Jeg har fået en mail i dag fra en person, som har fået instrukser fra sin læge om, at hun skal starte op med Liothyronin på en startdose på 2,5 mcg. Hun spurgte om, hvordan hun (i alverden) kan dele pillerne helt ned til 2,5 mcg, når pillerne smuldrer allerede når man prøver at dele dem i kvarte på 5 mcg.

Jeg har set Liothyronin-tabletter fra Nycomed i den eneste styrke som forhandles på 20 mcg - og jeg kan derfor se, at de overhovedet IKKE kan deles i nærheden af "nøjagtig" med den form de har. Det er fuldstændig umuligt!

Jeg har derfor skrevet tilbage, at man er nødt til at skaffe f.eks. Cytomel fra udlandet, hvis man skal kunne dele dosen ned til 2,5 mcg.

Forstår ikke, at Nycomed ikke producerer Liothyronin i styrken 5 mcg, hvis lægerne anbefaler visse patienter netop så små startdoser som 2,5 mcg.

Fatter det ikke.