Hej,

jeg har siden jeg startede denne tråd været igennem en del og har haft det rigtig skidt. Jeg har været indlagt akut på sygehuset to gange med voldsomme hedestigninger og hjertebanken, sitren i kroppen, voldsom mængde af vædske i kroppen og stærke muskel-og ledsmerter - 'anfaldende' lagde sig igen efter et stykke tid og lægerne kunne ikke umiddelbart se hvad præcist der var galt, men nåede frem til den konklusion at "der var noget galt med hormonerne", og det bliver der så ENDELIG fulgt op på nu.

En 3-døgs-urinprøve har vist øget cortisol-mængde, og nu er jeg så igang med en kortisolproduktions-test i et par dage på binyrebarkhormonpiller. Har det stadig ret skidt, men er lettet over at føle at der ENDELIG tages hånd om mit helbred. På grund af hospitals-indlæggelserne er jeg skiftet til den medicinske afdeling hvor jeg var indlagt i stedet for fra den endo-afdeling jeg oprindeligt gik på til stofskifte-kontrol - og det er jeg meget meget glad for.

Jeg har siden foråret 2009 (hvor jeg fik det tiltagende dårligt, nok pga. skift til Ny Eltroxin) spurgt gentagne gange om der kunne laves en binyre-test, hvilket de afviste med henvisning til en test de lavede i 2006 der ikke gav udslag (en test hvor man giver indsprøjtning og tager blodprøve før og efter). Fra foråret 2009 fik jeg det så tiltagende dårligt og mine T3-tal blev dårligere på den samme dosis medicin.

I Oktober 2009 skiftede jeg til Euthyrox og fik det bedre indtil starten af 2010 hvorefter det er gået kraftigt nedad bakke og T3-tallet er blevet stadigt dårligere selvom TSH er steget. Mit T3 ligger i bunden/lige under 'normalområdet' (får 75 mkg Euthyrox pr. dag), og da jeg oprindeligt blev sat på Eltroxin fordi jeg havde det dårligt var mit T3 højere end det er nu - og da jeg endte med at have et rimeligt højt T3 på 'gammel' Eltroxin havde jeg det faktisk rimeligt godt i en længere periode selvom jeg kunne være træt.

Jeg har gennem hele forløbet siden den oprindelige opstart på Eltroxinen spurgt til hvordan det forholdt sig med binyrerne, dels fordi jeg stadig har oplevet voldsom træthed og andre symptomer på lavt stofskifte ind imellem, men også fordi min mor tidligere har haft nogle af de samme problemer og i flere omgange har haft gavn af at få binyrebark-tilskud. Men som sagt er binyreproblematikken blevet afvist totalt på den afdeling hvor jeg hidtil har været tilknyttet, og de har i det hele taget haft en holdning om at 'det kan jo ikke passe at du har det skidt når stofskiftetallen ligger normalt' - og da jeg henvendte mig til dem for en måned siden med de voldsomme symptomer der sidenhen er endte med adskillige vagtlægebesøg og to sygehusindlæggelser og de binyreproblemer der nu er konstateret afviste de blankt at undersøge mig og sagde at jeg bare skulle glemme det med binyrerne.

Nå, men nu ER der så faktisk udslag på min binyre-test, og der bliver tjekket videre på dette og andre hormoner. Det er stadig uklart hvad præcist der er galt og hvad der årsag og virkning, men jeg er SÅ lettet over at føle at jeg endelig bliver taget alvorligt!

Jeg har taget jeres forslag ovenfor i tråden til efterretning og vil, alt efter hvad lægerne selv tager initiativ til, spørge til de tests I har foreslået. Tak for opbakningen! Og hermed opfordring til alle derude til at HOLDE FAST og insistere hvis I fornemmer at jeres binyrer har det skidt...

mange gode tanker fra hanne miriam