Skal alle erfaringer respekteres?

[Anisa]

Skal alle erfaringer respekteres? Eller skal vi sortere i hinandens erfaringer? Inspireret af denne tråd.

Det finnes ikke noe fasitsvar her, så vi får være forsiktige med å komme med bastante uttallelser om hva som kommer til å skje. Vi har egenerfaring å bygge på, men det er ikke nok til annet enn å synse evnt gi forsiktige råd.

Sonja skriver her følgende ord: "Husk at dette nettstedet ikke har noen fagpersoner. Dette er kun ment som en erfaringsdatabase for støtte og hjelp på livsveien for oss med stoffskifteproblemer."

Vores egne erfaringer, som udgangspunkt for at yde hinanden støtte og hjælp - med disse Sonjas ord - er anerkendte, som grundlaget for dette netsted. Vi er her ikke for at opdrage på hinanden, give hinanden mundkurv på eller på anden måde begrænse hinandens ytrigsfrihed, så længe den udøves på et almindeligt, civiliseret sprog. Ingen her har patent på at have ret og ingen her har ret til at undertrykke andre for at mene andet, end een selv. Sådan forestiller jeg mig det. Sig til, hvis min forestilling er forkert.

Til syvende og sidst handler det om, at alle erfaringer kommer frem, netop fordi stofskiftesygdomme har så individuelt et tilsnit, at hvad der er godt for een, kan nemt blive skidt for en anden og vice versa. Netop derfor er alle erfaringer meget vigtige, meget værdifulde og skal have lov at komme frem. Så må dem, der efterlyser et svar træffe selv beslutningen om, hvad de vil gøre.

Det, som bliver problematisk og skaber ubehag for dem, der dermed føler dem "opdraget" på eller "irettesat" er de udtryk, der bliver valgt når der svares i den tråd, de deltager i.

Udtryk som "de aller fleste av oss" er mildest talt - upræcise, da ingen af os kan jo vide noget om, hvor mange (totalt) har gjort sig bestemte erfaringer. Det er kun tilfældigt, hvor mange har skrevet her om bestemte erfaringer og det giver i virkeligheden ingen garanti for, at det også er "de aller fleste av oss", som har disse erfaringer. Den slags udtryk vil give indtryk af, at de der selv mener noget andet - er automatisk i mindretal og derfor "gælder" deres erfaringer mindre. Jeg oplever det ikke som specielt respektfuldt over for dem man skriver til.

Noget andet, men lignende er, at når der skrives et personligt svar, hvor egne erfaringer anvendes som argumenter for eller imod noget - bør der ikke anvendes ordet "man" ("man gør", "man siger", "man plejer" osv.) Ligeledes ordet "vi", når hver i virkeligheden skriver på egne vegne. Når man bruger udtrykket "vi"/"man" generaliserer man ( ), og når der generaliseres - er det ikke længere personlig erfaring, der er fremme, men en generel påstand/belæring. Sådan virker det også på norsk, har jeg ladet mig fortælle af gode norske venner, der samtidigt havde fortalt mig, at jeg opfatter anvendelsen af ordet "man" ikke anderledes end de selv gør.

Problemet med udtrykkene "de aller fleste av oss", "vi" og "man" er, at de "lukker munden" på de brugere, ordene er skrevet til, når de "skal" modsiges. Det tager modet fra folk og de kan komme til at føle dem uværdsat, efter at have modtaget den slags (negativ) respons. Nogle dygtige "hypothyreoter" er forsvundet herfra på denne konto. Jeg gør selv mit bedste for at huske det, når jeg svarer på andres indlæg - særlig i de tilfælde, hvor jeg ikke er enig med dem.