Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
Det ser ud til, at antallet af struma er faldet (står ikke hvor meget), men den ellers forventede stigning i antallet af hypertyreose tilfælde er udeblevet. Altså ingen flere tilfælde af forhøjet stofskifte som følge af jodberigelse af salt. Hvad der dog er yderst forbløffende - er en stigning i forekomsten af hypothyreose, hvilket vil sige, at på trods tilsætning af jod i køkkensalt - er der nu flere tilfælde af lavt stofskifte, end før at man begyndte jodberigelsen.
Det ser ud til, at forekomsten af struma ikke er faldet som følge af berigelse af køkkensalt med jod. Nu begynder man at rette opmærksomheden på anden nutrientmangel eller thyreoidea-autoimmunitet som mulige årsager til udbredelse af struma, da alene jodtilsætningen til køkkensalt ikke ser ud til at have den forventede effekt.

Netop denne famøse tilsætning af jod til køkkensalt, benyttes ofte af lægestanden, som en bortforklaring af vores stofskifteproblemer. "Det kan ikke være jodmangel, fordi alle nu tilføres mere jod end før, gennem salt i maden. Det må så være noget andet du fejler, kære patient."

Om det er fluor der blokerer for optag af jod, eller om den jod-forbindelse der anvendes til berigelse af salt er for kemisk træg, til optag af jod i kroppen, eller begge dele (tror jeg selv), er ikke til at opdrive viden om.

Inderne har, i hvert fald gjort et forsøg og resultaterne blev offentliggjort i The Indian Journal of Medical Research i januar 2011 (Indian J Med Res 2011 Jan; 133(1):103-9.). Det er der kommet noget interessant ud af, ikke mindst om en mulig sammenhæng med jernmangel.

Baggrund & mål: Trods årenes jodberigelse af salt, udgør struma fortsat et stort problem for folkesundheden på verdensplan. Vi undersøgte forekomsten af ​​struma i perioden efter indførelsen af jodberigelse af spisesalt, forholdet mellem struma og mikronæringsstoffer status samt thyreoidea-autoimmunitet hos skolebørn i Chandigarh, i den nordlige Indien.

Metoder: Studiet er gennemført i to faser, hvor i den første fase, blev 2148 børn i alderen fra 6 til 16 år screenet for struma med to uafhængige observatører jævnfør WHO's grading system. I den anden fase, en case-kontrolundersøgelse, hvor jod i døgnurin, indhold af jod i deres saltindtag, serumniveauer af T3, T4, TSH, anti-TPO (thyreoidea peroxidase ) antistof, hæmoglobin, ferritin og selen blev sammenlignet hos 191 børn med struma og 165 børn uden struma.

Resultater: Forekomsten (prævalens) af ​​struma i de undersøgte forsøgspersoner blev 15,1 pct (13,9% i aldersgruppen 6 til 12 år og 17,7% i aldersgruppen 13 til 16 år, prævalens = 0,03). Den gennemsnitlige udskillelse af jod i urin i begge grupper var tilstrækkelig og sammenlignelig (137 og 130 mg / l).

3,2 procent børn med struma og 2,4 pct uden struma havde hypothyreose (subklinisk og klinisk), og kun ét barn med struma havde subklinisk hyperthyreose. 9 (4,9%) børn i "strumagruppen" og 3 børn (1,9%) i kontrolgruppen havde anti-TPO antistof.

Gennemsnit (medianen) af serum-selen niveauer var næsten ens i begge grupper (181,9 og 193,5 mg / l). 71 (37,4%) af struma-børnene havde anæmi (hæmoglobin <12 g / dl) i forhold til kun 41 (24,8%) af kontrolgruppen (P <0,01). 39 (20,6%) af struma-børnene havde udtømte jerndepoterne (serum-ferritin <12 mg / l) sammenlignet med 11 børn (6,4%) i gruppen af børn uden struma (P <0,001). Lavt serum-ferritin niveau er forbundet med af ​​struma (r = - 0,22, P = 0,008).

Tolkning & konklusioner: Der var en høj forekomst af struma hos små børn på trods af jod-mætning og lav thyreoidea-autoimmunitet. Den samtidige jernmangel er korreleret med tilstedeværelsen af ​​struma. Men årsagssammenhæng mellem jernmangel og struma kræver yderligere forskning.

Kilde: Persistence of goitre in the post-iodization phase: Micronutrient deficiency or thyroid autoimmunity?

For mig ser det ud til, at så længe der opretholdes jernmangel, vil tilskud af jod (eller udnyttelse af jod i maden/salt) ikke have den ønskede virkning. Det betyder at selv med jod nok til rådighed kan jodmangel-betinget struma alligevel udvikles, hvis man har jern-mangel.

Et andet sted (her og her) skrev vi sammen om, at optagelsen af jern fra maden og fra tilskud bliver forringet ved lav mavesyre, der for os med hypothyreose snarere er reglen end undtagelsen. Derudover gentager Blondie ofte at tilskud af jern bør altid indtages af C-vitamin (ikke Time Release), for netop bedre optagelse.

Det ville være interessant hvis forskere begyndte at interessere sig for disse sammenhænge mellem jern, jod og struma (hypothyreose).