Sitat Opprinnelig skrevet av Toramora Vis post
Vet du, det tror jeg sannelig du har helt rett i. Den eneste som tok meg i det minste litt på alvor var den unge legen ved det private legesenteret jeg gikk til. Ellers har jeg møtt bare ignorering og skuldertrekk. Og bortforklaringer... Nå sist gikk den ut på at "det er jo ofte slik at man kan få sånne symptomer når man er sliten, vet du." Joda, selvsagt vet jeg det, jeg er da et voksent menneske! Men jeg opplever at jeg av helsevesenet blir fradømt evnen til å vurdere min egen helsesituasjon hva angår skjoldbruskkjertelen min. Merkelig og veldig frustrerende. Når jeg leser i forumet her ser jeg jo at jeg slettes ikke er alene om denne opplevelsen. Dessverre.
Nej, mange oplever sig som ignorerede og tilfældigt behandlet.

Her i Danmark er mange utilfredse med lægevagten. Men ikke jeg - sjældent får jeg da en behandling, der ikke - i løbet af de 10 minutter, den fortravlede læge har til rådighed - langt overgår det, mine fastlæger gennem flere år har kunnet præstere. Det burde vel være omvendt - men her er det så, jeg hævder, at det skyldes fordomme om mennesker, der har problemer med skjoldbruskkirtlen.

Jeg har nogle gange spekuleret på, om det er en afsmitning fra det faktum, at det vist nærmere er reglen end undtagelsen, at skizofrene mennesker har problemer med skjoldbruskkirtlen og derfor med stofskiftet. I hvert fald er forskellen på de her læger enorm.
Ikke desto mindre er jeg nu efterhånden så intimideret af læger, at jeg meget gerne holder mig væk næsten uanset hvad.

Nogle læger har skældt mig ud for at "være så hysterisk", når jeg har haft nogle af de her mærkelige - diffuse - symptomer kørende. Andre har kørt den der "ja, livet er svært, men dyrk noget mere motion, så går det"-stil.
Og så var der hende, der indtil for nylig var partner med min nuværende fastlæge. Hende kom jeg en dag til med et knæ, jeg var kommet voldsomt til skade med. Var helt desperat og havde fået maset mig frem til en akut-tid. Da lægen så benet, udbrød hun "Jamen, du HAR jo slået knæet!", og den måde at sige det på er hanengaleme lige så intimiderende som en skideballe, for det betyder jo, at man i realiteten har en læge, der tror, man kan finde på at komme til hende for sjov skyld Med andre ord: Man har ingen læge.

HVORFOR tror lægen, jeg kan finde på at komme rendende hos hende med en lille skramme - når jeg nu aldrig er kommet der med noget overflødigt? Jeg læste et sted, at danskerne i gennemsnit går til læge 11 gange om året ... det er saftsuseme mange! Men hvorfor skal andres misbrug af systemet gå ud over dem, der ikke misbruger det ??

Jeg har mange gange været til læge med symptomer, der har været mærkelige og såkaldt diffuse. Symptomer, man åbenbart ikke uden videre kan forklare. Men som ikke desto mindre alle sammen har vist sig at kunne "kureres" med stofskiftemedicin i tilpas store mængder. Jeg tror bare ikke, læger hører så godt efter, når jeg fortæller dem dét. Hvilket ellers ville kunne være en hjælp til hurtigere udredning af andre patienter. Men de er vist bare ikke så gode til at lytte.

En gang snakkede jeg med en, der har stor tiltro til læger, også med hensyn til stofskiftet. Da jeg på et tidspunkt i vores diskussion nævnte, at jeg finder mange læger uempatiske, svarede hun, at mange sandelig er meget empatiske. "Du må jo tænke på, at mange af dem er bekendt med, at der er lavet en helt Ph.D afhandling om, at mennesker med lavt stofskifte har dårligere livskvalitet end andre..."
Jeg kan kun sige, at 1) Det er ikke mit indtryk, at særligt mange læger kender til dette og 2) Hvis man er nødt til at læse en Ph.D-afhandling om, at folk har det dårligt, for at man kan fatte det, så skal man nok ikke ha et job, hvor man skal være så tæt på andre mennesker og faktisk have deres og deres familiers liv i hænderne.

Sidst, jeg snakkede med en læge, var det en overlæge, der er ambitiøs nok til, at jeg kan høre fra gang til gang, jeg snakker med ham, at han er ved at sætte sig ind i, hvordan min medicin - thyroid - virker. Han er ikke bare fagligt dygtig men også et empatisk menneske, kort sagt en rigtig læge. Det er en stor lettelse at have sådan en ... jeg har det stadig sådan, at jeg frygter, det er en drøm og at jeg vågner op til en af de sædvanlige

Men denne læge har lavet flergangsrecept til mig, så jeg er ligestillet med de patienter, der bare kan hente hvad de skal bruge på et almindeligt, danske apotek. Og så læser han tilsyneladende op på behandling med thyroid, hvilket er nyt stof for ham; hans kommentar til, at jeg gerne ville ta mere medicin: Det må du, iflg. din blodprøve, gerne få." Jeg var ved at falde ned af stolen, da han sagde det, for min tsh var iflg. blodprøven 0.02, så jeg havde ikke regnet med lige dét svar. Men min t4 og t3 er ikke nær så høje, som de kunne være, så ....

Der må være håb ....

Nielsigne