Er fruktose (fruktsukker) bedre end hvidt sukker?

[Anisa]

Desværre ikke.

Så da er Stevia ikke så sundt likevel, da?? Enn Fruktsukker som Fedon L anbefaler, er det også farlig?? Bruker Fruktsukker siden jeg tror den er bra for meg...

Fruktsukker er det jeg bruker til ungene. Selv bruker jeg ikke noe sukker verken kunstig eller annet i et desperat forsøk på å bli friskere.
Fruktsukker er det samme sukker som du finner i frukt. Det er ikke skadelig. Fruktsukker lager ikke høye topper i blodsukkeret slik som vanlig sukker, samt at du trenger mindre av det for at det skal smake like søtt. Det er vel egentlig forskjellen. Vi som er stoffskiftesyk bør spise svært lite slikt (frukt og fruktsukker) til daglig, mener jeg.

Frugtsukker er ikke bedre end glukose (alm. sukker) og da slet ikke til mennesker der lider af sukkersyge eller forstadier dertil. Fruktose tværbinder proteiner flere gange mere end glukose og dette er direkte skadeligt for dem der har anlæg for diabetes eller er allerede syge af diabetes.

Har fundet en artikel der netop omhandler disse forhold. Artiklen er skrevet af cand. scient. Niels Berg Olsen og er tilladt at kopiere fra Helsenyt.com

Sukker er noget giftigt stads
Af cand. scient. Niels Berg Olsen

Åreforkalkning og grå stær er sygdomme, der især rammer ældre. Måske fordi de spiser for meget sukker. Det mener i hvert fald kemikerne Anna Furth og John Harding i Oxford.

En englænder af i dag spiser mere end tyve gange så meget, som en englænder gjorde i 1700-tallet. Og reklamerne vil have os til at spise endnu mere.

Men det er absolut ikke sundt at spise fx et par MARS-stænger på fastende hjerte, hvis man skulle blive sulten midt på dagen. Deres 65 g sukker får blodsukkertallet til at stige kraftigt - og kraftigere, jo ældre man er: hos en 20-årig ca. 50 pct. men hos en 70-årig mere end 100 pct.

Er det nu farligt? Furth og Harding fremviser et interessant billede af to rotte-øjelinser. Den ene har ligget i vand og er klar og normal. Den anden har ligget i en opløsning af glukosefosfat, som kroppen danner, når den spalter roesukkeret i druesukker (glukose) og frugtsukker(fruktose). Denne linse er mat. Det, der sker er, at glukosen (og i øvrigt fruktose i endnu højere grad) virker som bindemiddel imellem linsens proteinkæder, så de klumper sammen. Og så bliver linsen uigennemsigtig.

Det samme sker med bindevæv i blodårernes vægge. Og sukkeret danner også broer imellem kæderne i proteiner, der transporterer fedt og kolesterol. Derfor har sukkeret så stor betydning for åreforkalkning, blodpropper i hjertets kranspulsåre og for grå stær.

Det går naturligt nok værst ud over proteiner i væv, der fornyes langsomt. Så kan skaderne nå at ophobe sig over lang tid. Derfor går det ud over øjets linse og også over proteinerne i nervernes indpakningsmateriale. Det kaldes myelin. Og når det skades, går det ud over nervesignalerne.

At sukkersygepatienter har større risiko for nerveskader og grå stær end andre, kunne skyldes, at de jo netop har meget sukker i blodet.

Er der noget at gøre?

Der er helt sikkert en kur imod dette: Lad være med at spise så meget sukker. Og husk at spise et måltid med protein, hvis desserten er oversød. Så reagerer sukkeret med madens protein i stedet for kroppens.

Det er i øvrigt netop denne reaktion, man ofte benytter ved grillning af kød. Kogebøgerne foreskriver tit, at man først skal lade kødet ligge i en marinade. Og i den indgår ofte sukker - eller ting med sukker i, fx ketchup eller honning - og så citronsaft, eller noget andet surt. Syre fremmer nemlig sukkerets spaltning i glukose og fruktose, der så reagerer med proteinkædernes aminogrupper (dets kvælstofatomer). Reaktionen er gammelkendt og har navn efter den forsker, der beskrev den i 1912: Maillard.

Hold igen med sukkeret, er altså det bedste råd, man kan give.

Men for dem, der ikke kan eller vil, er der også håb. Aspirin hæmmer nemlig dannelsen af tværbindinger ved Maillard-reaktionen. Hvordan, ved man ikke endnu. Det er altså et godt råd at undgå sukkerrige snacks på tom mave. Og det hjælper ikke at det er fruktose i stedet for glukose, der er i pakken. Fruktose tværbinder nemlig protein 10 gange så let som glukose. (...)

***

Kan man ikke undværre den søde smag i sin kost, bør man gå efter sukkerstoffer af naturlig oprindelse med en lav GI-værdi (Jo lavere GI-værdi, jo mindre insulin-reaktion) Mere om det i "Det glykæmiske indeks". Søgeord: "Glykemisk indeks" eller "Glykæmisk indeks", eller "The Glycemic Index".

• Stevia GI=0
• Isomalt GI=2
• Xylitol GI=8
• Fructose GI=23
• Lactose GI=41
• Honning GI=55
• Hvidt sukker (saccharose) GI=68
• Glukose GI=100
• Maltose GI=105

At f.eks. saccharose har "kun" en GI-værdi på 68 betyder ikke at den er cool at bruge fordi GI-værdien er mindre end 100. Sascharose spaltes til glukose (GI=100) og fructose (GI=23), og her vil glukose dominere insulin-reaktionen. Dette vil "spare op" til fremtidig fare for at udvikle diabetes + vil simpelthen skævvride insulinbalancen og dermed fremme udvikling af insulinresistens, der efterfølgende vil skævvride både vægt- og thyroxin-administrationen i kroppen (nedsat optag).

Konklusionen dækkende både almindelig kost og sukkerstoffer med en høj GI-værdi er: jo højere GI-værdi, jo større risiko for udvikling af alskens sygdomme tiltagende med alderen.

Det er ganske korrekt, hvad forfatteren til artiklen skriver: "Sukker er noget giftigt stads"!