Magnesium / B-6 mangel
Nyt perspektiv på sygdomsårsager og alternativ behandling.
Af Erik Kirchheiner

14. Cancer

Allerede i begyndelsen af dette århundrede begyndte en række forskere at se et sammenhæng mellem magnesiummangel og cancer [6]. Men krigen kom og dette arbejde blev glemt, indtil interessen fornyedes i alternative kredse 1960'erne. 10 bavianer blev holdt på en B6-mangelfuld, men ellers nutrientfuldgyldig kost over en periode på 2 til 6 år. Halvdelen af dyrene udviklede forstadier til cancer i leveren og deres blodproteiner angav tilstedeværelsen af cancer i organismen.

I dyreforsøg med transplanterede melanoma nedsatte B6-vitamin forekomsten af cancer med 62%, når vitaminet blev givet før transplantationen, og med 39%, når det blev givet efter. Kun få tilsvarende iagttagelser er gjort på mennesker, men selv en så latterlig lav dosering som 25 mg daglig viste sig at reducere tilbagefald hos tidligt diagnosticerede blærekræftpatienter [25].

Andre undersøgelser har vist, at cancerpatienter generelt lider af alvorlig pyridoxinmangel. I betragtning af B6-vitamins ugiftighed og orthomolekylære natur synes der ikke at være noget til hindring for at benytte denne nutrient til støtte i cancerbehandlingen. - Indiske forskere gav rotter en brystkræftfremkaldende og derefter i grupper fire nutrienter enkeltvis: selén, vitamin C, vitamin A og magnesium. Hver nutrient reducerede udbruddet af cancer med cirka 50%. Da rotterne modtog alle fire nutrienter samtidig, fik kun 12% af dem cancer (30). Se også ovenfor om kalcium- og jernoverbelastning (se Kapitel 5).

Magnesium-/B6-tilskud har i visse tilfælde vist sig nyttige ved en lang række lidelser, der ikke er opregnet ovenfor. Det gælder for eksempel grå stær, åreknuder, højt blodcholesterol, homocysteinuri, [31], højt blodtryk og Wernicke-Korsakoff syndrom (eftersom vitamin B1 ikke fungerer uden magnesium) [30].

15. Produktorientering

Magnesium har en god optagelighed i organismen og selv simple salte som oxid og klorid er effektive. Citrat, karbonat, glukonat, sulfat og hydroxid bruges også. Aminochelering er således ikke strengt nødvendig.

Selvom magnesiumaspartat har en meget høj og effektiv biotilgængelighed belastes aminochelerede magnesiumtilskud - ligesom andre makromineraler - generelt af, at magnesiumdelen reduceres på grund af aminosyremolekylets størrelse. Man skal derfor afveje den større optagelighed overfor den mindre mængde magnesium, der er tilstede i præparatet. Økonomi/effektivitetsberegninger viser, at kombination af aminochelerede og simple salte giver både en god effektivitet og økonomi.

Det meget effektive magnesium-orotat har myndigheder i de fleste lande fået forbudt. Benmel var en overgang et yndet calcium-/magnesium-tilskud; men nogle produkter viste sig at være tungmetalbelastede.

Dolomit, undertiden aminocheleret, har i årtier været populært. Magnesium-/calcium-balancen i dolomit svarer nogenlunde til 1:2 og betragtes nu som underlødig med hensyn til magnesium. Ofte er balancen i terapeutiske præparater nu 1:1 og i mange udenlandske præparater endog 2:1! Optagelighed og biotilgængelighed ved makromineraler som magnesium, calcium og kalium er ofte mere afhængige af samvirkende faktorer end af chelering.