Overvægt og Reverse (omvendt) triiodothyronine (rT3) ?

[Anisa]

Tak Anne Ma. Dette emne har "tændt" mig så meget, da jeg ellers gennem mange år kun har hørt/læst alskens forbandelser over rT3, hvor folk alle vegne beklagede sig over at rT3 havde lissom været roden til alt ondt og forhindrede dem i at blive raske. Da lyset gik op for mig og jeg erkendte at rT3 faktisk er ekstremt vigtigt for kroppens evne til selvopretholdelse under dårlige leveforhold (bl.a.), begyndte jeg læse som en gal og fandt masser af materiale om den livsbevarende rolle rT3 i virkeligheden spiller i vores overlevelse. Sjældent har jeg læst en bog, der var så interessant som rT3.

For min del har ikke lavkarbo dietter gjort noe som helst. Og det er ingen under drivelse. Jeg gikk på ekstrem lav-karbo i 9 mnd uten resultater. Men jeg vet at andre har hatt god nytte av det, så dette er ikke et angrep på fornuften i lav-karbo diettene.

Nej, selvfølgelig kan det (som alt andet) ikke stemme 110% med og for alle, Anne Ma. Vi er jo ikke samlebåndsfremstillede robotter, der er alle sammen ens (gudskelov ). Bliver jeg bedt om råd, anbefaler jeg ikke andre en ekstrem lavkarbo, da jeg ikke har egne erfaringer med det. Min "egen lavkarbo" er en del mere forenklet end den som dyrkes rundt omkring, og jeg nøjes med, fanatisk at undgå alt der indeholder hvede/gluten + sukker. Når man ved hvor meget af disse to typer af ingredienser findes i masser af mad, er det faktisk ret meget at man kan opnå ved kun at undgå dem. Jeg spiser ellers lidt ris og kartofler, normalfedt, normalsalt og alle grøntsager/frugt, også højt GI, men ikke hele tiden. Det fungerer ganske flot.

For meg er det å "ikke spise" som har ført til vekttap. Men så har jeg heller aldri hatt normal sultfølelse og jeg mister ikke energi ved å ikke spise. Drastisk, men det virker så langt.. Og jeg har ikke temepratur over 36,3, så sant jeg ikke har feber. Det må vel da si at rT3 ikke blir respondert på hos meg sånn logisk sett?

Næ... jeg tror nu nok, at fravær af sultfølelse og kropstemperatur der ikke kommer over de 36,3 tyder på, at "noget" holder dem nede. Også jeg, fra jeg blev opereret i 1978 og gennem ca. 18 år, til jeg blev omkring de 44 år gammel, kunne regulere vægten ved at spise mindre, hvilket ikke var noget problem, da jeg ikke havde madlyst af betydning. Indtil det gik hen og blev omvendt: vægten begyndte at stige helt umotiveret, uden at kosten fulgte med og således spiser jeg fortsat som en fugl og.... vægten står stille på overkanten. Jeg anser mig selv for at være et typisk "rT3-offer" og da jeg fortsat ikke kan stoppe mere mad i mig, end jeg kan holde ud - sørger rT3 for, at jeg ikke bliver tyndere.

Moralen må være, at havde jeg vidst den gang, hvad jeg ved i dag, havde jeg forsøgt at lære spise normalt gennem de ellers "småspisende" 18 år, og så havde jeg ikke problemet i dag. Noget andet morsomt har en læge oplevet med mig, en gang da jeg skulle have foretaget gastroskopi. Efter at røret nåede ned i mavesækken udbrød lægen, at han ikke havde ventet så lille en mavesæk hos et menneske, der godt kunne tåle at veje noget mindre (sagde han faktisk, den frækkert). "Der er så lidt plads, at jeg kan dårligt vende rundt derinde" sagde han, synligt irriteret.