Abulia - hypothyreosens hormonale lobotomi

[Anisa]

Inspireret af Qa i tråden Leve "langsomt"? Hvordan fungerer det hos dere?

Der fik du mig (og andre) til at tænke, du kært menneske. Jeg kan godt forstå dig.

I virkeligheden er alle tilstande vi udvikler som følge af primær hypothyreose - både velkendte, udforskede eller er aktuel genstand for forskning. Det ser ud til, at der findes gode forklaringer på det meste (om ikke alt) vi oplever ved os selv, efter at vi er blevet syge af hypothyreose og dette tiltagende, både i takt med sygdommens "alder" og.... uanset om vi er i behandling eller ikke.

Er vi i behandling (jo tidligere jo bedre) udvikler vi færre neurobehaviorale funktionsfejl. Er vi ikke i behandling (de mange tusinder mennesker med diagnose "subklinisk hypothyreose") - udvikler vi flere neurobehaviorale funktionsfejl. I begge "kategorier" er disse neurobehaviorale funktionsfejl kun delvis reversible alene i kraft af en påbegyndt behandling. Der skal en genoptræning til, som ved alle andre hjerneskader, fordi hypothyreose skader hjernen, som den skader alle andre organer. Jo tidligere diagnose, jo bedre. Jo tidligere igangsat behandling jo bedre.

Jamen vi hører så meget om lægernes "frygt" for, at en "for tidlig" behandling vil få skjoldbruskkirtlen til at skrumpe (atrofiere) og dermed reduceres chancen for helbredelse af hypothyreose. "Vi venter og ser hvordan det går om tre måneder" hører de "subkliniske" kun alt for ofte.... og gentagende gange. Nogle af os parkeres som "subkliniske" allerede ved TSH på 2-3. Andre er "subkliniske" indtil deres TSH er steget til over 10. Det står enhver læge frit at dømme en patient "subklinisk" afhængig af, hvad lægen selv tror på og mener". Det er der ikke meget "videnskab" i, men de vælger jo selv, hvordan de vil fortolke teorien i praksis. Det gør præsterne også når de fortolker Biblen i kirken om søndagen. Det samme gør lægerne i lægetemplerne på lægeklinikker rundt om i landskabet.... Forskellen er dog, at mens vi bliver ikke (mere) syge af præsternes tro - bliver vi det af lægernes....

Ofte går der både 5-10 eller flere år før lægerne har opgivet "håbet" om en spontan helbredelse og omsider sætter patienterne i behandling. Problemet er blot, at på dette (sene) tidspunkt er neurobehaviorale funktionsfejl allerede fuldt udviklede og, stort set irreversible. Lægernes vægren ved at sætte patienterne i behandling er kommet til at koste patienterne både hjerneskader og patientjournalerne fyldt med alskens fejldiagnoser, den ene ofte mere fantasifulde end den anden. Dr. Holtze MD beskriver en del af dem i interviewet Why Hypothyroidism is a ‘Silent Epidemic’ of Misdiagnosis... Artiklen Rampant Underdiagnosis And Misdiagnosis Of Hypothyroidism beskriver en patients oplevelse af fænomenet, dog i generelle vendinger... Tænk bare, alt sammen pga. opfindelsen af diagnose "Subklinisk Hypothyreose"!

Hvad er så disse neurobehaviorale funktionsfejl?

Neurobehaviorale funktionsfejl er fysiologiske skader på hjernens administration af følelser, adfærd og indlæring. Disse skader lader sig ikke behandle psykiatrisk/psykologisk. Det er fysiologiske skader og som sådan lader de sig kun mildne gennem en effektiv behandling for de underliggende årsager. Her hjælper hverken psykofarmaka så rundhåndet udskrevet af psykiatere og her hjælper ikke psykoterapi, elektrochok eller andet lægerne kan finde på i deres mangel-på-viden-induceret søgen efter passende diagnoser for de neurobehaviorale funktionsfejl-ramte. Her hjælper kun en ordentlig behandling af thyreoideahormonmangel, ledsaget af behandling af sekundære hormonskader på andre kirtler, som undervejs i sygdommens forløb har holdt os gående, mens skjoldbruskkirtlen gik mere og mere til grunde. Men....

.... denne ledsagende udredning endsige støttende behandling for de sekundære hormonskader på andre kirtler, som følge af primær thyreoidea-hormonsygdom... får vi ALDRIG. Hverken når vi selv beder og tigger lægerne om det, eller når lægemiddelproducenter direkte henstiller til at lægerne gør. Lægerne (som præsterne) ved bedst og vi står så tilbage med neurobehaviorale funktionsfejl, der er ved at ødelægge vores liv og vores familiers liv.


Fortsættes....