Forskere: Lægemiddelindustrien bør vende tilbage til naturen

Den globale lægemiddelindustri er i krise. Tiden er inde til at bringe naturstoffer tilbage på banen, mener danske forskere.


»Det kniber tilsyneladende med at finde nye guldårer, der kan revolutionere både sundhed og samfundsøkonomi. I 2006 blev der kun markedsført 13 lægemiddelstoffer med nye kemiske strukturer - det er det laveste antal nogensinde,« fortæller Jerzy W. Jaroszewski, professor på Institut for Medicinalkemi, Det farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet:

»Samtidig vil et større antal patenter på blockbuster-lægemidler - hvoraf mange er udviklet på basis af naturstoffer - udløbe om få år. Lægemiddelindustrien står derfor overfor tabet af vigtige produkter, samtidig med at der udvikles alt for få nye,« tilføjer han.
Læs mere på Videnskab.dk