På grensen av Hashimoto's ?

[Anisa]

Hei, og takk for svar . Jeg tror nok at legen min er ganske flink på å gi de rette tilskuddene. Jeg tar alle de nevnte tilskuddene. Eller har jeg lest to bøker i jula. The iodine crisis, som fikk meg til å tenke at jeg virkelig trenger jod. Men, det var kanskje en annen bok dere tenker på? Ellers så holder jeg på å lese Why do I still have thyroid symptoms, when my lab test are normal, som sterkt advarer mot tilførsel av jod. Jeg synes dette blir vanskelig, med så motstridende anbefalinger, og med antistoffer som har snudd og går feil vei....

Det er ret sandsynligt, at den funksjonsmedisinsk læge har mere end en pointe , selv om den sagtens kan vise sig at dække langt mere end håbet om at få liv i din skjoldbruskkirtel. Det ser ud til at jod kan både forøge rest-syntesen af T4 i en syg skjoldbruskkirtel, OG skabe supplerende til skjoldbruskkirtlen, forsyning med T4. Jeg har ellers altid troet (og sagt) at den eneste kilde til T4 er skjoldbruskkirtlen, men det passer altså ikke.

Jo mere jod-forskning jeg læser, jo mere bange bliver jeg, på vegne af Kharrazians læsere. Det ser ud til at der findes bestemte strukturer i vores hud, der har samme egenskaber som de celler i skjoldbruskkirtlen, der står for syntese af T4. Det kan bl.a. læses om i artiklen af Evans et al: Growth response of thyroidectomized rats to high levels of iodide, hvor man undersøgte forsøgsrotters uden skjoldbruskkirtler reaktion på tilskud af jod (jodid) ved (50 dage efter at deres skjoldbruskkirtler blev fjernet) at behandle forsøgsrotter med jodid i mængder svarende til 25.000 mcg pr kg kropsvægt (svarer til ca. 1,75 gram jodid til en person der vejer 70 kg, som forøvrigt var den jodide-dose man ellers succesfuldt har behandlet datidens lungepatienter med).

Forsøget forløb over 210 dage og undervejs blev rotternes tilstand fulgt med observationer og blodprøver, og til sidst blev rotterne obduceret og effekten af behandlingen med jodid på indre organers og kirtlers størrelse/vægt, blev konstateret og beskrevet. Selv om ikke alle indre organer og kirtler hos de skjoldbruskkirtel-løse forsøgsrotter har klaret sig lige godt gennem forsøgets forløb, er det dog en kendsgerning at ingen af rotterne i jodid-gruppen døde af thyreoideahormonmangel i løbet af de 210 dage, forsøget med jodid-behandling varede, efter at forskere har ventet i 50 dage (ca. 7 uger) med at starte jodid, for at sikre at hvad der måtte være tilbage af T4-lageret fra før rotternes skjoldbruskkirtler blev opereret bort, var long gone på tidspunktet for jodid-forsøgets start.

I alt forløb forsøget over 260 dage = ca. 5/7 år, hvilket er lang tid for en tamrotte, hvis forventet levetid under almindelige forhold er på mellem 1 og 3 år... Og alligevel døde ingen af de jodid-behandlet rotter. Ikke alene ikke døde de jodid-behandlede rotter, men de voksede endda, selv om væksten var dog mindre end hos kontrolgruppen med intakte skjoldbruskkirtler. Jamen, hvor fik de thyreoidektomerede (opererede) rotter så deres T4 fra, når de ikke længere havde deres skjoldbruskkirtler?

Der findes studier i netop eksistensen af T4-syntese syntese udenfor skjoldbruskkirtlen (meget relevant for alle med Hashimoto's eller opererede uanset årsagen), og de det tilfælles, at det er tilstedeværelsen/tilførsel af jod/jodid som er betingelsen for, at kroppen kan i nogen grad redde sig selv ved at skabe andre alternative (til skjoldbruskkirtlen) kilder til supplerende forsyning med T4.

Der findes også forskning, der fastsætter rækkefølgen i udviklingen af liv til: 1. jod; 2. liv; 3. udvikling af skjoldbruskkirtel. En hel del medlemmer af "dyreriget", der ikke er pattedyr, lever jo fint helt uden skjoldbruskkirtler, uden at de mangler thyreoideahormoner af den grund. Også her er jod afgørende for at de overhovedet kan eksistere... Der er også fundet thyreoideahormoner i... planter.

Det kan også vise sig at være ganske interessant hvad TSHs rolle egentlig er, når man kender til denne "alternative" sammenhæng mellem jod og T4. Såfremt TSHs hormonstimulerende aktionsradius kun er begrænset til skjoldbruskkirtlen, må det snarere være jod og ikke TSH som betyder mest for opretholdelsen af stofskiftet... Spændende.

Så snart jeg kan, vil jeg sætte et indlæg sammen med alle referencer, om netop dette emne (hvis nogen vil forske videre i denne vinkel af jod) - for selv om jeg de sidste 3-4 år var udmærket klar over den enorme betydning af jod, må jeg blankt indrømme at lige netop denne thyroxin-skabende-effekt-af-jod-udenom-skjoldbruskkirtlen er noget, jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestille mig før. Det er, i den grad nyt og overraskende. Havde jeg hørt om det for bare et par måneder siden, ville jeg prikke mig i panden med fingeren, og sige til vedkommende at han/hun var sindssyg.

Ja, så er der endnu en god grund til at bande Kharrazians bog fra min boghylde, og nok en gang fraråde at tage hans jod-kapitler til efterretning. Dem bliver man kun mere syg af at læse.