Gråd bag lukkede døre, gidsel i egen krop!

[Nielsigne]

Nå ja, kære Anisa, men dette er jo under 'Biblioteket' ... og da bogen omhandler en, der har det på samme måde som enten en selv eller nogen man kender herinde, så er behovet jo dækket, når man følger med på forummet ...

De, som bør læse bogen (og har overskud til det!) , er vel primært de, som er raske - og meget gerne de, som er læger også

Jeg selv har ikke læst en bog siden 2002

Det kan være, jeg snart læser igen. Men jeg kan ikke se for mig, at det bliver netop denne bog, uanset hvor god den lyder. Jeg fik tårer i øjnene, da jeg klikkede på dette for et års tid siden - ikke mindst, da jeg læste dette:'
Under Dr. Peatfields opsyn var jeg startet forsigtigt på en omlægning af behandlingen og efter 2 uger var mit hoved ryddet for "tåge" (brain-fog). Efterfølgende, uge efter uge er mit gode helbred vendt succesivt tilbage. Efter 23 år.'

Men det får mig ikke til at læse bogen foreløbig alligevel, ligesom jeg ikke i det hele taget er særlig opsøgende, når det gælder bøger ...

Til gengæld vil jeg fortsat følge med i så mange tråde som muligt herinde

Nielsigne
- forhåbentlig en læsehest, der kan genoptrænes -

[Anisa]

Nå ja, kære Anisa, men dette er jo under 'Biblioteket' ... og da bogen omhandler en, der har det på samme måde som enten en selv eller nogen man kender herinde, så er behovet jo dækket, når man følger med på forummet ...

Ja og nej... Nielsigne. Det handler ikke så meget om at interessere sig for andres sygdom (selv om det er ikke forbudt ), men mest handler det om at lære om og erkende, at man er ikke alene og at man er ikke sindsyg eller i forfald. Det er jo disse tvivl som æder op de (afviste) hypothyreosepatienter uden diagnose, hvor mange giver op og slår dem til tåls med at det må være psyken eller sindet som er skurken. Her kan sådan en bog blive den redningsplanke, der holder den syge over vande og giver dem håb om, at det er ikke dem, men deres læger der galt på den.

De, som bør læse bogen (og har overskud til det!) , er vel primært de, som er raske - og meget gerne de, som er læger også

Uden at læse om bogen, kan man heller ikke på et købe den og give den i gave til de uforstående pårørende og de lige så uvidende læger... Jeg opfordrer ingen til at læse bogen, bare til at læse om den. Jo flere læser om den slags, jo større chance for at en skønne dag vil nogen oversætte den til vore sprog, i vore lande hvor offentligt tilgængelige beretninger fra de skadelidte patienter er i den grad brug for og - mangel på.