I beretningen om denne danske krig om margarine, starter jeg med det sidste først.

"Margarine-banden" består af 8 danske eksperter i human ernæring og som kalder dem selv for "ernæringsformidlere":

- Christoffer Andersen, ph.d., fysiolog
- Per Brændgaard Mikkelsen, cand.scient. i human ernæring
- Sara Louise Drud, cand.scient. i human ernæring
- Berit Elkjær, aut. klinisk diætist, fysioterapeut, forfatter
- Bettina Ewers, cand.scient. i klinisk ernæring
- Gitte Gross, cand. brom, MPK og afdelingschef på DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring
- Anne Louise Knudsen, klinisk diætist
- Ginny Rhodes, aut. klinisk diætist og formand for Foreningen af Kliniske Diætister

Hvad handler sagen om?

Sagen handler om, at disse 8 eksperter har sendt en klage (til Danmarks Radio) over programmet Madmagasinet Bitz & Frisk sendt den 8. oktober 2013 med følgende overskrift:

Danskerne spiser hvert år kilovis af rent smør og margarine. Madmagasinets Bitz og Frisk undersøger hvad der er i pakkerne, og hvad der er sundest.

I sin klage over programmet om smør og margarine, beskriver "margarine-banden" følgende problem (deres, ganske vist):

"Som ernæringsformidler sidder man ofte med en meget dårlig smag i munden efter at have set programmet Madmagasinet Bitz & Frisk, ikke mindst den 8. oktober 2013 omhandlende fedtstoffer.

Programmet er med til at skabe forvirring og uklarhed om, hvilke fedtstoffer vi danskere skal indtage som del af en sund kost – og går med sine ”konklusioner” direkte imod den videnskabelige viden på området, som har dannet baggrund for de netop publicerede 10 nye danske kostråd og de nye nordiske ernæringsanbefalinger for en sund kost.

Seerne af programmet efterlades med det indtryk, at smør og Kærgården (dansk blandingsprodukt af smør og rapsolie/red.) er de sunde valg af fedtstoffer, hvilket de facto er ukorrekt. Og hertil kommer, at programmet i sin ”analyse” meget bevidst kun inddrager hårde margariner – og udelader de bløde og flydende margariner med et højt indhold af umættet fedt, som de nye danske og nordiske kostråd netop anbefaler – i stedet for smør og Kærgården. Og det må siges at være både fatalt og uetisk.

At påstå at smør skulle være sundere end sidstnævnte fedtstoffer er direkte vildledning. Og udsendelsen mangler desuden at give bud på andre gode alternativer til smør på brødet, som tapanade, pesto, nøddesmør, mayonnaise m.fl., som ofte har en god fedtsammensætning og giver masser af smag og nydelse. Fakta er, at danskerne får for meget mættet fedt – og har brug for lødig information baseret på videnskabelig evidens."

Nok en gang er krigen til fremme af de helseskadelige planteolier og margarine - i fuld gang.


En ting er i hvert fald, sikker... ingen af disse 8 margarine-forkæmpere, nogensinde har været på en margarine-fabrik. Det har jeg og kan sige med kvalme i erindringen, at uanset fast eller flydende slutprodukt - intet stinker så fælt som den gråbrune margarine-masse før den bliver parfumeret og tilsat farve og smagsstoffer - før den kan sælges og spises uden at brække sig ved synet... Bare at skrive om det giver mig kvalme. Læs om, hvordan margarine fremstilles i tråden om Vita Hjertego og de nye reklamene deres (indlæg nr. 5).

At flerumættet plantefedt også er goitrogen (thyreoideahormon UNDERtrykkende = hypothyreose = lavt stofskifte) bekymrer øjensynligt ikke disse otte ernæringseksperter. I 1970-erne har man endda overvejet at visse fedtsyrer i flerumættet plantefedt kunne anvendes direkte i behandling af højt stofskifte / hyperthyreose, fordi flerumættet plantefedt nedsætter stofskiftet:

Abstract
ATP citrate lyase, acetyl-CoA synthetase, malic enzyme and hexose monophosphate dehydrogenase activities and rates of View the MathML source synthesis of long chain fatty acids from labeled acetate and citrate were measured in cell-free fractions of liver from rats fed various diets, with and without D- or L- thyroxine. Diets containign sucrose (vs. isocaloric glucose) or lard (vs. isocaloric corn oil) stimulated hepatic lipogenesis both in control and in thyroxine-treated rats. The lipogenic response to thyroxine was greatly modified by diet, except for an invariable rise in malic enzyme activity. With diets providing less than 6% of calories as linoleic acid, thyroxine increased fatty acid synthesis, depleted liver glycogen and retarded growth; when linoleic acid was increased to 16% of calories, thyroxine had no effect on fatty acid synthesis or growth and liver glycogen depletion was significantly attenuated. This response to dietary linoleic acid suggests that these phenomena may be largely secondary to the increased requirement for essential fatty acid in thyrotoxicosis. Further study should reveal the extent to which observed effects of excess thyroid hormone are amenable to control by dietary polyunsaturated fat.

Source/Kilde: "The influence of diet on the lipogenic response to thyroxine in rat liver". Elizabeth B. Reed, Harold Tarver. Life Sciences (December 1975), 17 (12), pg. 1785-1797