Sitat Opprinnelig skrevet av camomilla Vis post
Det er så mange advarsler og negative erfaringer her mot å ta kelp/jodtilskudd.

Men for de som ikke har antistoffer, ikke er operert, men bare har lavt stoffskifte, kan det være et poeng i å prøve dette før man prøver Levaxin.
Får man da hypersymptomer vil det si at det hjelper med jodtilskudd, og hvis man ikke har gått på Levaxin så veldig lenge, kan det være lurt å prøve jod først.

Jeg hadde jo jodmangel, så det kan nok hende det ikke er så uvanlig som man skal ha det til. "Ja men man tilsetter jo nå jod i saltet."
- Ja, men jeg har nesten ikke brukt salt i maten i åresvis, jeg har drukket lite melk og spist lite fisk.

Jodmangelen ble påvist av urinprøve - døgnurin. Jeg ble satt på Levaxin og fikk beskjed om å ta jod, men det turte jeg ikke etter å ha lest her...
Hej Camomilla For nogen tid siden har jeg deltaget i en "jod-kontrovers" her på forummet, og i den anledning fandt jeg dit indlæg. Hvordan er det så gået siden med din jodmangel? Har du trodset "advarslerne" eller går du fortsat med jodmangel? Jeg håber, at du har trodset disse forældede "advarsler" fordi jod betyder mere for andet end stofskifte/skjoldbruskkirtel. 2/3 dele af jodbehovet gælder skjoldbruskkirtlen, mens 1/3 del nyttiggøres i kroppens andre "systemer".


Jod er et livsvigtigt spormineral, og to trediedele af det findes i skjoldbruskkirtlen, hvor det indgår i stofskiftehormonerne. Jodmangel er meget hyppig, især i Danmark og hvis man ikke spise ret meget mad fra havet i form af fisk, skaldyr, tang etc. Der tilsættes nu jod til bordsalt, som ikke er særlig sundt, da det er rent natriumklorid og er tilsat aluminiumspulver som antiklumpningsmiddel.

Jodoptagelsen er afhængig af zink og kobber, og den kan hæmmes af strumadannende stoffer som kål, grønkål, sojabønner, rabarber, raps og jordnødder. Jod findes i fisk, skaldyr, rejer, tang, alger, havsalt, kelp, kombu, havspaghetti, æggeblomme, kød, brune ris, grønsager og frugt. Mangel kan føre til struma, alvorlige hjerne- og nervelidelser og for lavt stofskifte. Særlig farligt er det, hvis gravide mangler jod. Det kan medføre åndssvaghed og væksthæmning (kretinisme).

Mange mennesker mangler jod, især i Danmark hvor vi spiser meget lidt havmad. Normalt vil man give mennesker med jodmangel (men ikke ved stråling) mellem 12.5 mg og 50 mg dagligt. Mennesker tåler store doser af jod, men for meget jod i for lang tid kan medføre både for højt og for lavt stofskifte.

Små doser jod er meget virksomt mod influenzavirus.

Tilskud af SSKI (mættet opløsning af kaliumjodid) har vist sig at kunne hjælpe ved cyster i brysterne og fibromer. SSKI hjælper med at nedbryde østrogen i vævene. Man skal dog holde øje med stofskiftet og supplere med omega-3 fedtsyrer.

Jod påvirker enzymsystemet p450, der er ansvarligt for nedbrydningen og ændringen og udskillelsen af mange stoffer i kroppen. Blandt andet lægemidler, kemiske stoffer som fx koffein, og omsætningen af østrogen til en form der hæmmer unormal cellevækst.

Jod påvirker også på andre måder gener, der har med cellevækst at gøre og kan være medvirkende til at forebygge brystømhed under menstruationen og fibrocystisk sygdom i brysterne og dermed senere udvikling af brystkræft. Jodmangel ser derfor ud til at øge risikoen for ukontrolleret cellevækst.

Det er derfor godt at spise jodholdig mad som nævnt ovenfor, og man kan eventuelt tage cirka 150 mikrogram jod dagligt ved mistanke om, at man ikke får nok. Jod kan let undersøges i urinen. Kvinder med tidligere brystkræft, brystkræft i familien eller sygdomme i skjoldbruskkirtlen bør for en sikkerheds skyld få kontrolleret, om de mangler jod.

Kilde: Læge Carsten Vagn-Hansen


Jeg kan tilføje, at kroppens udskillelse af fluor er næsten umulig ved jodmangel. Det betyder, at fluor-ophobninger, der i forvejen er svær at komme af, forbliver i kroppen når man har selv minimal jodmangel.