Leve "langsomt"? Hvordan fungerer det hos dere?

[Qa]

Jeg har på en måte hatt en bedre periode, men så fikk jeg mer "stress" inn livet igjen. Og da er det ikke mer enn snakk om 2-3 møter i uka, men for meg gir det stress. I tillegg var jeg ute og gikk tur en dag.

Etter slik "aktivitet" så verket jeg mye mer. Og etter turen var den vel 4-5 dager hvor det verket skikkelig enkelte steder. Og musklene var slitne i nesten en uke etterpå.

Jeg er jo blitt mye mer distre igjen også. Leverer ting for sent og slikt. Og den minste lille ting som krever konsentrasjon, får jeg hodepine. Dette er også blitt verre etter det skjer mer i livet mitt igjen.

Hvordan fungerer dere ut fra ulike settinger. Hvilken effekt har stress på deres symptomer, og hvor mange av dere reagerer negativt på fysisk aktivitet.

I roligere perioder er dere bedre da? Altså er man friskere når man kan leve "langsomt"?

[Tornerose]

Jeg føler det nøyaktig slik jeg også! Jeg "friker helt ut" i stressende perioder! Det skal så lite til før jeg føler meg helt utkjørt.. Sommeren jeg jobbet som hjemmehjelp trodde kjæresten min jeg hadde fått beinhinnebetendelse for det verket noe voldsomt i bena mine..

Kanskje det kan hjelpe å fokusere på noe annet enn det som gjør deg stresset? Jeg kan bli syk i flere månder om jeg har en lengre stressende periode. Og da sier jeg bare til meg selv: snart er det over og da blir ting bedre!

Og selvfølgelig kanskje det hjelper med mer eller nye medisiner! Driver å eksperimenterer litt der jeg nå! Etter å ha økt dosen min med levaxin kan jeg nå ta meg en jogge tur!

[Qa]

Skal sies at det jeg kaller "stress" er bare fordi det er noe. Jeg er 100% sykemeldt, så 2-3 møter i løpet av en uke burde jo vært null problem egentlig.

Jeg skal øke dosen på medisiner fra i morgen også, så forhåpentligvis hjelper det litt også.

[Vigdis]

Qa, du vet, det kan være binyrene dine som sliter litt. Da er det lett å få stressfølelse av veldig lite. Har du prøvd adaptogener (sibirsk ginseng, ashwaghanda, lakrisrot etc) eller annen binyrestøtte? Eller forsøke oppmerksomhetstrening, qi gong, meditasjon eller yoga? Det er også virkningsfullt når du sliter med stressfølelse.

[Qa]

Takk for tips Vigdis. Har ikke prøvd noe av dette, men å kjøpe et sånt tilskudd skal jeg få gjort.

[Vigdis]

Les denne oversettelsen av Anisa fra Wilsons bok, her står det mange gode råd når det gjelder stress og binyrer. Link til Wilsons hjemmeside på forsiden av forumet

[Ingvild]

Enig, taaler ikke stress like godt som for..sorry tastaturet har klikka litt her..

Jeg stresser meg veldig opp for ingenting....greier ikke slappe ordentlig av og finner hele tiden nye ting aa gjore, men merker det jo og p[ kroppen da.

[Nielsigne]

Jeg stresser meg veldig opp for ingenting....greier ikke slappe ordentlig av og finner hele tiden nye ting aa gjore, men merker det jo og p[ kroppen da.

Det kender jeg til bevidstløshed !!!

Har ingen ende på projektideerne. 'Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner', har jeg hørt nogen sige, og det er da vist sandt.

Jeg har både svært ved at få noget gjort og ved at slappe rigtigt af. I årevis har jeg holdt ferie på den måde, at jeg er taget et eller andet sted hen sammen med min familie for så at gå rastløst rundt, mens de sidder og 'flader ud' i en liggestol eller sådan noget. Det er som at være lukket inde, synes jeg. Man vil men kan ikke.

[Ingvild]

Det kender jeg til bevidstløshed !!!

Har ingen ende på projektideerne. 'Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner', har jeg hørt nogen sige, og det er da vist sandt.

Jeg har både svært ved at få noget gjort og ved at slappe rigtigt af. I årevis har jeg holdt ferie på den måde, at jeg er taget et eller andet sted hen sammen med min familie for så at gå rastløst rundt, mens de sidder og 'flader ud' i en liggestol eller sådan noget. Det er som at være lukket inde, synes jeg. Man vil men kan ikke.

Kjenner meg så igjen, på kvelden etter en slitsom dag, skulle en tro at det første jeg ville gjøre var å finne sofaen. Men neida, suser rundt etter noe å gjøre, men får jeg gjort alt, neida......Ivertfall ikke om jeg er veldig sliten....Er det ikke dette man kaller apatisk da? Og det er vel endda et tegn på lavt stoffskifte.,..

[Nielsigne]

Nej, man får ikke lavet noget ... Men man vil jo meget gerne. Jeg kan gå rundt om mig selv i timevis imens jeg tænker og tænker over, hvilken rækkefølge, jeg skal gøre tingene i og hvordan så. På andre ser det ud som at man er apatisk, men indvendig kan man jo sagtens være et oprørt hav af frustration over ugjorte ting og sager. Jeg synes, det er meget vigtigt, at man får fortalt sin familie etc. hvordan man har det med dette, da de ellers kan tro, at man er ligeglad.

Læger er i løbet af nogle år lykkedes med at fortælle, at lavt stofskifte er nemt at have med at gøre. Tusindvis af mennesker er blevet kaldt hypokondere, sendt til psykiater eller slet og ret forkert medicineret, når lægen ikke har kunnet finde ud af mere. På den måde er patienter blevet tvunget til at føle sig håbløse, og pårørende til patienter har så også deres at stå med ...

Jeg selv har i årevis undret mig over, hvorfor jeg f.eks. var blevet sådan et rodehoved og hvorfor jeg følte mig meget mere utryg uden grund. Nu har jeg så fundet ud af, at stofskiftet også dér har noget at sige.

Der er så ustyrligt mange besynderlige symptomer og ting, der følger med lavt stofskifte. Det er godt at sætte sig ind i det for at klare det hele - og for at have med sig selv at gøre, synes jeg. Det er jo stressende at føle sig mærkelig i det hele taget!

Nielsigne