Kære alle

Har jo længe været bagud med en opdatering. Beklager meget!

Jeg går nu på 2 x 125 mg, dvs fire af de såkaldte grains Og det lader til at være en dosis, kroppen kan lide:

Energien er bedre - kan fx godt gå på visit på fjerde sal uden at blive stakåndet.
En del af det gule i øjnene er væk.
Huden er meget pænere.
Har tabt mig lidt - kun fem kilo og i forbindelse med en halsbetændelse, men lidt har også ret.

Jeg ville gerne tage flere kosttilskud m.m. men er en tøs og vover det ikke. Bruger Longo Vital vitaminpiller, Ester-C, selen (Bertelsens), magnesium (også Bertelsens) og B-vitaminer fra Health Craft (når maven tillader det) samt rosenrod til binyrestøtte. Har også indkøbt dgl-lakrids (Naturdorgeriet) og afprøvet den i nogle dage, men jeg er fortsat så 'dement', at jeg har svært ved at holde styr på alle de her ting. Orden og system har aldrig været min stærke side, hvilket jo er en stor ulempe, når man skal forsøge at tage sig af sin helse

Det har været både op- og nedtur at bruge thyroid. Ikke, at der er noget i vejen med medicinen - tror jeg da ikke - men jeg oplever, at det er svært at 'vågne op' og så alligevel ikke være sig selv helt. Der går vel bare lang tid, tænker jeg, men svært er det.

Det bedste er, at jeg er blevet bedre til at give lidt længere lunte til min datter, som så ikke får lige så meget råberi med på vejen

Det værste er lige pt, at jeg har fundet en bule i min mave. Den er i højre side af maven og kan vel være alt fra vandfyldt cyste til galdesten til kræft. Skal til lægen i dag. I den forbindelse kan det blive noget værre bøvl, at jeg er skiftet til thyroid uden om systemet Men hvad kunne jeg gøre andet end tage sagen i egen hånd og skifte medicin, når jeg ikke kunne tåle det, jeg fik?

Jeg har læst lidt rundt omkring og fundet ud af, at jeg nok har galaktorré. Det har stået på, siden min snart syvårige datter var 3½ år gammel. Lægen har sagt, jeg bare skal 'tage en stram bh på, så bakterierne ikke får næring'. 'Mælken' er nemlig grøn. Men 'det drejer sig om helt ufarlige bakterier', og så er der ikke noget problem, mener lægen.

Jeg mener dog at have forstået, at det kan være symptom på, at jeg enten har PCOS ellers et problem med hypofysen, og ingen af delene klares vel med strammere bh'er ?! Jeg tænker på, om ikke, det er en belastning for leveren i sig selv, hvis der er den slags hormonelle problemer. Og så er der jo i forvejen det med, at man lukker flere affaldsstoffer ud, når man skifter til thyroid.

Hvor ville jeg dog ønske, jeg ikke havde brug for læger. Der er så utroligt få af dem, jeg har tillid til, og det er forfærdeligt så at have brug for så meget hjælp.

Med hensyn til den der bule i maven, så har jeg ikke ændret afføring eller noget af de andre symptomer på kræft. Men nervøs er jeg alligevel.

Nielsigne