MANDENS OVERGANGSALDER
Vi Mænd mellem 50 og 60

AF H. I. SCHOU OVERLÆGE. DR. MED.

G. E. C. GADS FORLAG. K0BENHAVN MCMXLVI (1946)

INDHOLD

- Forord
- Helbred I
- Arbejde II
- Samfund III
- Ægteskab IV
- Bøm V
- Indre Liv VI
- Slutning VII

FORORD

Paa min 60 Aars Fødselsdag har jeg faaet Lyst til at udgive denne lille Afhandling, der blev skrevet i Sommeren 1940, men foreløbig henlagt til nærmere Overvejelse. Naar jeg yentede 6 Aar med at udgive den, er det fordi jeg selv, den Gang jeg skrev den, stod midt i »den farlige Alder«, og det var jo vanskeligt at sige, hvordan jeg vilde slippe over den.

Nu, da jeg er blevet 60 Aar og er sluppet nogenlunde godt gennem Overgangsalderen, synes jeg, at den i al sin Fordringsløshed alligevel fortjener at blive trykt.

Hvorfor jeg vil udgive den? For det første, fordi min Gerning som Nervelæge har vist mig, at der findes en hel Del Mænd, som gaar og lider under sjælelige og legemlige Ulemper i Alderen 50-60 Aar. De plejer at skjule det, gaar maaske ikke engang til Læge, og hvis de gør det, bliver Tilstanden ofte miskendt. Det kunde da være at Læsningen af efterfølgende Kapitler kunde give Mænd i Overgangsalderen et og andet Raad eller Klarhed, som de trængte til. Om Kvindens Overgangsalder er der skrevet saa meget, at alle ved, at den eksisterer. Hvorfor skal Mænd gaa hjælpeløse omkring, naar Erfaringen viser, at de kan have noget lignende Symptomer?

Men for det andet er denne Afhandling tiltænkt de paagældende Mænds Paarørende og ganske særligt deres nærmeste Familie:

Hustru og Børn. Hvem skulde række dem en hjælpende Haand om ikke Nervelægen. Der er, saa vidt mig bekendt; ingen andre Steder, de kan læse om Overgangsalderen hos Mænd. Dette lille Skrift kan maaske give dem større Forstaaelse og dermed større Medfølelse - ikke Medlidenhed - med den Mand, der staar som Familiens Midtpunkt og tjener Pengene; men ofte har en hel Del at slaas med i sin egen Sjæl og Krop.

Bogen gør ikke Fordring paa at være en videnskabelig Afhandling; dertil mangler man altfor mange videnskabelige Kendsgerninger. Den er snarere et lille Causeri, en lægelig Betragtning over Menneskelivets Kaar i en af Livets farlige Aldre.

Maatte den blive til Hjælp for en og anden, som hverken er syg eller rask, men som trænger til Forstaaelse.

Dianalund, d. 20. August 1946.

H. I. SCHOU