Er lavt stofskifte patienter nogle forbandede klynkere?

Til at begynde med søgte jeg efter et norsk synonym af det danske ord "klynker", "at klynke". Afledninger: "klynk", "klynken", "klynkeri". Fra oldnordisk "kløkkva" der beskriver "blød, sart". I overført betydning: udtrykke utilfredshed, beklage sig, pive, jamre (nedsættende). Så viser det sig, at man kan også "klynke" på norsk.... Endda vinder norsk over dansk i antallet af "klynke-synonymer": "akke, anke, besvære seg, bære seg, gråte, jamre, jøye seg, kikke, klage, kny, kvinke, mukke, oie seg, okke seg, skrike, stønne, sukke, sutre, syte, tute, vånde seg, ynke".

Alle disse betegnelser blev jeg selv beæret med af mine læger gennem mere end 25 år min sygdom varede inden jeg, i 2006 har truffet beslutningen om at kaste både lægerne og Eltroxin på porten, og gå over til Thyroid USP, brand: Westhroid. Efterfølgende par år eller tre var rollerne byttet om, og det var mine læger, der "klynkede" om, hvor synd det var for mig, at jeg valgte sige farvel til dem og deres medicin. Så forstummede det efterhånden og jeg lever i dag i bedste velgående, hvor jeg ellers var dømt til at hensygne i fysisk, kognitivt og mentalt forfald der tog fart når overgangsalderen tog fart.

Der er dog ikke så mange, der er så fandenivoldske.... Det store flertal af klynkende ofre for hypothyreose og ofre for deres læger, hvis begreb om behandling af hypothyreose kan ligge på et meget lille sted. Til alle disse "klynkere" har Jim Lowrance skrevet en lille artikel om den tid, han selv var en klynker i sine lægers øjne, i håb om at (tror jeg), at det vil bringe andre "klynkere" med hypothyreose ud af deres opfattelse af at være isolerede, alene og.... klynkende.

Personligt har jeg en modsat opfattelse: det er lægerne der klynker over at skulle leve op til de krav der følger med jobbet som læge. Det bevises bl.a. af undersøgelse gennemført af American Autoimmune Related Diseases Association, Inc. (AARDA) i 1996. Iflg. den skal der i gennemsnit 5 eller 6 læger i en periode på 6 år, før det lykkes patienterne at få stillet en diagnose. 60% af patienter med autoimmun sygdom bliver forinden betegnet af deres læger som "chronic complainers" ("kroniske klynkere").

Jeg mener at betegnelsen "chronic complainers" tåler at blive vendt 180 grader og rettet mod den lægestand der klynker over deres patienter. Ikke omvendt.

Patienterne er jo både syge og forpinte.

Hvad mon er lægestandens undskyldning?