Magnesium / B-6 mangel
Nyt perspektiv på sygdomsårsager og alternativ behandling.
Af Erik Kirchheiner

1. Patienten, lægerne ikke kunne diagnosticere

I begyndelsen af 1995 blev en alternativt arbejdende læge opsøgt af en patient. Patienten forsøgte desperat at finde ud af, hvad hun egentlig fejlede.

Hun havde været syg gennem længere tid og havde gennemgået henved en halv snes hospitalsindlæggelser og omfattende undersøgelser. Specialister fra mange discipliner havde med undren iagttaget hendes symptomer uden at kunne stille en diagnose eller foreslå en behandling. Patienten led af svære smerter ved mindste stød eller blot berøring og var konstant generet af rystelser og sitren i hele kroppen. Hertil kom svimmelhed og usikker gang, øresusen, snurren i lemmerne og væskeansamling. Lidelsen gjorde tilværelsen utålelig, og patienten var nær et sammenbrud.

Fortvivlelsen fik hende til at konsultere endnu en læge. Men efter de mange forudgående og frugtesløse undersøgelser havde hun ikke længere noget egentlig håb om, at hun kunne hjælpes.

Den alternativt arbejdende læge havde imidlertid lært ernæringsterapi og var derfor bekendt med de symptomer, der opstår ved forskellige nutrientmangler. Han fandt, at tegnene dannede et kendt og velbeskrevet mønster: billedet af en klassisk mineralmangel. Lægen gav patienten det manglende mineral som kosttilskud. På få uger var patientens tilstand normal, og alle symptomer på lidelsen var forsvundne. Mineralet, der manglede, var magnesium.

Hvordan kunne det gå til, at patienten blev trukket gennem hele dette frugtesløse undersøgelsescirkus, uden at de involverede medicinske koryfæer opdagede, at lidelsen drejede sig om noget så simpelt som en mineralmangel. Ja, at patienten rent faktisk led af mineralsult!

Er dette forløb blot endnu et isoleret eksempel på lægefusk føjet til snart mange andre, som medierne nu næsten dagligt præsenterer os for? Endnu en variation af det kendte tema: Den stadig ekspanderende lægelige inkompetence?

Det vil nok være uklogt at betragte tilfældet som isoleret. Det, der adskiller dette forløb fra andre, som vi - eller lægerne eller patienterne selv - ikke får noget at vide om, er, at hér, i dette tilfælde kom patienten til en alternativt arbejdende læge, der - fordi han arbejdede alternativt - var istand til at stille den ret simple, ja, egentlig indlysende diagnose: magnesiumsult!

Var de andre læger slagne med blindhed? Eller hvad gik der af dem under alle disse hi-tech specialundersøgelser? Blandt disse videnskabens ørne kunne der vel ikke være tale om - uvidenhed?

Mærkeligt som det kan lyde for de naive og autoritetstro, så er denne mulighed faktisk i overvældende grad til stede. Lægestuderende undervises ikke i magnesiummangel. De manipuleres snarere til at undlade at beskæftige sig med det.

Hvad der imidlertid giver affæren et svimlende perspektiv er, at når denne patient gjorde sig bemærket, skyldtes det et ekstremt mønster af symptomer, der tilsidst drev hende til en alternativ behandler. Havde hendes symptombillede været anderledes, ville hun have været lettere at rubricere i det allerede eksisterende behandlingssystems symptomskuffedarium. Så havde hun nemlig lidt af knogleskørhed (osteoporose), migræne eller epilepsi, præmenstruelt syndrom (PMS), hjerte- eller kredsløbsproblemer, kramper, mave/tarmproblemer , dårlig nyrefunktion, nyresten eller galdesten, anæmi, cøliaki, karpaltunnelsyndrom, ja, eller cancer; altsammen lidelser, der næsten bevidstløst bliver behandlet med medicin og/eller kirurgi uden at nogen beskæftiger sig med lidelsernes egentlige årsager endsige forsøger at fjerne disse og dermed effektivt helbrede lidelsen. Patienten kan også få lavt blodsukker. Men det er en sygdom, som lægerne slet ikke anerkender som sygdom. Dette redder imidlertid ikke patienten fra en behandling - som regel invaliderende - for lidelsens symptomer.

Vi har altså her endnu engang et eksempel på det ofte omtalte symbolske problematiske isbjerg. Den kolde synlige spids er det vanskelige tilfælde, der bliver synligt, netop fordi man tvinges til at fokusere på det og måske endda afsløre dets sande natur.

Resten - og langt det meste - gemmer sig nede i det kolde mørke og bliver aldrig eller kun sjældent belyst og erkendt.

Resultatet er at tusindevisvis af mennesker bliver fejlbehandlet uden udsigt til helbredelse, men med sikker udsigt til medicinforgiftning.

Magnesiummangel er en banal sag. Ligesom C-vitaminmangel. Men C-vitaminmangel i form af skørbud var i århundreder en epidemisk dræbersygdom, fordi man ikke vidste at det var - ja, lige netop C-vitaminmangel. Med magnesium forholder det sig på samme måde. Her taler vi blot ikke om skørbug, men om et bredt spektrum af lidelser. Der mangler ikke viden om disse sammenhænge; men lægerne mangler denne viden, samtidig med at de har monopol på behandlingen af befolkningens sygdomme.

De burde vide bedre og det er en flammende skandale, at de ikke ved bedre. Deres egne fagskrifter ved bedre [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8]. For enhver anden faggruppe i dagens Danmark er stadig efteruddannelse en tvingende nødvendighed. Enhver ingeniør, advokat, jordemor, farvehandler, svineavler eller cykelsmed ved det og accepterer det og arbejder i overensstemmelse hermed. Det ganske danske land et et stort opfølgningskursus. Men lægerne, den faggruppe i hvis varetægt befolkningen er tvungen til at lægge sit liv og helbred, har i årevis ikke kunnet mande sig op til som andre borgere at være på højde med den professionelle udvikling. Livsvigtige data, informationer, der kunne redde tusindevis af liv, får lov til at ligge urørte. Imens er hospitalerne og især operationsafdelingerne ved at segne under en patientbelastning, der aldrig havde behøvet at opstå. Befolkningen lider, betaler skat for at lide, og aflønner også de eksperter, der dikterer dem, hvorledes de ikke må blive raske.