få kke sove... lettere deprimimert med ett dryss av håp

[Anisa]

og dumme meg ser på facebook om alle de dumme legene(unnskyld) som er helt på bærtur for å si det mildt....også blir jeg lei meg for de som bare sitter der å gjør som legen sier.... faen å....sverger blir jeg bra nok form så fullfører jeg en legeutdannelse under TH i belgia....alt annet kan vente....jeg....oooof.....har mistet så mange år og akkuarat nå føler jeg at jeg ikke har noe....

Jeg synes, man med fordel kan holde sig fra at læse på netdoktor, facebook og hvad det hedder alt sammen - alle de fora, hvor folk bare fyrer deres frustrationer af, og hvor der så ikke sker videre med dem. Det er også fora, hvor der ikke sorteres i de informationer, der gives videre som fakta, og hvor resultatet er endeløse strømme af vrøvl /tull.

Kære Tatanja Nielsigne har en supergod pointe.

Når du ved, hvad det gør ved dig - hvorfor opsøge den slags netsteder? Det er altså ikke kun lægerne, der hæmmer sine patienter, men der findes altså også patient-type, der er fanget i en afhængighed af troen på at læger kan hjælpe dem, hvis de bare vil. Når lægerne ikke kan indfri disse forventninger - deler folk frustrationer med hinanden, og det tager modet fra tilfældige tilhørere. Når bølgerne har lagt sig igen, nyt håb spirer... og igen opsøger de deres læge, de får lige så lidt ud af, som sidst. Man går hjem frustreret igen, sætter sig til sin computer, og igen samme historie, fortalt tusind gange før, bliver delt med andre på Facebook. Efter flere gentagelser sniger sig en sort håbløshed over, ikke kun de direkte involverede i dialogen med hinanden, men lige så "virkningsfuldt" også over andre tilhørere. Det er altså en evig kilde til selvforstærkende håbløshed.

Man bør ikke være blind for, at for mange mennesker, er de sociale netgrupper, et sted man kan afreagere i, og trangen er så stærk, at den ofte levner ingen plads til erkendelsen at man kan ikke afreagere, uden at det går ud over sagesløse. Håbløsheden smitter.

Så hellere noget andet, uanset at det er op ad bakke, som meget træffende er sagd af Mahatma Ghandi: : "Først ignorerer de dig, så ler de af dig, så bekæmper de dig, og til sidst vinder du!"