Å leve med binyrebarksvikt eller binyretretthet

[Anisa]

Huffda - har vi hatt dårlig påvirkning på deg ?
Er jo tydelige symptomer på for lavt stoffskifte den forklaringen der.
Iallfall reagerer jeg sånn når den blir alt for lav, eller lenge litt for lav.

Du tar jo ingen liten dose, så det skulle jo heller tyde på noe annet en dosen (tenker høyt - og det knaker)
Likevel vil det jo hjelpe om du tar ett par Grain ekstra en dag.
Jeg merker bedring etter noen timer, men hovedvirkningen kommer ikke før dagen etter.

En liten økning merker du ikke og man kan ofte tolke det dithen at det hjalp ikke å øke dosen.
Ta i skikkelig - opp til dobbling av dosen er helt ok.

Men det er snakk om å finne ut om en doseøkning vil hjelpe, og det er ikke meningen at en skal fortsette med dobbelt dose da.......

Noen må bare ha en høy dose noen måneder før det normaliserer seg.
Jeg hadde en sånn periode for noen år siden og gikk på 5G flere måneder.
Aner ikke hva som gjorde det, men det gikk over.

Jeg mener man bør ha større fokus på at dosen endrer seg - og at dette er normalt. Og ha større aksept for at - idag er jeg ør i hue og tar 1G ekstra.
Prøve å finne seg en grunndose som en kan pøse på litt ekstra når det trengs.

Men SÅ meget på skift mellem stærk kulde og stærk varme, n`Finn? For mig lyder det som om Ruth har en eller anden "flammende" inflammation (betændelse uden bakterier/virus) i kroppen. Har man først Hashimoto`s, er det sikkert som amen i kirken, at man også kan risikere udvikle andre autoimmune problemer med andre organer/kirtler end lige skjoldbruskkirtel, selv om det sker først efter mange år med det oprindelige autoimmun sygdom. Og vi har jo også den "rette" sæson til det, hvor overgangen fra sommer til efterår/vinter skaber krævende hormon-forhold for alle mennesker, ikke "kun" stofskiftesyge.

Det er netop velkendt, at man kommer jo i et e-n-o-r-m-t underskud af thyro-hormonerne (uanset om de kommer fra tabletter eller fra raske kirtler hos raske personer) under sygdom, fordi de bliver "ædt op" af kroppens reaktion på sygdommen. Det er meget normalt, at behovet for T-hormonerne eksploderer under sygdom, uanset hvor i kroppen sygdommen/inflammationen har sin oprindelse, så mon det ikke ville være på sin plads at bede lægen om, grundigt at undersøge for, om Ruth ikke tilfældigvis nu slider med anden autoimmun sygdom end Hashimoto`s? Det ville være mit første valg i denne situation, hvis jeg selv var en læge.

Jeg husker ikke lige på stående fod, hvilke prøver man anvender for at opspore autoimmune inflammationer i kroppen, men jeg ved at der findes masser forskellige tests. Det er ikke sikkert, at det er Hashimoto`s som er i forværring og det er, under alle omstændigheder, et redeligt forsøg værd at udrede for, om der ikke sker noget autoimmunt andet sted i kroppen, end man plejer være opmærksom på.