Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
Hvis du systematisk tilrettelægger din kost, så den består af de mere "uvante" ingredienser som tilbehør eller "bindemiddel", kan du blive noget mere uafhængig af en hel del kosttilskud.
Måske Anisa. Men jeg bliver ked af det, når jeg læser det.
Det er en daglig kamp for mig overhovedet at få lavet noget ordentligt mad, jeg kan tåle, for slet ikke at tale om at få varer hjem til det. Samtidig er de tilskud, jeg tager, enten direkte målrettet behandling eller en p.t. absolut nødvendig støtte til mit immunforsvar.

Og det er en meget stor stressfaktor. Som jeg også har diskuteret med Nielsigne i starten af tråden, så oplever jeg det sådan, at jeg går med et eller andet ubehandlet, som jeg lige akurat NÆSTEN kan holde nede - og hvad så, når mine penge slipper op...

Men derudover så synes jeg, det er nogle rigtigt gode råd og ideer du har, og flere ting vidste jeg ikke - bl.a. det med papaya og blodbanen!
Jeg kan ikke tåle papaya som tilskud, men hvis jeg får kræfter til at komme ud at handle, vil jeg købe nogen, der er umodne


Det er blevet alt for sent, men jeg har igen prøvet at blive klogere på, hvad det kan være for nogle parasitter, jeg evt. har, og jeg er nu landet på et godt bud på en mulig dominerende en af slagsen: Toxoplasma gondii.

Sygdommen hedder haresyge eller Toxoplasmose - på engelsk Toxoplasmosis.

Parasitten kan overføres fra katteafføring, og jeg har tidligere haft kat i mange år. Det er en protozo, og det kan således passe med, at metronidazol har kunnet tage noget af det.

Vigtigst så passer det med mine symptomer. Der er dårlig information om reaktionerne på smitte, fordi det som i så mange andre tilfælde enten betrages som noget, man kan dø af, hvis man har et svækket immunforsvar, eller noget, der går over af sig selv. Som med binyrerne f.eks. findes mellemtingen tilsyneladende ikke.

Jeg har alle de symptomer, som det påstås på danske hjemmesider, går over af sig selv - og de blev dominerende efter den katastrofale udskiftning af mine fyldninger.

Fra Livestrong.com:
Toxoplasmosis signs and symptoms are flu-like in nature and include body aches, headache, fatigue, fever, swollen lymph nodes and sore throat.
http://www.livestrong.com/article/28...diseases-list/

Fra Sundhed.dk/Patienthåndbogen:
De fleste (ca. 80%) af dem, der bliver smittet af parasitten, har ingen sygdomstegn. Nogle får lette influenzalignende symptomer som slaphed, muskelsmerter, ledsmerter, hovedpine, ondt i halsen og hævede lymfeknuder. Infektionen er ikke farlig hos mennesker, der ikke er gravide eller har et nedsat immunforsvar.
http://patienthaandbogen.dk/ojne/syg...mose-1758.html

Fra Apoteket.dk:
Symptomer på haresyge

Varierer afhængig af smittemåden og den smittede immunforsvar:

Personer med normalt immunforsvar: De fleste (80%) mærker slet ikke noget til, at de er blevet smittet. De resterende har let feber og muskelsmerter og undertiden hævede kirtler på hals, i armhuler og i lysken. Symptomer går over af sig selv i løbet af nogle uger.

Personer med svækket immunforsvar: Det kan for eksempel dreje sig om personer med HIV/AIDS sygdom eller personer, der har fået et nyt organ ved transplantation. Sygdom i disse grupper skyldes sjældent nysmitte, men skyldes sædvanligvis at de parasitter, der har ligget gemt og inaktive i årevis, pludselig får mulighed for at formere sig. De hyppigste symptomer er hjernebetændelse med lammelser og kramper, øjenbetændelse med synsbesvær og hjertebetændelse.
http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksik...oplasmose.aspx

Det behandles med en særlig slags medicin, som almindelige læger ikke kan udskrive, og med en piskesmældsskade, en ifølge det konventionelle sundhedssystems ikke-eksisterende kviksølvforgiftning og en ligeledes ifølge dem ufarlig udskiftning af mine fyldninger, kan jeg jo ikke have et svækket immunforsvar.

De sidste to praktiserende læger, jeg har haft, har ikke villet høre om, at jeg har været kronisk subfebril i 2½ år.

Hvis jeg går til min praktiserende læge og beder om at blive testet for det her, og svaret er negativt, får jeg med al sandsynlighed bare endnu et kryds under diagnosen "hypokonder".
Måske skulle jeg gå til dyrlæge...?!