede (ved pludselig ikke hvorfor), at du allerede længe har brugt fluor-fri tandpleje. My mistake...
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  8. #128
    Medlem siden
    Oct 2011
    Sted
    Region Midt
    Alder
    60
    Meldinger
    525

    Standard Sv: Hashimoto's siden 2003

    Hej igen Sharon

    Jeg kender godt det med at skimme bøger og fordybe mig i enkelte afsnit

    Det her lyder rigtigt i mine ører...
    Jeg overvejer at bestille tid til en konsultation hos Eva Lydeking - for at få hendes vinkel og sparring på min behandlingsplan. Vil dog lige overveje, om det kan blive for forvirrende oveni min tur til Belgien - og det handler jo primært om, om jeg er i stand til at sortere og vurdere alle de relevante indspark, jeg får - og ikke mister mig selv i det.
    ... men jeg har også selv overvejet det flere gange.

    Bruce Kyle linker jeg i denne sammenhæng først og fremmest til, fordi jeg synes, det han skriver om mave-/tarmfunktion er godt og nyttigt.

    Jeg kommer i kontakt med, hvor mange ting jeg selv skal overskue på én gang, og bliver helt træt indeni, når jeg læser om en hardcore candida-diæt.
    Jeg tænker, at vi sommetider har brug for den hammer, der er en del af den omfattende holistiske værktøjskasse. I det tilfælde Diflucan, fordi det er næsten umuligt at komme en systemisk infektion til livs uden.
    Det kan man jo så bruge sammen med urter, og man skal selvfølgelig udelukke sukker, som er svampens vigtigste nærring, og så vidt som overhovedet muligt sørge for at spise på en måde, der er godt for en, samtidig med at man tilføjer enzymer, hvis man kan tåle det, samt en høj dosis probiotika af god kvalitet. Desuden skal slimhinden jo repareres - en "hullet tarm" tænker jeg, er den helt store synder i forhold til både din og min reaktion på diverse fødevarer.

    Jeg er så vred over, at også vores sociale system bidrager til at gøre os mere syge - og hvor er det godt, at dine sygedagpenge er blevet forlænget indtil videre!

    Det var en vigtig læring for mig med de tilskud. Men jeg skal nok komme ovenpå igen, og også jeg bliver jo påvirket af, at mange mennesker stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er nødvendigt eller måske ligefrem skadeligt for mig at tage så mange tilskud - men nu står jeg solidt på mine ben.

    Min krop har talt! Uanset "normale blodprøver" så slæber jeg rundt på infektioner, der gør mig syg, og jeg har fået det vigtige behandlingsmål, at min temperatur skal ned på max. 37,1 grader, og måske skal den endda under det

    Kram til dig!

  9. #129
    Medlem siden
    Mar 2011
    Sted
    Danmark, København
    Alder
    50
    Meldinger
    303

    Standard Sv: Hashimoto's siden 2003

    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
    Det er en nyhed for mig, fordi jeg troede (ved pludselig ikke hvorfor), at du allerede længe har brugt fluor-fri tandpleje. My mistake...
    Det er heller ikke helt forkert. Jeg har i perioder brug flour-fri tandpasta, da jeg herinde havde lært, at flour skal undgås. Men da jeg har en mor med meget alvorlige tandproblemer - og dermed kan være disponeret for det - har jeg hele tiden været bange for ikke at bruge flour-tandpasta - og var derfor endt med at bruge det ene om morgenen og det andet om aftenen.

    Men nu har jeg fået aflivet min frygt - og satser på flour-fri tandpasta både morgen og aften!

  10. #130
    Medlem siden
    Mar 2011
    Sted
    Danmark, København
    Alder
    50
    Meldinger
    303

    Standard Sv: Hashimoto's siden 2003

    Tak Luuna!

    Sitat Opprinnelig skrevet av Luuna Vis post
    Bruce Kyle linker jeg i denne sammenhæng først og fremmest til, fordi jeg synes, det han skriver om mave-/tarmfunktion er godt og nyttigt.
    Det er det netop, jeg ville bare ønske, jeg havde råd til at få taget nogle af de prøver, der kan vise noget om parasitter, svampe osv., så jeg kunne være mere sikker i min indsats - men det bliver desværre ikke lige nu.

    Sitat Opprinnelig skrevet av Luuna Vis post
    Jeg kommer i kontakt med, hvor mange ting jeg selv skal overskue på én gang, og bliver helt træt indeni, når jeg læser om en hardcore candida-diæt. Jeg tænker, at vi sommetider har brug for den hammer, der er en del af den omfattende holistiske værktøjskasse. I det tilfælde Diflucan, fordi det er næsten umuligt at komme en systemisk infektion til livs uden.
    Ja, men det må da også være muligt at finde en privat læge, der vil udskrive Diflucan, hvis det er nødvendigt - eller? Jeg læste i første omgang hos Teitelbaum, at det var et must med Diflucan ved svær svampeinfektion - og nu også hos Lydeking - men jeg skal lige 'forlige' mig med det, da jeg ellers er blevet overbevist om, at antibiotika er noget, jeg bør undgå - så vidt det er muligt. Men man skal måske betragte det sådan, at Diflucanen renser ud - og så må man opbygge tarmfloraen igen bagefter...

    Sitat Opprinnelig skrevet av Luuna Vis post
    Det var en vigtig læring for mig med de tilskud. Men jeg skal nok komme ovenpå igen, og også jeg bliver jo påvirket af, at mange mennesker stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er nødvendigt eller måske ligefrem skadeligt for mig at tage så mange tilskud - men nu står jeg solidt på mine ben.
    Flot at du ser sådan på det! Og det er jo netop, når vi selv famler, tvivler og er usikre, at andres kritiske spørgsmål kan ramme og påvirke os. Så der er jo kommet noget rigtig godt ud af 'forsøget' på den måde!

    Øvrige updates:

    Jeg har bestilt en tid hos Eva Lydeking om et par uger - inden jeg skal til Belgien. Jeg vil gerne have et indtryk af, hvad hun måske kan hjælpe mig med, inden jeg tager derned.

    Min PMS lader til at være mindre slem denne gang, efter jeg har øget dosis progesteron og tager kalium-tilskud (efter anbefaling fra belgisk læge) - men der er selvfølgelig nogle dage endnu, hvor det kan nå at blive slemt.

    Min ansigtshud er blevet meget renere, efter jeg nu i snart 2 mdr. har halveret dosis DHEA - til 5 mg hver anden dag.

    Jeg har oplevet lignende mavesmerter som ved Adrenal Stress End ved citron i vand og dijonsennep. Så jeg skal tydeligvis holde mig til 'mild' kost i øjeblikket. Tager fortsat Rød Elm tre gange dagligt. Blev først efter et par dage opmærksom på, at det kan influere på optagelsen af andre tilskud/hormoner - så nu tager jeg det med 2 timers afstand til hormonerne og helst også til øvrige tilskud. Holder mig pt. fra frugt og særligt tørret frugt.

    Mine nakkesmerter og hovedpiner er af en eller anden grund aftaget. Samtidig er min hvilepuls steget fra ca.60 til ca. 70, så måske er jeg begyndt at få Thyroid bedre ud på celleplan (nogle steder) - og der er så derfor ikke så meget frit cirkulerende overskydende hormon i blodet? (bare eget tankespind...)


Side 13 av 16 Først 12345678910111213141516 Siste

Lignende tråder

  1. Hyper 2003. Blev det behandlet alt for langt ned. 2010 Erfa Thyroid
    Av Pjevs i forumet Lavt Stoffskifte etter Graves
    Svar: 22
    Siste melding: 07-05-10, 22:07
  2. Hashimoto`s metafor (billede)
    Av Anisa i forumet Thyroidea og kunst!
    Svar: 0
    Siste melding: 02-02-10, 12:44
  3. Hyper siden -92 hypo siden -98
    Av heisann i forumet Lavt Stoffskifte etter Graves
    Svar: 97
    Siste melding: 21-11-09, 11:45
  4. Lavt stoffskifte siden 2003
    Av Anee i forumet Lavt stoffskifte
    Svar: 8
    Siste melding: 02-11-09, 09:01

Søkeord for denne tråden

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn