Kilde: F.food-supply.dk


Kilde: At-rejse-er-at-leve.dk


Mindre stofskiftesygdom hos de ældre i Skagen
Af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagens Avis

Pressemeddelelse
Markant flere gamle i Skagen har normalt stofskifte sammenlignet med gamle i Randers, struma er sjældnere, og færre gamle i Skagen har antistoffer imod skjoldbrusk -kirtelvæv. Lægerne Stig Andersen, Finn Iversen, Steen Terpling, Klaus Michael Pedersen, Peter Gustenhoff og Peter Laurberg fra Skagen og Aalborg sygehuse undersøgte personer født omkring 1920, der boede i Skagen eller i Randers. De fandt, at i Skagen havde over 80 % normalt stofskifte, mens det kun var 67% i Randers. Struma så de ingen af i Skagen, mens hver fjerde i Randers havde struma ved klinisk undersøgelse.

Læge Stig Andersen fra Aalborg Sygehus har et bud på en forklaring: “Det specielle er drikkevandet i Skagen. Vi har fundet, at vandet i Skagen indeholder 70 gange mere jod end vandet i Randers, og meget mere end i resten af Jylland.” Skagen vandværk henter sit vand under Skagen by, og det er gammel havbund. Den indeholder humus substanser, som har bundet jod til sig. Stig Andersen fortæller: “Humus fra grundvandet giver vandet i vandhanerne i Skagen en svag gul farve. Dermed indeholder det også jod.”

Grundstoffet jod optages i skjoldbruskkirtlen, hvor det indgår i dannelsen af stofskiftehormon. Får man for lidt jod, øges risikoen for struma og stofskiftesygdom.

“Vores undersøgelse viste, at jod i drikkevandet i Skagen bliver optaget, og at skagboerne havde en jodindtagelse svarende til det, der anbefales af WHO. Så det var spændende at se, hvad det betød for forekomsten af stofskiftesygdom” fortæller Stig Andersen, og fortsætter: “For ikke kun hyppigheden men også typen af stofskiftesygdom var forskellig. Blandt de, der havde unormalt stofskifte var det mest højt i Randers og lavt i Skagen. Dette kunne tyde på, at den daglige jodindtagelse er en hårfin balance, hvor det er velkendt at for lidt øger risikoen for højt stofskifte, men hvor også lidt for meget jod kan øge risikoen for lavt stofskifte”. Jod er tilsat salt i Danmark siden år 2000, og effekten af dette følges tæt via det danske jod monitorerings program, DanThyr.

Stig Andersen, Endokrinologisk afdeling, Aalborg Sygehus, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
stiga (at) dadlnet (dot) dk – dect. tlf 99 32 61 36 – fax 99 32 61 08 – mobil 27 20 60 16

Kilde: SkagensAvis.dk



Kilde: http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdon...ide_Skagen.png


Kära danska vänner. Flytta till Skagen och återfå det mesta av hälsan.