Kære alle.

Jeg er ny på forummet, 34 år og har haft Hashimotos og ubehandlet hypoterose igennem næsten ti år, har nu været 1 år på medicin. Jeg har meget dårlige erfaringer med Eltroxin, som er det eneste jeg kan få i DK.

Derfor søger jeg desperat en mulighed for at prøve Naturethroid eller lignende. Jeg har skiftet til en læge, der er villig til at søge om udleveringstilladelse af præparatet til mig, hvis det er godkendt i EU. Men da han ikke har nogen kendskab til produkterne skal jeg selv grave informationerne frem.

Mine spørgsmål til jer er derfor:

1) Hvilke erfaringer har I (danskere) med at få udleveret naturligt thyroxin?
2) Er der nogle af jer der allerede får det gennem jeres læge på recept eller køber i det på nettet?
3) Og er der nogen der ved om det kan lade sig gøre fx at gå til en læge i Tyskland eller Norge og få udskrevet medicinen selvom man er dansk statsborger?

På forhånd mange tak!

Rexen - ny og håbefuld