Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
Der er noget om, at behovet for jod (og dermed også graden af jodmangel) er individuel i forhold til den enkelte person. Behov for jod er det større som den enkelte person er udsat for forskellige belastninger, som kroppen skal bruge ressourcer for at uskadeliggøre eller fjerne. F.eks. skal der bruges "extra" jod til at fjerne tungmetaller som kviksølv fra tandplomber hos dem som har dem. Ligeledes skal der bruges "extra" jod hvis man er udsat for fluor fra tandpleje eller fra andre kilder i husholdningen. Der skal også bruges "ekstra" jod ved nedsat lever- eller nyrefunktion, til støtte for afgiftning efter alt det, som kroppen ikke formå at udskille som følge af en svækket lever eller nyrer. Også ved svamp(sopp)infektioner har kroppen brug for "ekstra" jod... Alt som er forbundet med at kroppen kan opretholde sig "clean" og dermed også kan forhindre autoimmun respons på den biologiske forurening - kræver at jod er til rådighed i kroppen, ud over hvad der er brug for ved dannelsen af thyreoideahormoner.

Det betyder, at hvad der for en person er rigeligt med jod i kosten/tilskud, er for en anden person - alt for meget eller alt for lidt.

Det betyder også, at forudsætninger for udvikling af jodmangel er forskellige fra person til person, fordi jodmangelen hos en person med større behov for jod, vil blive større end hos en person, der har mindre behov for jod, hvis begge fik jodtilskud i samme koncentration målt i mcg/mg.

Som smgj, har heller ikke jeg (eller min søn) oplevet noget form for negativ reaktion da vi har startet med tilskud af jod. Det er nok fordi der ikke er så meget (indre forurening) at frigøre fra vævene hos os.

Man skulle gerne tro, at når man er 61 år gammel, der måtte man allerede have deponeret masser af forurenende produkter af stofskiftet, og ellers også have en hel del akkumuleret efter mange års tandpleje, som kviksølv eller fluor, eller BisphenolA osv. Men det er noget jeg har tænkt på allerede for mange år siden, fik udskiftet alle mine sølvplomber tilbage i slutningen af 1980-erne, og erstattet dem med fluorfrie plast-compositer hos en "økologisk" tandlæge. Jeg har også, inden min søn begyndte i 1. klasse, nedlagt forbud mod, at skoletandplejen gjorde noget som helst ved hans mundhygiejne og tandsundhed, uden mit samtykke, så også han er sluppet for både kviksølv og fluor fra denne kilde. Vi spiser kun "ren" mad (uden syntetiske E-numre), ingen flerumættede planteolier, alle frugt skræller vi og spiser kun minimalt med hvede og andet korn, tillige med at drikkevandet og vand til madlavning er renset. Så når kroppen har så meget mindre at reagere mod, eller slås med, eller forsvare sig mod - bliver også vores behov for jod mindre, end det ville være hos andre, hvis livsstil er mere biologisk belastende i sammenligning med vores. Alt dette er nok med til at forklare, hvorfor vi ingen negativ (detox) respons har på tilskud af jod.
Vel - jeg fjernet min siste kvikksølvplombe i fjor, og har hatt over et 20-talls i munnen fra slutten av 80tallet. Var vel knapt en tann uten "sølv" i munnen min. Jeg tror jeg fikk dårlige tenner etter lang tids sykeleie (kikhoste + bronkitt som gikk over til en alvorlig lungebetennelse) og mye antibiotika da jeg var 8 år. Kvikksølvet og den antibiotikabehandlingen tror jeg at jeg kan gi store deler av skylden for at jeg er her. Jeg fikk min siste kvikksølvplombe ca 95, og har sanert dem, et par i året fra 98 og fram til ifjor. Dessverre uten noe ut over "alminnerlige" forholdsregler.
Så kvikksølv har jeg/har jeg hatt nok av. Men igjen - jeg hadde kjørt selen, ALA og mariatistel, magesium, samt ultra clear plus leverstøtte nesten gjennom et helt år først. Jeg tror det hadde mye å si for min del. Samt at jeg titrerte opp jod over lengre tid. Og så har nok jeg en mer robust fysikk enn mange her, til tross for sykdommen.