Hej allesammen.

En ny dansker melder sig, jeg kan se at der allerede er nogle stykker herinde.

Jeg er så glad for at jeg fandt dette forum, hvor det ser ud til at I hjælper hinanden. Jeg har nemlig ledt efter nogle, der har mere forstand på stofskiftesygdomme end mig selv, og prøvet at få nogle gode råd, men der har været helt stille, når jeg har efterlyst dem. Så jeg håber sådan at I kan hjælpe mig herinde.

Her er historien min,

I nogle måneder har jeg haft det dårligt, bla meget hurtig puls, bankende hjerte, rastløshed og meget meget nemt ved at blive udmattet.

Jeg får taget blodprøver af andre årsager end at der mistænkes noget med stofskiftet. Det viser sig ved blodprøverne at alt er fint - lige bortset fra mit stofskifte som er for højt.

Dagen efter jeg får svaret på blodprøverne tager jeg til læge, som jeg synes tager sig meget lidt af det. Hun undersøger mig ikke, og inden jeg får sagt noget, taler hun om at det høje stofskifte næsten altid går over af sig selv. Hun tager dog, rutinemæssigt forsikrer hun, alligevel nye blodprøver og min skjoldbruskkirtel skal røntges på et tidspunkt. Men nu og her går jeg derfra meget forvirret, jeg troede at lægen ville undersøge mig mere, spørge til mine symptomer evt høre om der er andre i familien, der har stofskiftesygdomme, men nej.

Jeg får sagt, at jeg er meget generet af symptomerne, men det virker ikke som om det er noget lægen tager sig af. Jeg får ikke sagt at både min søster og 2 andre i min familie har stofskiftesygdomme eller spurgt mere ind til hvorfor lægen straks afskriver mig med at det sikkert går i sig selv, men nu bagefter ærger det mig meget.

Er der nogen der kan fortælle, om det er almindeligt at man ikke bliver spurgt ind til mere/undersøgt mere når man kommer til lægen med for højt stofskifte? Måske jeg kan regne med at der sker mere, når de to nye blodprøver er blevet analyseret?

Alle gode råd og oplevelser med noget lignende modtages med kæmpe tak.