Viser søkeresultater 1 til 10 av 36
Hybrid View
-
04-01-11, 23:33 #1
Sv: Insulinresistens og stofskifte
Jeg har oplevet samme vægtøgning. Måske burde jeg også tænke insulinresistens men det gør jeg ikke i endnu.
Lyder sært, hvis man ikke skulle kunne undersøge det i DK. Her kan du læse lidt om det: http://www.pcoinfo.dk/Foreningen/Lin...liske-forhold/
-
04-01-11, 23:57 #2
Sv: Insulinresistens og stofskifte
Tusind tak igen, Nielsigne
Der står jo hvordan man foretager undersøgelsen. Den tager jeg med til lægen.
Desværre har jeg en opfattelse af, at lægerne ikke gider beskæftige sig med én, der ikke er dødsyg. Jeg lever jo fint, passer mit job og min familie - men jeg vejer knap 20 kg mere end jeg gjorde for nogle får år siden - og det er jeg virkelig ikke glad for.
Jeg har prøvet alt - min vægt har intet at gøre med hvad jeg spiser. Jeg har været på absurd diæt - kun kød, kikærter og andet fyldt med proteiner. Jeg tabte 0,8 kg. på en måned.
Jeg har fulgt Vægtkonsulenternes kur til punkt og prikke - absolut intet skete.
På et tidspunkt tabte jeg mig pludselig fra 85 kg til 80 kg. Jeg har sat mine tal ind i et Excel-ark. Der kan jeg se, at det skete samtidig med at der pludselig skete en lille ændring i T3.
Siden har T3 været det samme - og det har min vægt også.
Jeg ved at T3 bliver brugt som slankemiddel i bodybuilder-miljøet - og jeg har læst at ens T3 skal ligge i det øvre normal-niveau hos de fleste, der behandles for lavt stofskifte, for at de har det bedst (og kan tabe sig).
Bedste hilsner fra
Helle
NB: Hvor er det pragtfuldt at jeg har fået lavet mig en profil her i dette forum.
Det her er ellers noget, som INGEN forstår en brik af, som som man ikke kan tale med nogen om...
-
05-01-11, 00:34 #3
Sv: Insulinresistens og stofskifte
Denne endokrinolog er vist ikke særlig kreativ... eller vidende?
Prøven der kan anvendes til enten at bekræfte eller afvise mistanken om insulinresistens hedder Oral glukosebelastning til at vurdere glukose-tolerans og insulin-sekretion. Det er vigtigt at de begge (glukose og insulin) bliver målt samtidigt. Og det er også vigtigt, at lægen rekvirerer den rette glukosebelastning. Der er nemlig flere "sæt", hvor det mest anvendte kun måler glukose 2 (?) timer efter indtagelse af sukkervand...
Den korrekte (for insulinresistens) glukosebelastning består af 4 målinger hvoraf den første foretages fastende og gerne efter ca. 15 minutters hvile efter ankomsten til laboratoriet. Den næste måling foretages ½ time efter indtagelse af sukkervand (1,75 gram glukose pr. kg legemsvægt, max. 75 gram, som opløses i vand); så en time efter og den sidste - 2 timer efter.
Der skal måles blodsukker og insulin. Det er nok til enten at bekræfte eller afvise mistanken om insulinresistens. Normalt måles også C-peptid og Proinsulin, men det gør man ved mistanke om decideret diabetes...
Man tegner så to kurve over udviklingen af niveauer af blodsukker og insulin. Hvis kurverne ser ud til at der er alt for meget insulin i blodet mens blodsukkeret ikke stiger (nok) - da er mistanken om insulinresistens så konkret begrundet at man skal finde en måde (eller en forhammer?) at få sin læge til at interessere sig for behandling af.... PCOs, for selv at få rette behandling.
Men ellers er den mest effektive behandling for insulinresistens på langt sigt og med permanent resultat - en permanent ændring af kostregime, som beskrevet her og her. På kort sigt er det mere besværligt, men på længere sigt en velsignelse for helbredet generelt og for... binyrerne. Er binyrerne i orden - bliver behandling for hypothyreose meget mere vellykket end den ellers ville blive.
Pillerne (Metformin e.a.) er altid kun virksomme på lånt tid, mens rette kostvaner vil "virke" på livstid .
Hvad angår vægttabet, skal man væbne sig med tålmodighed idet før insulinresistensen er helt "ud af kroppen", vil vægten kun reagere småt i den rigtige retning - nedad.
• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
-
05-01-11, 06:31 #4
Sv: Insulinresistens og stofskifte
Tak Anisa
Det må jeg tage med til min praktiserende læge.
Endokrinologen fra Bispebjerg Hospital har jeg opgivet, der kommer jeg slet ikke igen.
Men jeg er bange for at min praktiserende læge, endnu en gang vil sige at "Det giver ingen mening" at teste for insulinresistens...
Er du blevet testet? Og var det isåfald hos en praktiserende læge - eller hos en endokrinolog??
Bedste hilsner
Helle
-
05-01-11, 11:14 #5
Sv: Insulinresistens og stofskifte
Selv tak
Nej, jeg er ikke blevet testet, men har hørt at andre blev.... Jeg sætter mere mit lid til den reaktion jeg får fra kroppen, når/hvis jeg skejer ud og får spist noget kulhydrat-hurtigt eller værre - sukker. Da jeg bliver jeg efter nogle minutter energisk, så ubehageligt overgearet inkl. uro i sindet (ligner stress på en prik), for til sidst at "betale regningen" i form af flere timers brainfog og blytung træthed. SÅ ved jeg, at jeg har ubrugt insulin i kroppen (insulin-rus) og ellers symptomer på lavt blodsukker i varierende grad. Da gælder det om at få lidt protein og fedt i sig i en fart.... Ellers varer bly-trætheden forever (føles det som om). Det ER insulinresistens så det basker! Det ved jeg selv uden tests... 
Gennem kostændring mod meget mere kostfedt og proteiner, ledsaget af træge kukhydrater i mindre mængder har jeg opnået stop af vægtøgning og nu lader jeg tiden arbejde og regner med at vægttabet starter lige så stille når insulinbalancen er genoprettet. Det har jeg oplevet en gang før og det holdt i over 20 år til trods for tiltagende (dengang) forværring af Eltroxin-hypothyreose lige så længe. Konsekvent og permanent kostomlægning varmt anbefales.
• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her


Svar med sitat

Bokmerker