Viser søkeresultater 1 til 9 av 9
Threaded View
-
07-07-11, 10:32 #1
Er du en føjelig, loyal patient, eller er du din læge "utro"?
Oversat betyder "Compliance" - indvilgelse, eftergivenhed eller føjelighed. Du befinder dig i et ulige magtforhold til et andet menneske (psykiater, psykolog, læge, sagsbehandler og andre lignende skrivebordsryttere indenfor det offentlige).
Min egen læge ynder at tale i flertal i kommunikationen med mig: "Vi kender dig og du har det jo med at gå dine egne veje. Det er os der styrer din medicin, så vi kan ikke have at du selv ændrer dosis, vel?" Systemet har talt. Hvis jeg svarer at jeg selv bedst ved, hvad er den rette dosis på det rette tidspunkt, opfattes jeg hurtigt som vred og usamarbejdsvillig. Jeg er altså non-compliant.
Oversat betyder Compliance > indvigelse, eftergivenhed eller føjelighed. Du befinder dig i et ulige magtforhold til et andet menneske. Jeg har i sundhedsvæsen flere gange mødt begrebet Compliance, hvor det omskrevet til hverdagssprog betyder: Du skal gøre som din læge siger, du skal tage den medicin som din læge ordinerer og du skal ikke være til besvær under samtalen. Hvis du ikke indvilger i det, er du intet mindre end non-compliant!
Vær din læge utro
Jeg har igennem min tid som patient opsøgt andre læger for at få en "second opinion". Ikke bare om min sygdom, men om mig som menneske med en livshistorie. Jeg føler det som en befrielse at fortælle et andet fagligt dygtigt menneske om mig selv og om min forståelse af min sygdom. Der gives god tid og stilles kun opklarende spørgsmål.
Fortæller jeg at jeg "har mødt en anden" insinuerer min læge straks, at jeg "doktor-shopper". En anden reaktion vil typisk være at jeg kun må lade mig behandle et sted, fordi ellers kan det offentlige sundhedsvæsen ikke overvåge og styre min behandling ordentligt. Igen er jeg altså dømt non-compliant. Selv mener jeg at jeg som et voksent, veluddannet og ansvarsfuldt menneske skal have maksimalt indflydelse på min behandling, idet jeg selv er ansvarlig for, at få det bedste ud af mit liv. Derfor er det vigtigt at jeg som bruger i behandlingssystemet gør mig umage med at prøve at ændre på magtforholdet i mødet med lægen. Men hvordan undgår jeg den ydmygende oplevelse at være underdog?
Undgå at blive underdog
Selv har jeg kastet mig over den amerikanske psykolog Patricia Deegan, som har kæmpet med en psykisk sygdom. Hun har skrevet en letlæst guide, hvori hun præsenterer en række strategier til at styrke ens magtposition ved besøg hos en læge.
Det vigtigste er at du forbereder dig godt. Det skal være dig der sætter dagsordenen for mødet og ikke din læge. Skriv dine spørgsmål ned på forhånd, så du ikke venter på at blive forhørt. Din selvtillid styrkes, hvis du overtager initiativet. Medbring papir og blyant, så husker du dine spørgsmål og kan tage notater. Begynd samtalen med at tage ordet og fortæl om din dagsorden. Vil du være rigtig fremme i skoene kan du på forhånd skrive ned hvordan du har det lige nu. Læs siden højt og giv din læge en kopi.
Forventede reaktioner
Måske er du usikker på, hvordan din læge vil reagere på dit nye initiativ? Patricia Deegans erfaring er at de fleste læger plejer at protestere i begyndelsen, fordi de er vant til at styre mødet efter deres dagsorden. Deres fokus går ud på at observere kliniske tegn og symptomer, mens man svarer på spørgsmål.
Men hvis man insisterer på at starte mødet efter ens egen dagsorden og forsikrer dem, at de får lov til at tale bagefter, er det hendes oplevelse at lægerne indser værdien af initiativet. På denne måde kan man forlade mødet med en følelse af, at man selv er delagtig i sin egen behandling. Det vil jeg prøve at huske til min næste samtale og så vil jeg afslutte med at fortælle min psykiater om han har været compliant eller non-compliant!
***
Det var altså ikke mine ord, men jeg er 100% enig med forfatteren - en psykiatrisk patient, der har postet indlægget i nr. 59 af Outsideren ("Danmarks største uafhængige brugerblad om psykiatri"). Jeg har taget mig den frihed, som et eksperiment at erstatte ord "psykiater" med "læge", og det ser ud til at eksperimentet bekræfter "compliance" kontra "non-compliance" som værende et valg de fleste af os, hypothyreose-patienter er nødt til at træffe, hvis vi har drømme om en bedring.
Så var det en gammel ven, der sagde: "Det kræver for mig at se styrke og overskud til at være non-compliant. Det er fedt, når folk kan, for de får ting igennem, og der bliver i større grad lyttet til dem. Men jeg ved også, at styrke og overskud er en mangelvare, når man er på hælene i forvejen."
"Budskabet" eller snarere måske min hensigt med at udbrede kendskab til begrebet "compliance" er at henlede folks opmærksomhed på at det findes og at det skal udryddes!!!
At det er u-r-i-m-e-l-i-g-t, at der sidder mennesker i offentlige stillinger og agerer små konger eller føler dem hævet over andre mennesker, blot fordi disse andre har behov for assistance!
Jo, "assistance" er ordet. Dette ord betyder at disse mennesker er sat til at anvende deres samfundsbetalte kvalifikationer til at (be)tjene dem der måtte have behov for at blive bistået og hjulpet videre!!!
I stedet dog - misbruger de dem der er i nød - til at hævde dem selv personligt og ved at afpresse disse "nødstedte" på denne måde, at hvis man ikke makker ret (underkaster sig, holder mund, føjer dem m.m. = "compliance" = "compliant adfærd" ) - opnår man ikke den rette assistance uagtet, at det står ingen steder, at man er forpligtet til at betale for den med sin selvrespekt og personlig integritet!
Problemet er, at man ikke behøver at være en bestemt mennesketype: en "født taber", en ellers "født vinder" eller bare et almindeligt menneske - når det kommer til stykket og en begivenhed, ulykke, sygdom eller andet - med èt ødelægger ens tilværelse og man pludselig står foran et andet menneske - damen ved skranken, sagsbehandleren, lægen, alskens konsulenter m.m. OG bliver forsøgt presset til føjelighed og ens selvrespekt bliver søgt frataget èn - simpelt hen fordi når man får smadret sin egen selvopfattelse og selvværd - bliver man det nemmere at kontrollere, styre, ignorere eller sætte i bås....
I min verden er "compliance-opkrævere" præcis den faktor, der er med til at forvandle "systemet" fra at være en "problemløser" til at blive en "problemskaber"! Det vil sige, fra da af bliver "systemet" en integreret del af sygdommen og/eller den "sociale begivenhed" der den egentlige årsag til, at man overhovedet er kommet i nød!
Dette er faktisk mit hovedbudskab...."compliance-begrebet" kan kun virke sålænge man føjer "compliance-opkrævere"!
Desuden bliver sagsbehandlingerne eller diagnoser forhalet, forsinket og dårligt forvaltet med tab af tid og helbred som følge af en "compliance-krævende" indstilling hos læger og andre offentligt ansatte m.fl. - og på denne måde kommer begrebet ikke alene til at række ud over skader på helbredet, psyke eller begge dele hos patienterne her og nu - men vil også påvirke hele den efterfølgende behandling af den enkelte patient/borger indenfor snart hvad som helst i det offentlige... inkl. sundhedsvæsen.
Og så er det at jeg siger: find dig ikke i noget, hvem du end er!
Eller med andre ord: hvor svært er det for den enkelte, at betragte sig selv som ligeværdig med de læger, man opsøger fordi man har brug for en lægelig assistance.
Er det totalt umuligt og hvis ja - hvorfor/hvordan oplever man sig selv som ringere end dem? Uden tøj ser vi alle sammen ens ud....
Selv er jeg så afgjort non-compliant.• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
Lignende tråder
-
Er du en føjelig, loyal patient, eller tør du være din læge "utro"?
Av Anisa i forumet Hos legenSvar: 6Siste melding: 13-07-11, 20:49 -
"Sød læge gør sund"
Av Anisa i forumet BiblioteketSvar: 0Siste melding: 29-11-10, 12:05 -
Hvad er "fagmand", "fagfolk" eller "faglig ballast"?
Av Anisa i forumet Diverse relatert til helse og sykdomSvar: 1Siste melding: 22-09-10, 15:29 -
"konen", "damen", "madamen" mm. er prol.
Av Anisa i forumet Forum: Andre emner (enn stoffskifte)Svar: 2Siste melding: 02-03-09, 17:11


Svar med sitat
Bokmerker