Så fik jeg Erfa'en

[Nielsigne]

Det er mere den stress alt dette påfører dig, som bekymrer mig mest. Altså ikke selve begivenheder orkestreret af kommunen og ikke endda denne ellers ubrugelige undersøgelse hos lægen, men effekten alt dette har på dig.

Ja, jeg vil nærmest sige, at de her nye ting, hvor min fastlæge skal ind over hele sagen, øger min fornemmelse af at være et afmægtigt blad i vinden ... hvilket er nærmest deprimerende. Jeg går og tænker på, om alle mine anstrengelser til syvende og sidst vil vise sig at være forgæves - at jeg ikke får andet ud af det, end at der kommer til at ligge nogle ekstra papirer om mig rundt omkring hos kommunen. Alene den latterligt dårlige datasikkerhed, vi har nu om stunder, gør det til en meget ubehagelig tanke.

Helt enig med det i detaljerne, Anisa. Men som det er nu - med min journal, der vises frem hos den ene og den anden og med såkaldt sociallæge ind over - tror jeg, det er en fordel af en slags, at jeg kan sige, jeg HAR været helvede retur med Ny Eltroxin og Euthyrox, jeg kan ikke tåle det og har skiftet for at blive menneske igen. Har heldigvis en fyldig journal et sted, hvor jeg har remset så godt som alle gebrækkeligheder op - ikke noget, min daværende endokrinolog tog alvorligt (han var nu også et arrogant svin) men de kan ikke komme og sige, jeg ikke har fortalt om mine problemer til såkaldte fagfolk. Der er to, jeg kan takke for, at jeg fik fat i noget thyroid - og det er forummet her og så mig selv eftersom det lykkedes mig at tage mod til mig og skifte medicin på et tidspunkt, hvor jeg havde meget lidt mod på noget som helst i det hele taget. Og jeg har på mange måder MANGE færre gener, end jeg havde på Ny Eltroxin og Euthyrox - problemet er nu i højere grad, at mit krudt er brugt op. Jeg kunne også ha ladet være med at kæmpe videre, mens jeg brugte det der l*rte-medicin men det gjorde jeg jo ikke - kæmpede videre for at tjene penge og være normal

Det er sociallægen hos kommunen, der vil ha min fastlæge ind over. Jeg ved ikke, om de har ret til det. Jeg ved heller ikke, hvorfor de spørger mig i det hele taget - måske fordi de ikke har ret til at bytte papirer uden at jeg har givet dem lov. Til gengæld kan de vel så nægte mig sygedagpenge, hvis jeg ikke giver dem lov ... mulig tvang i alle led, tænker jeg. Man kan håbe på, sagsbehandleren har ret, når hun siger, at en praktiserende læge jo ikke vil gå imod speciallægens anbefalinger

Jo, det stresser mig meget og gør alting værre. Jeg tænker endda, at jeg måske endda kunne have et job, hvis der kom nogen og bare gav mig et -- ikke et på fuld tid men deltid af en slags. Bare for fa'en jeg ikke skulle SLÅS sådan for alting for at få lov at eksistere. Hvad hjælper det at have en god uddannelse og et - en gang - godt hoved, hvis man ikke får lov at være med nogen steder?
Som alle her ved, bliver man langsomt dårligere, mens antistofferne raser og man ingen medicin får. Jeg har "været mærkelig" i mange år og har haft svært ved at trænge igennem med, at jeg kan noget. Man kommer mere eller mindre ud af social træning af at være arbejdsløs - uanset om man er syg eller ej. Men folk, der kender mig, mener at cheferne rundt omkring må være gale, siden de ikke ansætter mig - meget fast. Jeg har arbejdet som freelancer, knoklet som en gal, været alt for lang tid om at optjene dagpengeret igen, og så kom Ny Eltroxin og slog det sidste ned. Jeg var i arbejde da men blev bare mere og mere syg, efterhånden som den der gift blev indarbejdet i kroppen. Vidste jo ikke noget som helst om ændringen af medicinen før et halvt års tid efter, jeg var stoppet med at arbejde.
Jeg kan ikke se, det er mærkeligt at blive alt, alt for stresset ... når ingenting lykkes. Når man ikke en gang kommer i kontakt med læger, der kan og vil forstå hvad der er på færde. Stofskifteproblemer er aldrig nogen hjælp og slet ikke i forbindelse med stress - men stofskiftet er ikke hele forklaringen her.

En bisidder. Ja, det er jo noget, jeg selv foreslår folk. Men jeg ved ærlig talt ikke, hvem det skulle være. Må lige tænke over det

Nielsigne