Skal vi forstå vores pårørende, før de kan forstå os?

[smgj]

Jeg lenker også til dette brevet som Mary Shomon har skrevet for hypo-/hypertyreose-rammede å gi til pårørende. Det gir gode forklaringer på hva som ikke fungerer i en syk kropp.

http://thyroid.about.com/od/bookssup...iends.htm?nl=1

[Qa]

Takk for innlegget ditt!

Jeg hadde selv ett utbrudd for under en uke siden. Jeg var sint og sa at jeg var syk, og at det var dårlig at han ikke ville lese og lære det jeg gav til han.

[Anisa]

Jeg hadde selv ett utbrudd for under en uke siden. Jeg var sint og sa at jeg var syk, og at det var dårlig at han ikke ville lese og lære det jeg gav til han.

Lad ham "tygge" på det et stykke tid. Spørg ikke til (i mellemtiden), om han har læst eller tænkt over det. De fleste mænd opfatter den slags opfordringer som trykkende, og de går (mere eller mindre) i panik, konfronteret med det, de opfatter som krav til deres en stillingstagen til komplekse spørgsmål, involverende følelser, loyalitet, "kærlighedens konsekvens" osv. Giv tid og se om der ikke sker noget godt alligevel, i den sidste ende. Chancen er pæn, at han vender selv tilbage til emnet, når han er "moden" til det.

[Qa]

Pleier ikke si noe. Informasjonen fikk han for ett år siden, så jeg har ikke sagt noe i mellomtiden. Men når han tror jeg ikke gidder når jeg har gjort alt jeg har hatt kapasitet til og mer til, da rant det litt over. Første gang jeg har sagt noe faktisk. Pleier egentlig ikke tenke på meg som syk heller. Så det var litt rart for egen del å si det høyt sånn også.

[pusur]

Jeg lenker også til dette brevet som Mary Shomon har skrevet for hypo-/hypertyreose-rammede å gi til pårørende. Det gir gode forklaringer på hva som ikke fungerer i en syk kropp.

http://thyroid.about.com/od/bookssup...iends.htm?nl=1

Nu begynte æ seriøst og gråte...