Kom så til lægen i dag. Det var godt at komme ind til en anden end den sædvanlige, men god til at forklare mig i disse situationer bliver jeg vist aldrig. Kommer let til at lyde ikke blot forvirret men måske nok også noget for nervøs /hypokondrisk og hvad man ellers kalder den slags.

Men i hvert fald mener lægen ikke, der er noget som helst galt med min mave, bortset fra, at hun mener, jeg er for tyk. Men der kan højst være tale om en fedtknude, hvis det er noget, siger hun.
Det med min tykkelse sagde hun ikke direkte, men hun kom med formaninger om at 'tænke over, hvad man spiser' og sådan. Men det gør jeg jo ... og tåler helt enkelt ikke sodavand og det meste slik, man kan købe. Da jeg blev 'skiftet over' fra Eltroxin til Ny Eltroxin, røg der efter et par måneder 13 kilo på i løbet af få uger. Fra 80 til 93 .... Så mange bukser kunne jeg pludselig slet ikke komme i. Nu vejer jeg 85, men det er selvfølgelig stadig nogle kilo for meget ... Men jeg føler mig ikke som en 'flodhest' og tænker også, at vægten er et meget mindre problem end alt mulig andet ved at have for lavt stofskifte. Jo, det trykker på organer etc., men i forhold til fx at føle sig mere eller mindre deprimeret over ikke at kunne få fat i sit liv, er det jo ikke noget særligt.

Jeg fik ikke fortalt lægen, at jeg faktisk har ondt ved leveren - foran, i siden og på ryggen - en gang imellem. Men nu skal jeg for en sikkerheds skyld have en ultralydsundersøgelse. Efter de her år med for lavt stofskifte, mærkelige oplevelser med læger både før og efter, det blev opdaget - samt ikke mindst den rædselsfulde affære med Ny Eltroxin kkommer jeg ikke til at føle mig sikker på noget som helst. Ultralyd er vel bedre end ingenting. Men sidder det, der egentlig er problemet, tilstrækkeligt langt inde i skroget, ser man det ikke på en UL. Tja ....

Men leveren skulle jo være til at få øje på ved en UL. Måske har jeg nogle galdesten liggende ... Vil så helst klare skærene selv ved at holde en lille faste og så tage en kur med olivenolie og citronsaft.

Åh ja. Ved samme lejlighed skal jeg så også undersøges med UL for at konstatere, om jeg har en aorta-aneurisme http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fak...aaneurisme.htm Sådan en mente to læger at finde på mig for et år siden, da jeg fik undersøgt min endetarm, inden jeg fik en koloskopi http://www.netdoktor.dk/sunderaad/un.../koloskopi.htm på grund af alle mine fordøjelsesmæssige gebrækkeligheder med først Ny Eltroxin og siden Euthyrox (medicinen er jo uden fejl, ikke sandt, så det måtte jo være min krop, den var gal med ...) Kirurgen, som udførte koloskopien, fik imidlertid UL af aorta aflyst, eftersom han havde undersøgt min mave og mente, en UL var irrelevant. Tja. Han tog fat i min mave som ingen andre læger, jeg har mødt, i hvert fald .... Vel fordi han er kirurg. Jeg føler mig rimelig sikker på, han har ret. Men nu kan jeg da i hvert fald bruge den aflyste UL til at støtte lidt op om, at jeg skal undersøges lidt ekstra på maven.

Nielsigne