Beklager at måtte byde dig velkommen på forummet - Petrosnella

Næh... du er ikke den første her (og andre steder) der oplever at operationen har forandret livet til værre. Kender sågar folk med højt stofskifte, der siger i dag at trods alle gener og symptomer før, havde de det meget bedre før og kunne de have gjort det om - ville de hellere "beholde" det høje stofskifte eller struma osv. Det blev sagt mere end en gang, at selv om det er helseskadeligt at gå med stor struma eller højt stofskifte - var det en "mere fornøjelig" måde at have det skidt på. Der findes også opererede, der har fået det meget bedre, men dem hører vi ikke så meget fra her... Det kan være at du hører til den første "kategori", som du beskriver dine problemer.
Sitat Opprinnelig skrevet av Petrosnella Vis post
Jeg er ny her på forumet, men ikke ukjent med å slite med stoffskifteproblemer. Fjernet hele skjoldbruskkjertelen i 2004 pga. et stort struma som gjorde at jeg hadde problemer med å puste. Det ble også påvist Hashimotos. Etter at kjertelen ble fjernet har livet mitt totalt forandret seg. Jeg var en meget aktiv og oppegående dame, nå sitter jeg her uten mulighet til å klare jobb - sliter faktisk med å gjennomføre dagen på hjemmebane. Jeg har vært til alle mulige utredninger, og de fleste ender opp med at jeg nok sliter psykisk. Jeg er åpen for alle muligheter, men at det skal være psyken min som er problemet, DET er jeg uenig i!!!
Man kan altid blive "angrebet" af sagkundskaben med argument, at "manglende sygdoms erkendelse" er netop et symptom ved psykisk sygdom... Det må du ikke lade dig presse med. Sekundære til sygdom i thyreodea psykiske tilstande er nemlig helt "normale" ved hypothyreose. Det kan du læse om i forummet Stoffskifte og kognitive, psykiske og nevrologiske plager og i tråden Thyreoidea-sygdom og psykisk helbred. Det mangler vi bare endnu at få lægerne til at lære om og indse....

Sitat Opprinnelig skrevet av Petrosnella Vis post
Har selvsagt mottatt mange (råd) fra "forståsegpåere"...
Her har du vist meget tilfælles med mange, men det er ikke mange som har brugt udtrykket "forståsegpåere" her. Det gjorde dog Jeanette Ws. i sin tråd "For - forståsegpåere" du måske godt kan forstå, da du øjensynligt er udsat for samme type af "forståsegpåere" som Jeanette.
For tiden tar jeg Levaxin 775 mikrogr. pr uke og Liothyronin 30 mikrogr.pr.dag

Ved siste måling var T4 15,2 - fritt T3 6,4 og TSH<0,01

Symptomer jeg har er: kraftesløshet, mangler energi, kognitiv svikt, finner ikke ord, blander ord, forstår ikke begreper, skjønner ikke vitser, sliter med å kunne kjøre bil (selv turer på 5 minutter er ofte for langt), totalt manglende kjønnsdrift, vondt i kroppen (spesielt rygg og skuldre), manglende menstruasjon (nå kommer bare smertene når jeg skulle hatt mens) ++++++.

Spesielt det at hjernen min er på "bærtur" sliter jeg voldsomt med, for det er med på å utestenge meg fra det sosiale livet. Er det flere enn 3-4 sammen med meg og vi skal prate, så detter jeg fullstendig ut. Klarer ikke holde fokus, og ender opp med å ikke forstå hva de andre sier. Dermed blir jeg taus.
Du har et relativt lavt T4 i forhold til det lave TSH (burde vise højere T4 end det gør) OG det høje T3. 30 mcg Liothyronin om dagen er meget. Måske så meget (i tillæg til den T3 kroppen gerne ellers skulle omdanne af T4) at kroppen har måske lukket nogle af celle-receptorerne ned pga. for meget hormon i blodet? Dine hypothyreose-symptomer tyder nemlig klart på, at der ikke kommer hormoner nok i cellerne.

775 mcg Levaxin om ugen giver kun lidt over 110 mcg om dagen. Det er ikke meget. Var jeg udsat for lignende, ville jeg øge Levaxin til 125 mcg/dag i en uge, så 150 mcg efterfølgende, og reducere Liothyronin ved nedtrapning over en uge, til max 10 mcg. Det ville jeg fastholde uanset evt. gener - i 4-5 uger mindst. Der er her en god chance for, at modsat "logikken" kunne almentilstanden bedres, trods reduktion af Liothyronin.

Du kan læse om betydningen af aktive receptorer og hvad får dem til at lukke ned eller genåbne i denne tråd.

Vi snakkes