Familie svigter....

[rexxy69]

Selv om det er snart 10 år siden, er mindet om det følelsesmæssige slid og ork fortsat så levende, at alene tanken om at forblive singel, lyder som en sød musik i mine ører, og udsigten til et eneliv fremover føles som Paradis. Alt efter, hvor længe og hvor mange ressourcer man, ensidigt, har afset til, forgæves at forsøge at gøre et andet menneske glad og tilfreds.

Du har så rett, som vanlig. Har nok brukt mye ressurser på å gjøre andre glad og tilfredse istedet for å tenke på mine behov.

Jeg kiggede på den trætte person i spejlet, og så vidste jeg, at det kan jeg altså ikke klare mere. Efter 8 år måtte jeg indse, at der ikke længere var plads i mit liv til både hypothyreose og "privatliv". Hypothyreose vandt nok engang

8 år er lang tid - til både at miste håbet og til at udsulte kærligheden. For begge parter.

Jeg færdedes på nettet i så mange år, at det er lige før, at jeg kan "kende" mennesker jeg møder i cyberspace, nærmest lige så godt, som hvis jeg havde en tæt omgang med dem face to face. Og derfor kan jeg sige med den største indre overbevisning, at enhver der giver afkald på tæt kontakt med dig - lider et tab, uanset om vedkommende er klar over det, eller ej.

At det jeg mener, ikke kan hjælpe dig nu, midt i sorgen og omstillingen, ændrer ikke denne kendsgerning, at så længe du har dig, er den halve sejr (over skæbnen) allerede vundet. Håber at den dag kommer, hvor du bliver glad, alene for at se dit eget ansigt i spejlet, og se dine egne, varme, kærlige og medfølende øjne, se tilbage på dig med et blik, der siger det samme som jeg: selv hundesyg, med dræbte drømme, udmattet og omgivet af utaknemlige, uden at have nogen at lade op til - har du rørt ved mit og andres liv og hjerter, med respekt og forståelse - og for det skal du have alverdens tak!

Og de der har svigtet dig, kan for min skyld - brænde i helvede forever and ever!

Hjertelig takk for de varme ordene Anisa - sitter her med tårer i øynene nå - det ble sterkt for meg. Som du sier føler jeg også at jeg kjenner og bryr meg om mennesker jeg bare treffer igjennom cyberspace nær like godt som andre mennesker jeg omgås på andre arenaer. Takk for linjene om at det ikke er mitt tap - innerst inne er jeg nok klar over det.