Sitat Opprinnelig skrevet av Vigdis Vis post
Dagbladet skriver om risiko-medisiner. En av dem som nevnes er Levaxin.
Dvs. fællesnavnet for indholdsstoffet: "levothyroxin". Tilsvarende artikler var trykt i flere danske aviser, bl.a. i Dagens medicin, med en enkel læserkommentar. Personligt er jeg meget lunken over for denne nyhed...

Jeg vil sige det, som den eneste der har kommenteret på DM, praktiserende læge Henrik Keller: "DET ligner umiddelbart et stykke teoretisk skrivebordsarbejde, hvis anvendelighed er stærkt begrænset, men som formentlig har holdt en række mennesker beskæftiget og formentlig kostet en masse penge."

Disse "farlige" lægemidler er ikke så farlige, som det personale der anvender dem i akutte "emergencybehandlinger", dvs. fortrinsvis livreddende når folk bliver bragt ind med f.eks. forgiftninger, eller andre akutte tilstande, der skal interveneres i en fart.

Kriterier for udvælgelse af "lægemidlerne" til denne liste, var ikke selve lægemidlernes virkning og funktion, men det antal af fejl, begået af personale ved anvendelse af dem. Ikke andet, så der burde rettere advares mod fejlbegående personale, ikke mod lægemidlerne.

Jeg har det som Keller - er skeptisk og ville klart foretrække, at Lægemiddelstyrelsen havde udpeget de lægemidler, hvis store, omfattende og risikofyldte bivirkninger, bringer patienternes liv og helbred i fare på kort, og på langt sigt. Men det sker ikke, fordi der er 20 år til patenterne udløber, før medicinalindustrien er villig til at se på egne, nye, farlige produkter. Indtil patenterne er udløbet, skal der tjenes oceaner af penge, uanset at mange af lægemidlerne ødelægger helbred hos flere end de helbreder. Bl.a. har Lægemiddelstyrelsen kendt til fosterskader af anvendelse af antidepressive lægemidler til gravide, allerede siden 2007, men det er først nu, når aviser er begyndt at skrive om fostre uden kranier og andre horrible bivirkninger, at Lægemiddelstyrelsen begynder at tale om, at der måske er brug for at informere lægestanden om disse problemer....

Pudsigt nok, alle de udpegede som farlige lægemidler er gamle, efterprøvede kendinger, længe anvendt midler, hvis patenter er forlængst udløbet for menneskealdre siden. Så når Lægemiddelstyrelsen opstiller en liste som denne, begynder jeg at frygte, om der ikke er i sigte nye, "erstatnings-midler" hvis promotion til praktisk brug på hospitaler, ikke tilfældigvis starter med opstillingen af denne "skræmmende" liste. Det er sket før, mere end en gang, at først kom sønderlemmende kritik af et (simpel) lægemiddel, og relativt kort efter kom nyheden om, at nu har man udviklet et nyt, meget bedre og meget sikrere lægemiddel til erstatning af det "farlige". Bl.a. den lever-nedbrydende Paracetamol (med de mange produktnavne) er blevet til, som følge af denne strategi.

Man bør ikke glemme, at selv om Lægemiddelstyrelsen hedder "Lægemiddelstyrelse", hvilket lyder som det var statens egen institution - er Lægemiddelstyrelsen de facto en privat virksomhed finansieret af medicinalindustrien, som staten kun bidrager til med tilskud på 15% af driftsmidler, hvor medicinalindustri betaler de 85% + beholder Lægemiddelstyrelsen evt. overskud selv. Det betyder at Lægemiddelstyrelsen er IKKE uvildig og hver gang den kommer med nogen som helst - forslag, bemærkninger, advarsler m.m. bliver det gjort for medicinalindustrien. Ikke for os, borgere i Danmark. På "udenlandsk" derimod hedder Lægemiddelstyrelsen.... Danish Medicines Agency, hvilket er langt mindre vildledende, end når man kalder sig for en "styrelse" som er et udtryk der hører til en betegnelse som en statslig institution. DET ER DET IKKE.

At stole på Lægemiddelstyrelsen er det samme som at stole på, at ræven vil passe godt på hønsene i hønsegården.