DTU-forsøg antyder, at smør kan være bedre end planteolie.

"Stik imod alle kostanbefalinger og langt de fleste videnskabelige forsøg viser en ny ph.d.-afhandling fra DTU, at det kan være mere skadeligt at spise enkeltumættede fedtsyrer fra planteolie end mættet fedt fra eksempelvis smør. Tue Drachmann konstaterer i sin afhandling, at mus, som kom på en fedekur med masser af enkeltumættede fedtsyrer, fik skadeligt fedt i leveren. Deres insulinfølsomhed blev også nedsat, et tegn på forstadier til type 2-diabetes.

Resultatet var værre for mus, der fik enkeltumættede fedtsyrer, end for mus, som spiste mættet fedt fra smør, og mus, som blev fedet op med flerumættede fedtsyrer fra vindruekerneolie. 'Sammenlignet med litteraturen er resultaterne omhandlende oliesyre kontroversielle, da den gængse anbefaling er at erstatte mættet fedt med monoumættet,' skriver Tue Drachmann i sin sammenfatning.

Ifølge DTU's undersøgelser af danskernes kost får voksne i gennemsnit 14 procent af deres energi fra mættet fedt og 12 procent fra enkeltumættet fedt. Oliesyren, som musene blev fodret med, udgør hovedparten af det enkeltumættede fedt. Oliesyren findes i store mængder i de fleste spiseolier, også olivenolie.

Myndighederne vil have os til at erstatte smørret med de samme planteolier, som gav musene fedtlever. Der er endda lagt en særlig skat på mættet fedt, men ikke andre slags fedt."


Artiklen DTU-forsøg antyder, at smør kan være bedre end planteolie i sin helhed, er vældig interessant , selv om "fedtskatten" bliver nu nok ikke aflyst, da staten har allerede brugt pengene.


Relateret: Det vidste vi ikke om planteolier og umættet fedt.