Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post

Igen en gen-lancering af "hormondræberen" Alli i TV-reklamer på næsten alle danske TV-kanaler. Sommeren er over os om med den er det sæson for mindreværdskomplekser. Selv pinde-tynde danskere propper sig med Alli og tror, at fordi Alli kan købes i håndkøb, er den hellige grav velforvarret. Udsigten til hypothyreose skræmmer dem ikke, fordi udsigten til bikini et nummer-størrelse mindre end sidste år - vinder over fornuften.
Det var i juni sidste år... altså i sommerferie-sæsonen, hvor mange mennesker ønsker at fremvise en slank mave i bikini på ferie under de sydlige himmel, i eksotiske lande, eller bare på den nærmeste strand... og bliver nemme ofre for reklamens magt.

Og nu, lige efter årsskiftet, hvor sæsonen for nytårsfortsætter er på sit højeste - vælter igen Alli-reklamer frem på TV-skærmen og nye ofre for deres samvittighed (overspisning i julen) står parat til at blive forført til at købe det vidunderlige, vægtreducerende mirakel med navn "Alli" (ironi anvendt).

Menneskers forfængelighed kender ingen grænser, vel? Skrækken mod "hvad folk vil sige" eller lægernes og medicinalfirmaernes skræmmekampagner om at "fedt = død" eller "fedt = sygdom" jager fornuften på flugt og selv truslen om at få "Alli-hypothyreose" kan ikke skræmme de forfængelige og de fedt-forskrækkede fra at hoppe med på Alli-vognen.

Nu er det dog ikke længere "kun" hypothyreose, der vanker for de trofaste Alli-brugere. Måske truslen om at miste sin lever kunne virke bedre og få dem fra at bruge Alli? Det tror jeg ikke. Forfængeligheden vil vinde, som den jo (næsten) altid gør og.... om nogle år bliver gruppen af mennesker ramt af hypothyreose større og to nye diagnoser vil se dagens lys: Alli-induceret hypothyreose og Alli-induceret leversvigt.


Alt imens anbefales Alli af tusinder af læger gennem reklamer i medier og på lægeklinikker....

Søgeord: Alli liver damage