Gravid og Levaxin...

[Anisa]

og det vil heller ikke skade hvis øvre grænsen for normalområdet bliver overskredet lidt.

Det overrasker meg. Har lest at høyt stoffskifte kan være like skadelig som lavt under graviditeten.

Desuden - hvis den gravide selv er i underskud af hormon, kan man risikere at barnets hormon skal indgå i "fælles husholdning" med moderens krop og kan derfor blive udsat for en langsommere udvikling på flere punkter, fordi moderens hormonmangel "stjæler" hormon fra barnet. Det er derfor bedst ALTID at sigte mod at komme øverst oppe i normalområdet

Det overrasker meg også. Har du kilder å vise til? Jeg synes dette temaet er spesielt interessant og fortjener all mulig oppmerksomhet. Det er en skam at kunnskapen til fastlegene er så dårlig på området. De er jo som regel de første som møter de gravide.

Når jeg skriver: "det vil heller ikke skade hvis øvre grænsen for normalområdet bliver overskredet lidt" bliver det ikke automatisk til hyperthyreose, blot fordi T4 midlertidigt rammer loftet i ref.område. Hovedsagen er at både mor og barn har hormon nok til rådighed under hele graviditeten.

Gennemtrængeligheden af placenta mellem moderen og fosteret går begge veje, men forskernes opmærksomhed har været mest samlet om fosterets behov for thyreoideahormoner, da dets egen skjoldbruskkirtel ikke selv danner hormoner i begyndelsen af graviditeten. Jeg har kun set et par henvisninger til moderens forbrug af fosterets thyreoideahormoner i tilfælde af akut hypothyreose den vordende mor var ramt af midt i graviditeten. Det har jeg læst for nogle år siden i Scientific American's papirudgave (eller var det Nature?), men prøver gerne søge på nettet og ser hvad der findes. At det er en underprioriteret vinkel er imidlertid tydeligt.

Derimod er hormonfælleskabet mellem fosteret og moderen omtalt i forhold til andre hormoner. F.eks. fosterets insulin kan mildne den vordende mors diabetes, og vordende mødre med lav progesteron oplever en klar bedring når fosteret bidrager med eget progesteron frem til fødslen, hvor bedringen ophører brat lige så snart barnet er født. Eller når moderens blodsukker falder (lav cortisol), danner fosteret mere cortisol i sine egne binyrer og det indgår i moderens administration af glukose. Der er mange flere eksempler på moderens "hormonfælleskab" med sit ufødte barn, og enhver tvivl burde derfor komme dem begge til gode, som f.eks. ved obligatorisk at sørge for, at den vordende mor med hypothyreose hellere får en smule mere end for lidt medicin.