Skader mælk mere end den gavner?

[Nielsigne]

Hmmm .... Ja, jeg kan jo godt li' at få et glas GOD mælk en gang imellem. Jeg drikker det ikke hver dag men når trangen kommer over mig

Det kunne være fint, hvis nogen en dag ville lave en ægte, videnskabelig undersøgelse om mælk, synes jeg. For disse undersøgelser af mælk har altid en tendens til den ene eller den anden side i debatten, synes jeg. Enten er det nogle, der elsker at blive bekræftet i en bestemt livsform, eller også er det nogle, der har penge i mejeriprodukter ... og jeg føler mig ikke sikker på nogen af dem.

Jeg ved, at nogle forskere med forstand på genetik har kastet sig over at finde ud af, hvorfor folk i Norden ikke bliver syge /mere syge /hurtigere syge af mælk, end tilfældet er /menes at være i dag. For de undrer sig over det. Og det synes jeg lyder godt Så kan det være, der kommer noget på bordet ... De her forskere arbejder ud fra en idé om, at man her i Norden har vænnet sig til komælk gennem så mange år, at vores gener efterhånden har rettet lidt ind efter det.

Jeg forestiller mig, mælkens succes på disse breddegrader har at gøre med, at man på et tidspunkt fandt ud af, at man kunne gemme det på forskellige måder, og folk har nok ment, det var godt at kunne få andre slags føde om vinteren end kød og rødder ...

Der er jo mange forskelle på folks kost i Norden og i fx Japan. Vi har vores mælk, og de har fx deres soya - der, så vidt jeg er informeret, kun er sund for folk, der har vænnet sig til at få sådan noget, mens de lå i deres mors mave.

Men der er også forskelle på vores vaner af forskellig slags. Og det skulle undre mig, om ikke også fx motion, sengetider, indtag af pesticider, rygning og alt mulig andet spiller ind på sundheden og fx knogleskørhed. Folk i Danmark ryger jo i hvert fald stadig som gale - og en af de sygdomme, man kan få af det, er jo netop knogleskørhed.

Jeg vil ikke påstå, mælk altid er godt, men æh ... Mon det nu på den anden side er helt sikkert, at den altid er dårlig for alle?

Der er dog ingen tvivl om, at der er meget dårlig mælk og mange meget dårlige produkter på markedet, også med mælk i. Jeg tænker ofte på, hvor absurd det er, at man producerer en vældig masse skrammel, der så skal køres igennem en masse menneskers kroppe, før det omsider kan blive smidt ud i skraldespanden - hvor det også hørte hjemme allerede før indtagelsen

Det giver arbejdspladser og velfærd, men hvilken velfærd, når vi samtidig er ved at drukne i skrammel - både i og uden for kroppen

...Og så lige et ps:
Man kan ikke sammenligne forskellige pattedyr sådan helt direkte med hvad som helst. Vi har en masse ligheder men også nogle forskelle, fx når det gælder fordøjelsen. Vi mennesker kan fx have vældig meget glæde af havregrød, mens fx hunde og katte kan få voldsomt dårlig mave af det. De der argumenter, der gør andre pattedyrs behov til vores kan jeg ikke tage alvorligt. Hvis man kunne gøre nogle dyrs behov til andres, sådan simsalabim, så ville man jo også kunne fodre løverne i zoologisk have med hø og gulerødder.... men det kan man jo ikke - de ville dø af sult. Man har prøvet lidt under 2. verdenskrig, hvor man ikke havde nok kød til dem. Det var dyrt i løver

[Anisa]

Hmmm .... Ja, jeg kan jo godt li' at få et glas GOD mælk en gang imellem. Jeg drikker det ikke hver dag men når trangen kommer over mig

Jo, jo... jeg kan jo godt li' at få en god portion af tyrkisk halvas en gang imellem, når trangen kommer over mig. Jeg giver bare aldrig efter for trangen, da halvas (selv om den smager himmelsk) ligger stentungt i maven, indeholder alt for meget sukker og dårligt fedt. Og dette på trods af, at jeg ellers er lodret imod fedtfattig kost.

Det kunne være fint, hvis nogen en dag ville lave en ægte, videnskabelig undersøgelse om mælk, synes jeg. For disse undersøgelser af mælk har altid en tendens til den ene eller den anden side i debatten, synes jeg. Enten er det nogle, der elsker at blive bekræftet i en bestemt livsform, eller også er det nogle, der har penge i mejeriprodukter ... og jeg føler mig ikke sikker på nogen af dem.

Jeg glæder mig, Nielsigne, til du bliver så meget bedre af den "uvidenskabelig" Thyroid, at du igen får overskud til at gå i flæsket på alle de mange kilder til viden, der findes til rådighed på nettet. Den slags undersøgelser du efterspørger er der masser af, men de undertrykkes af diverse interesselobby's og tilbage står der kun tilgængelig den "viden", folk "lærer" gennem at læse overskrifter i pressen eller hører som slogans i andre medier.

Det handler nemlig ikke om formidling af real science, men om at sælge mest muligt mælk til flest muligt, og dette uanset om det bringer kundernes helbred i fare eller på anden måde skader dem. Hvis du, Nielsigne, kan få dig selv til at ignorere forfatterlisten bag den sidste kritiske artikel og mener at de tilhører den "gruppering", der "elsker at blive bekræftet i en bestemt livsform" (hvordan skal jeg ellers forstå dit indlæg?), da hører du helt afgjort til den del af den brede befolkning, der netop er målgruppen for mælke-lobby's kampagner. Ganske vist skriver du om at du er klar over de økonomiske interesser bag diverse kampagner for mælk, men det forhindrer dig ikke i at kunne "godt li' at få et glas GOD mælk en gang imellem".

Du vælger altså at overhøre (nedgøre) advarslerne og de facto stole på kampagnernes budskaber. Ellers ville du selvfølgelig ikke drikke mælk, vel? Så meget for forsøget på at dele sol og vind lige, og ønsket om at være objektiv.

Jeg vil nu meget hellere stole på Lasse Skovgaard, cand.scient.pæd., Oscar Umahro Cadogan, kok og forfatter; Gert Karlson, akupunktør; Carsten Vagn-Hansen, læge; Christian Bobzin, speciallæge; Frede Damgaard, ernæringsterapeut; Helge Volkmann, læge; Torben Damm, formand for Helsebranchens Leverandørforening; Per Bennicke, læge; Morten Mauritson, forfatter; Søren Lillesøe, journalist og forfatter - end jeg vil stole på danske mælkebønders brancheforening, der med mellemrum søsætter reklamekampagner for at gen- og genlansere mere og mere mælk til flere og flere, mest af alt til de nye, unge forbrugere, hvis tur det er at blive opdraget til at stole på mælk.

Du og andre kan kigge over på den nyeste mælke-kampagnens hjemmeside Morgenmaelk.dk. Særlig anbefaler jeg at klikke sig frem til Mælk og myter i menuen nederst og se, hvad mælkebønderne f.eks. skriver om "myten" at "Laktose-intolerante skal undgå mælk":

Så simpelt er svaret ikke.

Laktoseintolerans er ikke en sygdom, men en naturlig tilstand for 75 % af jordens befolkning. Tilstanden skyldes problemer med at fordøje mælkesukker (laktose) og er ufarlig, selvom den kan give ubehag.

Ofte forveksles laktoseintolerans imidlertid med mælkeallergi. Men mælkeallergi er noget ganske andet. Mælkeallergi er overfølsomhed over for mælkeproteiner og rammer under 2 % af en fødselsårgang. Som 3-årig er mere end 90 % vokset fra mælkeallergien. Mælkeallergi skal diagnosticeres af lægen, og mælkeallergikere må ikke få nogen form for mejeriprodukter. Sundhedsmyndighederne advarer imod, at forældre tager sagen i egen hånd og sætter deres børn på diæt, hvis de har mistanke om mælkeallergi. Det er vigtigt at gå til lægen. Læs mere om det på altomkost.dk

Laktoseintolerans er derimod ingen sygdom. De fleste laktoseintolerante kan sagtens drikke mælk – blot i mindre mængder ad gangen. Ved at begynde i det små og langsomt øge mængden kan man finde sin personlige tærskel – og få glæde af mælkens mange næringsstoffer.

Laktoseintolerance betyder, at evnen til at fordøje laktose – også kaldet mælkesukker – er nedsat. Laktose er mælkens kulhydrat, som skal spaltes i tarmen. Alle spædbørn er i stand til at omsætte laktose, så de kan leve af mælk alene – også selvom modermælk indeholder dobbelt så meget laktose som komælk.

Over 95 % af danskerne bevarer evnen til at fordøje de store mængder af laktose livet igennem. Men hos mange andre folkeslag bliver evnen til at fordøje laktose gradvis mindre i 2-5-års-alderen. Hvis man får mere mælkesukker, end man kan omsætte, viser det sig typisk i form af diarré, oppustethed og mavekneb. Det er ubehageligt, men ufarligt.

Laktoseintolerante kan sagtens tåle mælk og mejeriprodukter – men i mindre portioner. De fleste laktoseintolerante kan drikke 1 1/2 dl almindelig mælk ad gangen uden at få symptomer, men den enkelte må finde sin egen grænse ved at prøve sig frem.

Der er altså ingen grund til at afstå fra de vigtige næringsstoffer i mælk og mejeriprodukter, selvom man er laktoseintolerant. Mælk er den eneste fødevare, der naturligt indeholder laktose. Indholdet varierer i de forskellige mælkeprodukter. Alle faste oste og skimmeloste er stort set fri for laktose, og i hytteost og feta er indholdet meget begrænset. Syrnede produkter har et lidt lavere indhold end almindelig mælk, og mange laktoseintolerante tåler syrnede mælkeprodukter bedre end mælk.

Mælk indgår i mange færdige madvarer som pølser, leverpostej, brød, flødeis og mælkechokolade. Det er dog yderst sjældent et problem for laktoseintolerante, da indholdet af laktose i de fleste af disse madvarer er meget lavt.

Skrevet af Susan Rønholt Hansen, chefrådgiver, cand.brom, ansat i Landbrug & Fødevarer, der er hovedorganisation for det samlede landbrugs- og fødevareerhverv.

Hvad skriver mælkebønderne så? Kort og godt skriver de, at man kan sagtens ignorere sin laktoseintolerance og "øve" sig i at drikke mælk alligevel. De skriver ikke noget om de helsemæssige konsekvenser af at tvinge kroppen til at forarbejde noget, den ikke har enzymer til at bearbejde... og de skriver heller ikke noget om de mange, der udvikler en egentlig mælkeprotein-allergi som følge af, at de har tvunget deres krop til at leve af den mælk, kroppen skulle finde andre "metoder" til at holde ud.... indtil en skønne dag bestemmer kroppen sig for, at "nu er det fandeme nok og nu er tid til at sende hære af antistoffer ind i systemet for at bekæmpe de fremmede "mælke-elementer". Når det sker - kan jeg love for, at så er en hverdag pludselig meget besværlig og pinefuld for en nyslået mælkealleriker, fordi mælkebestandele findes så at sige i de fleste forarbejdede fødevarer på hylderne i butikkerne.

Jeg forestiller mig, mælkens succes på disse breddegrader har at gøre med, at man på et tidspunkt fandt ud af, at man kunne gemme det på forskellige måder, og folk har nok ment, det var godt at kunne få andre slags føde om vinteren end kød og rødder ...

Nu er det ikke sådan, at andre folkefærd i fortiden har levet af luft, vel? De skulle også opfinde måder at opbevare og forarbejde madreserver til tynde årstider og alligevel har de overlevet fint i deres storbyer og ved pyramiderne, studerede litteratur i Alexandrias Bibliotek i flere tusinder år, mens vi endnu boede i jordhuller.... og har levet af mælk.

[Nielsigne]

"jeg kan jo godt li' at få et glas GOD mælk en gang imellem. Jeg drikker det ikke hver dag men når trangen kommer over mig" , skrev jeg.

Jeg kan ikke se, hvordan det udsagn skulle gøre mig til hard-core forsvarer af ringe mælkeprodukter og latterlige anbefalinger om at indtage noget, man ikke kan tåle. Jeg har arbejdet inden for økologisk jordbrug med stor vægt på kvalitet, og jeg er ikke sådan at få tag i med diverse kampagner fra konventionelt hold. (normalt betragter de fleste mig som værende alt for ukonventionel i enhver forstand)

Og nej, jeg er da ikke ude på at nedgøre nogen, hverken af de nævnte høje herrer eller - især - her på forum. Men jeg må vel have ret til at mærke efter, hvordan min egen krop reagerer på forskelligt, også, når det er fx mælk og medicin.

[Anisa]

"jeg kan jo godt li' at få et glas GOD mælk en gang imellem. Jeg drikker det ikke hver dag men når trangen kommer over mig" , skrev jeg.

Jeg kan ikke se, hvordan det udsagn skulle gøre mig til hard-core forsvarer af ringe mælkeprodukter og latterlige anbefalinger om at indtage noget, man ikke kan tåle. Jeg har arbejdet inden for økologisk jordbrug med stor vægt på kvalitet, og jeg er ikke sådan at få tag i med diverse kampagner fra konventionelt hold. (normalt betragter de fleste mig som værende alt for ukonventionel i enhver forstand)

Og nej, jeg er da ikke ude på at nedgøre nogen, hverken af de nævnte høje herrer eller - især - her på forum. Men jeg må vel have ret til at mærke efter, hvordan min egen krop reagerer på forskelligt, også, når det er fx mælk og medicin.

Derudover tillader jeg mig at tænke, at vores forfædre har haft det godt med mælk, og at mælken derfor, via vaner, nødvendighed og genetiske ændringer - såkaldte mutationer - er blevet en del af kulturen. Som hos masaierne. Det kan da godt være, evolutionen nu - hos os - går den anden vej, eftersom vores madvaner har ændret sig meget og kvaliteten af mælken ligeså. Men mutationer opstår nu engang ikke i alle individer i en population på én gang. Deraf netop "survival of the fittest" = "den bedst tilpassede overlever".

Jeg har beskæftiget mig en del med oldtidens Egypten og er helt klar over, at man bl.a. der har været særdeles højt udviklede etc. Det har vores forfædre dog ikke kunnet bruge til så meget her. Tænk på, hvordan her er om vinteren... Og hvad de har haft af opbevaringsmuligheder. (Og så gjorde egypterne nu i øvrigt nogle andre, helt åndssvage ting, såsom at smøre sig med tungmetalholdig make-up og få børn søskende imellem ...)

Hvad angår de giftige momenter i det ene og det andet, anser jeg personligt den cocktail, vi døgnet rundt er udsat for, for at være den værste. Hvis man skal holde til alt lige fra pesticider (som vi jo både spiser og indånder) til bromerede flammehæmmere, tungmetaller og alt muligt kunstigt skrammel, så er man jo svækket på forhånd ... Især, hvis man så også er stresset, mangler motion etc. etc.

Noget er vel værre end andet. Men een enkelt synder tror jeg ikke på findes. Men derfor er det nu alligevel relevant at være på jagt efter dem, og jeg er faktisk meget taknemmelig for, at du, Anisa, og andre gider skrive om diverse mistanker og undersøgelser. Men "en undersøgelse viser" som vegetarerne skriver, synes jeg nu altså er ufuldstændig kildeangivelse /beskrivelse.

Bemærk vel: Jeg er jo ikke ude på at få indskrænket horisonten ... Jeg kan bare godt li' en kop GOD mælk en gang imellem

Slut herfra. Jeg skriver ikke mere om mælk.

(Og så gjorde egypterne nu i øvrigt nogle andre, helt åndssvage ting, såsom at smøre sig med tungmetalholdig make-up og få børn søskende imellem ...)

Ja, de vidste jo ikke bedre, vel? Forøvrigt var det kun faraofamilierne, der var forpligtet til at incest-formere sig. Og romerne har brugt blyrør til deres akvædukter og på denne måde blev hele det romerske samfund blyforgiftet, hvilket mere eller mindre har taget kål på det romerske imperium...

Ved vi heller ikke bedre, når vi ernærer os med hormoncoctail tiltænkt børn og dyreunger, når vi børster tænder med fluor osv.? Nej, i modsætning til egypterne og romerne har vi ikke den undskyldning, at vi ikke vidste bedre. Mon generationerne efter os vil også kalde os for åndsvage, når de stolper af sted, forkrøblede af genetiske fejl, forårsaget af vores letsind i dag.

Men ellers ville jeg ønske at tråden blev ikke forvandlet til en personlig debat om personlige holdninger. Denne tråd handler ikke om holdninger! Det handler om en konkret sag. Det handler om mælk. Det handler om begrundet tvivl. Det handler om risiko. Det handler om fare for.... Det handler om viden om det vi allerede ved....

[Vår]

I 15 år har jeg nøset hver morgen - mist 10 ganger. Og slimhinnene har vært såre.

Det eneste positive som kom ut av en Balder-diett - som resulterte i at stoffskiftet gikk bananas og jeg måtte begynne på levaxin- var at jeg fant ut at jeg nøs av melkprodukter.

Nå når jeg begynner å bli bedre, ser det ut som det er i ferd med å rette seg. Kan spise is uten å få voldsomme nyseanfall tre dager etterpå. Men mistenkter melk for å spille en rolle for huden og kviser. Etter at jeg begynte å spise litt melkeprodukter igjen, har huden blitt mye verre.

Så vil anbefale å kutte melk i en periode, for å se om det kan ha en positiv virkning.